Prøv avisen

Kirkelige foreninger mister status som almennyttige

Det lykkedes ikke Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). I sidste uge skrev han om sagen: ”Og jeg vil gerne understrege, at jeg har stor respekt for de almennyttige foreninger, som laver et vigtigt socialt arbejde på en lang række områder. Det gælder også frikirkerne.” Foto: Jens Dresling/ritzau

En momsfordel for almennyttige foreninger skal afskaffes, fordi frikirker og religiøse foreninger er begyndt at gøre brug af den, siger skatteministeren. Islamdebatten har skabt en generel religionsforskrækkelse, mener både biskop og samfundsforsker

Mange undrede sig, da skatteminister Karsten Lauritzen (V) i sidste uge til Altingetbegrundede, hvorfor regeringen ønsker at fjerne en momsfordel for almennyttige foreninger. En af årsagerne var nemlig ifølge ministeren, at frikirker og religiøse foreninger i stigende grad benytter sig af ordningen om momskompensation. Det var ikke den oprindelige tanke med den, sagde han.

Det undrer blandt andre biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær, som siger, at kirkelige foreninger ellers altid har været bredt betragtet som almennyttige. Derfor kunne ministerens udtalelser fra sidste uge vidne om, at der er sket et skred i, hvordan staten opfatter religiøse foreninger, tilføjer biskoppen, som er tidligere generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp og nuværende formand for Danske Kirkers Råd, hvorfra han har overblik over offentlige støtteordninger til foreningslivet.

”Jeg kan tydeligt mærke, at der er kommet en vis angst for det religiøse, som har at gøre med, at religion er kommet på dagsordenen på en negativ måde i form af hele islamdebatten. Jeg vil tro, at denne frygt retter sig mest mod de muslimske foreninger, men den rammer tydeligvis også nogle kristne foreninger og kirker, som virker fremmede for folk,” siger han.

Henrik Stubkjær sammenligner udviklingen med den såkaldte imamlov. Her forsøger man også at ramme nogle få rabiate imamer, mens det ender med at gå ud over for eksempel fredelige katolikker i form af ekstra bureaukrati, mener han.

”Og det er en skam, for man glemmer, at en stor del af det sociale arbejde i Danmark står på skuldrene af kirkeligt socialt arbejde. De første til at stå for hjemmepleje var søstrene fra Sankt Lukas Stiftelsen og Diakonissestiftelsen. De første til at hjælpe misbrugere var Kirkens Korshær. Der findes et hav af eksempler.”

Michael Böss studsede også ved skatteministerens begrundelse. Han er lektor og samfundsforsker ved Aarhus Universitet og har redigeret antologien ”Folkestyrets rugekasser: Frivillige foreninger og folkestyre”.

”Vi har ikke tradition for at skelne mellem foreninger med et religiøst værdigrundlag og foreninger uden, når vi taler om almennytte. Det er noget nyt, der er kommet ind, og som jeg godt kan forstå, at der er bekymring over i visse kredse,” siger han.

Ligesom biskoppen kalder han det et udtryk for en stigende skepsis over for religion i samfundet.

”Almindelig religionsforskrækkelse er i vækst i det danske samfund. Der er en tendens til, at al religiøsitet, der ligger uden for mainstream folkekirkelighed, bliver anset for at være suspekt. Det er formentlig også årsagen til, at skatteministeren nævner frikirker specifikt. Og det er ærgerligt, for mange af disse foreninger gør stor almennytte for samfundet,” siger han.

Dansk Ungdoms Fællesråd kritiserede i 2014 flere kommuner for at nedprioritere religiøse foreninger, når de gav støttekroner. Det havde mange af disse foreninger nemlig krav på via folkeoplysningsloven. Også dette tilfælde skal ses som et udtryk for, at myndighederne i mindre grad vurderer kirkeligt arbejde som noget, der kan være almennyttigt, siger Dansk Ungdoms Fællesråds formand, Kasper Sand Kjær.

”Vi ser helt generelt, at foreninger med et religiøst værdigrundlag har sværere vilkår og i mindre grad bliver anerkendt som nogle, der bidrager til vores folkeoplysningstradition. Det på trods af, at de religiøst funderede foreninger har været en af grundpillerne i det danske foreningsliv,” siger han.

Brian Arly Jacobsen, der er lektor ved institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, har også bidt mærke i, at religiøse foreninger i højere grad end tidligere bliver mødt med skepsis. Som eksempler nævner han den såkaldte imamlov samt sagen fra 2014, hvor religiøse foreninger blev forbigået af kommuner, der skulle uddele støtte. Det aktuelle tilfælde er derimod ikke et eksempel på det, mener han.

”Jeg tror, at Karsten Lauritzen har formuleret sig upræcist i interviewet, hvor han antyder, at religiøse foreninger ikke var tiltænkt ordningen for almennyttige foreninger. Når de vil nedlægge ordningen, rammer det jo alle foreninger og ikke bare de religiøse. Man får en helt ny forståelse af almennyttige foreninger, hvis man ikke inkluderer religiøse foreninger. Jeg er bare ikke sikker på, at det er tilfældet her,” siger han.

Det lykkedes ikke Kristeligt Dagblad at få en kommentar fra skatteminister Karsten Lauritzen (V). I sidste uge skrev han om sagen:

”Og jeg vil gerne understrege, at jeg har stor respekt for de almennyttige foreninger, som laver et vigtigt socialt arbejde på en lang række områder. Det gælder også frikirkerne.”

Almindelig religionsforskrækkelse er i vækst i det danske samfund. Der er en tendens til, at al religiøsitet, der ligger uden for mainstream folkekirkelighed, bliver anset for at være suspekt

Michael Böss