Prøv avisen

Kirkelige ledere er bekymrede over valget af Trump

I forbindelse med valgkampagnen var Donald Trump flere gange i strid med religiøse ledere. Særligt opsigtsvækkende var det, da pave Frans sagde, at man ikke kunne være kristen, hvis man byggede mure, som Donald Trump havde foreslået på grænsen til Mexico. Foto: Evan Vucci/AP/Polfoto

Danske biskopper ser med utryghed på Donald Trump. Til gengæld kan paven og Trump måske mødes i uventet forsoning på enkelte punkter, mener ekspert

Hele verden, også den religiøse, er taget på sengen i det overraskende valg af Donald Trump som USA’s næste præsident.

Det var i hvert fald ikke lige det resultat, som Aarhus-biskop Henrik Wigh-Poulsen havde regnet med eller forventet, da han tjekkede resultatet i går morges.

”Det er fuldstændig ligesom med Brexit, som man heller ikke havde regnet med. Men det tyder på, at antiglobaliseringstendensen er blevet global. Vi ser flere steder, at nationer trækker sig tilbage med forestilling om at vende tilbage til en ædel fortid. Og det er jo angstfremkaldende at se det i et land, som vi tidligere har regnet som en fast allieret. Det betyder også, at vi kommer tættere på Putin og Erdogan, og så skal Europa samle sig politisk set,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Han håber dog, at de demokratiske institutioner i USA kan tøjle Donald Trump:

”Ser man på, hvad han tidligere er blevet citeret for, så virker han til at være gjort af det stof, som tyranner oftest er gjort af. Men man må håbe, at amerikanere kan se noget, jeg ikke kan, og at hans populisme måske dækker over en mere seriøst pragmatisk politiker. Jeg frygter det værste og håber det bedste,” siger Henrik Wigh-Poulsen.

Roskildebiskop Peter Fischer-Møller vurderer, at det har været en ejendommelig valgkamp med et meget overraskende resultat, og han håber, at flere af Trumps udtalelser vil blive glemt eller modereret, inden han overtager præsidentembedet.

”Det drejer sig blandt andet om hans udtalelser om klimaspørgsmålet og hans melding om, at han vil trække USA ud af klimaaftalen fra Paris. Derudover er der hans udtalelser omkring forholdet til andre lande, blandt andet Mexico. Måden at varetage sine egne interesser ved at bygge mure, hvad enten det er toldmure eller fysiske mure, kan bekymre mig. Det gælder også i forholdet til muslimer,” siger Peter Fischer-Møller med henvisning til, at Trump har annonceret et stop for al muslimsk indvandring:

”Det at skære alle over en kam skaber en stigmatisering og marginalisering af befolkningsgrupper. Det kan skabe spændinger både internt og internationalt, som ikke gavner nogen,” siger Peter Fischer-Møller, der understreger, at man stadig ved meget lidt om, hvordan Donald Trump helt konkret vil føre politik.

I forbindelse med valgkampagnen var Donald Trump flere gange i strid med religiøse ledere. Særligt opsigtsvækkende var det, da pave Frans sagde, at man ikke kunne være kristen, hvis man byggede mure, som Donald Trump havde foreslået på grænsen til Mexico.

Donald Trump replicerede med, at paven med sikkerhed ville ønske, at Donald Trump var præsident, hvis Islamisk Stat skulle finde på at angribe Vatikantet.

Trods den kølige luft mellem de to vurderer den anerkendte amerikanske kommentator John L. Allen, at paven og Donald Trump på flere områder kan finde fælles fodslag. Det gælder blandt andet i forhold til forfølgelse af kristne i Mellemøsten, som begge har omtalt som en alvorlig forbrydelse, religionsfrihed for katolikker, og global ligestillingspolitik.

Her har pave Frans kritiseret, hvordan unavngivne globale spillere presser udviklingslande til at anerkende, at køn er fleksible og socialt konstruerede.

”Generelt bekender han (Donald Trump, red.) sig til et konservativt etisk livssyn,” skriver John Allen i en kommentar på hjemmeside Crux, der dækker katolicisme.

I et radiointerview med vatikansk radio har kardinal Pietro Parolin da også lykønsket Donald Trump med valgsejren med håb om en frugtbar regeringsperiode.

”Vi lover at bede om Guds oplysning til ham,” sagde Pietro Parolin ifølge Reuters.

Selvom Trump ifølge flere amerikanske medier blev belønnet med mange stemmer af evangelikale kristne, som udgør den største gruppe af kristne i USA, så kan den nye amerikanske præsidents kurs blive svær at sluge for konservative kristne. Det vurderer Russell D. Moore, anerkendt amerikanske teolog og forfatter, i en kommentar på sin hjemmeside.

”Den slags konservative, som mange af os havde håbet på, en multietnisk forfatningsmæssigt forankret og fremmedrettet konservatisme, er af det republikanske parti blevet erstattet af noget andet. På den ene side er der en europæisk etnisk-nationalistisk populisme imod en stadig mere venstreorienteret progressiv bevægelse hos demokraterne. I begge disse bevægelser er moralske overvejelser og spørgsmål omkring personlig karakter og familiemæssig stabilitet marginaliseret. Vi har nu en politisk seksuel revolution over hele linjen. Det betyder, at de konservative evangelikale kristne er politisk hjemløse, uanset om de ved det eller ej.”