Prøv avisen

Kirkelige organisationer får færre gaver og bidrag

Indtægterne for de kirkelige organisationer i Danmark er faldet med 25 millioner kroner i forhold til 2014. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Mens indsamlingsorganisationer generelt har oplevet en stor stigning i indtægterne fra medlemskontingenter og gaver de seneste år, får kirkelige organisationer færre penge ind end før

Når Steen Møller Laursen inviteres ud for at tale om Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, slutter han ofte af med en opfordring. Den lyder, at de fremmødte gerne må overveje at blive faste givere til foreningens arbejde med at lære børn om den kristne tro.

For pengegaver er afgørende for foreningen, siger landslederen. Og selvom den årlige gaveindtægt har holdt sig stabilt på omkring 2,6 millioner kroner de seneste år, er det mindre sikkert, hvordan fremtiden tegner sig.

”Vi har oplevet et svagt fald i gaveindtægter og kan samtidig se, at der bliver færre faste givere til foreningen. Det skyldes, at vores faste givere primært er ældre mennesker, og det kniber med at få fat i nye. Så vi prøver at opfordre folk til at melde sig. For det betyder meget for vores arbejde,” siger Steen Møller Laursen.

Udfordringen hos Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler er sigende for den generelle udvikling i medlemsbidrag til de kirkelige organisationer herhjemme. Det viser en ny undersøgelse af de foreninger, der hører under brancheorganisationen for indsamlingsorganisationer, Isobro.

Selvom de internationale hjælpeorganisationer i undersøgelsen har oplevet faldende indtægter fra 2017 til 2018, som Kristeligt Dagblad skrev for nylig, har der de seneste år været en markant stigning i indtægter fra medlemskontingenter og gaver for hele indsamlingsbranchen. For de internationale hjælpeorganisationer er indtægterne steget med over 200 millioner kroner siden 2014, og for de sociale organisationer, der arbejder i Danmark, er stigningen på knap 150 millioner kroner. Også organisationer med fokus på sygdomme og handicap har øget deres indtægt med 100 millioner kroner i perioden.

Men for de kirkelige organisationer ser situationen anderledes ud. Her er indtægterne i stedet faldet med 25 millioner kroner i forhold til 2014.

Isobro har ikke direkte sammenlignelige tal på området for tidligere år, men ifølge generalsekretær Mette Grovermann er der tale om en udvikling, der går længere tilbage end 2014. Ifølge hende skal tallene ikke nødvendigvis ses som udtryk for, at kristne giver færre penge i dag. Men de er begyndt at fordele deres bidrag på flere organisationer.

”Tidligere gav mange mere trofast penge til det kirkelige samfund eller den kirkelige forening, de var en del af. Men i dag vil de også gerne støtte andre indsatser, der fylder i samfundet som klimakampen og flygtningehjælp. Og medmindre man øger det beløb, man vil bruge på velgørenhed til organisationer, må man tage af de penge, der går til det kirkelige,” siger hun og tilføjer, at man samtidig kan forestille sig, at de kirkelige organisationer er mindre offensive, når det kommer til at hverve nye bidragsydere.

”Mange kirkelige organisationer er ikke glade for at tale om penge. For i kirken giver folk, fordi det er en del af deres kristne identitet, og ikke fordi de bliver spurgt. Andre organisationstyper har mindre berøringsangst over for at spørge om bidrag. Og så er det dem, der får pengene.”

De faldende indtægter fra medlemskab og gaver er også en udvikling, som mange kirkelige organisationer selv er opmærksomme på i disse år, siger Jonas Adelin Jørgensen. Han er formand for netværket Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg og har som generalsekretær for Dansk Missionsråd et overblik over økonomien i de kristne missionsorganisationer i Danmark.

Fra 2014 til 2017 faldt antallet af medlemmer i Dansk Missionsråds medlemsorganisationer med 24 procent, og gaveindtægten gik i samme periode fra 104 til 67 millioner kroner. Ligesom Steen Møller Laursen peger han på, at gennemsnitsalderen for organisationernes givere bliver højere og højere.

”Når de forsvinder, er det typisk, fordi de dør. Udviklingen er selvfølgelig et tema, vi løbende arbejder med, for det har indflydelse på vores mulighed for at lave de aktiviteter, vi gerne vil. Men indsatsen er ikke professionaliseret som i andre store indsamlingsorganisationer. Og det er også vanskeligt, for det bliver for eksempel aldrig nogen folkesag at støtte Metodistkirkens Verdensmission. Her handler det i stedet om, at man identificerer sig med sin egen kirkes arbejde,” siger han.

En anden udfordring for de kirkelige organisationer er tilgangen til religion i samfundet. Det siger Anders Sevelsted, der er adjunkt ved Copenhagen Business School og har forsket i filantropi og kirkelige foreninger. Selvom der er en større accept af det spirituelle i dag, er tolerancen over for mennesker med en synlig religiøs praksis ifølge ham blevet mindre.

”Det udfordrer de kirkelige organisationer på den måde, at folk kan være mindre villige til at donere til en organisation, hvis den for eksempel hører under Indre Mission. Hvis man kan vælge mellem at hjælpe socialt udsatte gennem en religiøs og en ikke-religiøs organisation, vil mange vælge det sidste,” siger han og tilføjer, at de kirkelige organisationer også har været lidt langsomme til at opdatere deres forretningsmodel.

”De har fokuseret på at skaffe indtægter gennem landsindsamlinger, lotterier og genbrugsforretninger. Det giver gode penge, men er ikke nødvendigvis holdbart på sigt. Derfor kunne organisationerne overveje, om de skal afprøve den mere offensive model, som andre organisationer bruger. For vi ved, at noget af det, der oftest får folk til at engagere sig, er, at de bliver spurgt.”