Prøv avisen

Teologer: Stort udbud af arrangementer får danskere på kirkebænken

Folkekirken tilbyder i dag mange og forskellige gudstjenester, og det holder danskerne på kirkebænken, vurderer teologisk konsulent Anita Hansen Engdahl. På billedet ses kirkegængere ved en Simon & Garfunkel-fællessangsgudstjeneste i Helligåndskirken i København. Foto: Simon Læssøe/Ritzau Scanpix

En stadig mindre andel af befolkningen er medlem af folkekirken, men samtidig går lige så stor en andel af danskerne i kirke som i 1981. Det viser tal fra en ny undersøgelse af danskernes værdier. Det skyldes kirkens initiativrigdom, siger teologer

Hellere sidde i kroen og tænke på kirken end omvendt, lyder en gammel talemåde. Ikke desto mindre vil mange gerne sidde i kirken, viser nye tal fra Den Danske Værdiundersøgelse, som udkommer i slutningen af denne måned. Blandt andet siger 11 procent af danskerne, at de går i kirke mere end en gang om måneden.

Andelen af befolkningen, der er medlem af folkekirken, er faldet drastisk: Fra omkring 90 procent i 1980’erne til omkring 75 procent i dag. Derfor kunne nogen måske forvente, at det ville gå samme vej med kirkegangen. Men kirkebænkene bliver faktisk slidt lige så meget som i 1981, og det er glædeligt, mener Anita Hansen Engdahl, der er teologisk konsulent ved Roskilde Stift og tidligere lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter.

”Jeg tror først og fremmest, det skyldes, at man har givet folk flere anledninger til at gå i kirke, for der er i folkekirken i dag et meget bredt udbud af gudstjenestetyper og andre arrangementer, og kirkernes kalendere er mere fulde af anledninger til at komme end tidligere.”

I undersøgelsen er danskerne blevet spurgt, hvor ofte de går i kirke. Men når folk svarer på det, betyder det ifølge Anita Hansen Engdahl ikke nødvendigvis, at de har været til gudstjeneste. De har måske været til andre arrangementer i kirkeligt regi. Det kan være alt fra strikkeklub og foredrag til kirkekoncerter.

”Men man kan i hvert fald konkludere, at i en periode, hvor medlemstallet i folkekirken er faldet, er kirkens kontakt med sine medlemmer steget,” siger hun.

Det skyldes ifølge Anita Hansen Engdahl blandt andet, at den enkelte kirke er blevet bedre til at markedsføre sine arrangementer, og at der er kommet større fokus på frivillighed, som fører til, at flere føler et medejerskab over for deres lokale sognekirke.

”Det viser, at folkekirken på trods af faldende medlemstal er på rette vej. For det enkelte folkekirkemedlem kan i dag i højere grad end tidligere se, at man får noget for pengene, så at sige.”

Karsten Nissen, der var biskop over Viborg Stift fra 1996 til 2014, og som har oplevet folkekirkens udvikling indefra gennem mange år, tror også, at de mange flere og meget forskellige gudstjenester og kirkelige arrangementer har en positiv effekt på danskernes lyst til at gå i kirke – også de danskere, som ellers ikke tidligere er kommet i kirken.

”Og de får øjnene op for, at præsten faktisk har noget på hjerte, som rammer lige ned i vores tid. Vi lever nemlig i en tid, hvor man hele tiden skal klare sig godt og blive nummer et og leve op til en masse krav. Men samtidig bliver flere og flere klar over, at det ikke holder, og de har brug for et modsvar. Her synes jeg især, at mange unge præster er gode til at få sagt, at det vigtigste ikke er, hvad du præsterer, men hvad du er som menneske. Det kan vi altså gå ind i kirkerummet og høre,” siger Karsten Nissen.

Han peger også på et mere multireligiøst og -kulturelt samfund som årsag til, at danskerne fortsat holder fast i kirkegang.

”Vores samfund bevæger sig i en retning, hvor der er mange forskellige bud på, hvad livet er, og hvad troen betyder. Den gruppe af kulturkristne, som ikke tidligere har brugt kirken, er måske blevet klar over, at kristendommen er en vigtig del af vores kultur og baggrund for vores selvforståelse, og at det er vigtigt at bakke op om det og komme i kirken.”

Dykker man ned i tallene for kirkegang, er der især to tal, som skiller sig ud. Hvor der i 1981 var 55 procent af danskerne, som aldrig eller næsten aldrig gik i kirke, er det tal faldet til 48 procent i dag. Og hvor der for knap 40 år siden var 17 procent, der kun gik i kirke til højtider, er det tal steget til 27 procent. Det ser altså ud til, at højtiderne lokker danskerne i kirke, forklarer Peter Gundelach, der er professor emeritus i sociologi ved Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen:

”Jeg tror især, det er en større interesse for at gå i kirke til jul, der slår igennem her. Mange længes i disse år efter fællesskab og identitet, og familiefællesskaber skabes af traditioner. Julegudstjenesten er netop muligheden for at skabe en tradition som familie. Så når danskerne fortsat holder fast i at gå i kirke, er det nok ikke kun af religiøse årsager.”