Da Venstre-regeringen fremlagde sit regeringsgrundlag i slutningen af juni, løb én formulering med opmærksomheden: Danmark er et kristent land.
Kunne man skrive det, burde man skrive det? Ville det virke ekskluderende over for andre trossamfund?
Formuleringen afstedkom en heftig debat, men der var derimod ikke megen blæst om det konkrete tiltag, der stod skrevet længere nede i afsnittet om folkekirken.
Her stod, at regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal arbejde med at sikre større opbakning til menighedsrådsvalgene.
Der er menighedsrådsvalg næste år, men i de senere år er valgdeltagelsen kun faldet, og der holdes meget få regulære valg, hvilket antyder, at den folkelige opbakning til det folkekirkelige demokrati er vigende.
”Det er da rigtigt set af politikerne, at de skal bidrage til at styrke folkekirkens demokratiske legitimitet.
Derfor giver det mening at styrke de demokratiske instrumenter,” siger Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi ved Aarhus Universitet, der ikke mener, det vil løse kirkens grundlæggende problem.
”Det er den åndelige armod, der viser sig i, at folk ikke er aktive i kirken; men at skabe vækkelse er jo nok ikke en sag for politikerne,” siger han og fortsætter.
”Hvad man måske kunne forvente af politikerne, var, at de forholdt sig til de aktuelle problemer, blandt andet af styringsmæssig art, som folkekirken kæmper med.
Menighedsrådene oplever, at de er presset af de statslige forordninger og regnskabs- og rapporteringskrav, som flyder ud af ministeriet.
Denne topstyring er med til at kvæle det lokale initiativ. Den administrative topstyring var det værd at gøre noget ved. At nedsætte et udvalg, der skal se på, hvordan man kan styrke interessen for menighedsrådsvalget, det lyder jo ikke revolutionerende.
Men åbner man for en diskussion af andre valgmåder, generalforsamling eller andet, rejser man jo grundlæggende spørgsmål om, hvad folkekirken er for en slags institution, og så kan et sådant udvalg lige pludselig blive spændende,” siger Viggo Mortensen.
Den lave interesse for menighedsrådsvalg er langtfra den eneste udfordring for folkekirken.
De senere år har budt på beretninger om faldende medlems- og dåbstal, præstemangel og en skolereform, der flere steder i landet har skubbet konfirmationsforberedelsen ud i kulden.
Trods det mener Leise Christensen, lektor ved Teologisk Pædagogisk Center, Løgumkloster, ikke, at regeringen burde have føjet disse emner til regeringsgrundlaget.
”Disse ting er en del af den samme dej, men det er kirkens egen opgave at få rede på de ting og arbejde med det.
Selvfølgelig er det udmærket at befordre den demokratiske proces ved menighedsrådsvalg, men når det kommer til kirkens indre anliggender, er det kirkens egen opgave. Jeg synes ikke, det er et regeringsanliggende,” siger Leise Christensen.
Selvom præstemanglen også mærkes hos Præsteforeningen, er formand og sognepræst Per Bucholdt Andreasen tøvende i forhold til, om regeringen bør blande sig.
Tager man eksempelvis præstemanglen, er den nemlig ikke til stede overalt i Danmark, nævner Per Bucholdt Andreasen.
”Det er særligt galt i Aalborg og Ribe Stifter, og når udfordringerne er forskellige, skal der forskellige løsninger til.
Derfor hjælper det måske ikke så meget at se på kommissioner, men i stedet at fokusere på forskellige initiativer, der må prøves af lokalt,” siger han og nævner ”Kirken på Landet” som et eksempel, der bør arbejdes videre med.
For der er noget at arbejde med i folkekirkeligt regi, siger Per Bucholdt Andreasen. Han nævner selv de faldende dåbs- og medlemstal.
”Det er selve eksistensberettigelsen, og det er vi nødt til at forholde os til, men jeg tror, at det er svært med en overordnet forkromet plan for folkekirken.”
Den betragtning er Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde Stift, enig i.
”Der er masser af ting, vi arbejder med i folkekirken, men det er ikke nødvendigvis opgaver, som Kirkeministeriet skal tage stilling til,” siger Peter Fischer-Møller.
Han nævner dog konfirmationsforberedelsen som et område, hvor han håber på en fortsat dialog med Kirkeministeriet og kommunerne.
”Det er vigtigt, at vi undgår, at de strukturelle problemer står i vejen for, at konfirmationsforberedelsen kan blive gennemført på en god og praktisk måde. Vi har stor opmærksomhed på, at skolereformen ikke forringer kvaliteten af konfirmationsforberedelsen eller betyder, at antallet af konfirmander falder, fordi det bliver svært for de unge at få det passet ind i skemaet.”
Skuffer det dig så, at regeringen ikke har skrevet konfirmationsforberedelsen ind som et fokuspunkt, når der har været problemer med at få lagt undervisningen i skoletiden?
”Nej, for det står i loven, at undervisningen skal ligge i skoletiden, og det ville være underligt at skrive i regeringsgrundlaget, at loven skal følges,” siger Peter Fischer-Møller.