Prøv avisen

Kirkelige organisationer vil tilbage til kirken

Mange menighedsråd kender ikke længere de traditionsrige folkekirkelige organisationer

Store folkekirkelige organisationer som Det Danske Bibelselskab, Samvirkende Menighedsplejer og Sudanmissionen er i sin tid udsprunget af folkekirkens menighedsråd. Men en lang række af disse hæderkronede kirkelige organisationer er gået i glemmebogen i mange af folkekirkens omkring 2200 menighedsråd. Og det vækker bekymring.

På et møde i Fredericia, som samlede langt hovedparten af landets folkekirkelige organisationer, var der enighed om, at kirkens gamle organisationer må gøre en stor indsats for at gøre sig bedre kendt i forhold til de nye menighedsråd.

Anledningen var det årlige møde i Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg, hvor 51 folkekirkelige organisationer er medlem. Ved siden af selve generalforsamlingen var der en tema-drøftelse om organisationernes fremtid i forhold til folkekirkens menighedsråd.

Det er kun få år siden, at folkekirken valgte nye menighedsråd. Kirsten Moesgaard, personaledirektør i Ecco-sko, er et af de 18.000 menighedsrådsmedlemmer. Hun understreger, at hendes kirkelige kendskab på forhånd var begrænset, og at hun havde sin største erfaring som flittig kirkegænger.

– Som menighedsråd må vi tage vores opgave om at skabe vækst i sognet alvorligt, og der er brug for mere professionalisme hos menighedsrådets medlemmer i forhold til at skabe liv i sognets gudstjeneste, kristendomsundervisning og mission. De kirkelige organisationer kunne være en del af dette arbejde. Men hvor er de henne, når menighedsrådene har brug for dem? Personligt har jeg kun hørt om en tredjedel af jer, og hvad I vil, vidste jeg ikke noget om, sagde Kirsten Moesgaard på årsmødet.

Konsulent og ph.d. Mogens Mogensen, er i gang med et udredningsarbejde om de folkekirkelige organisationer. Også han konstaterer, at det gamle samarbejde mellem organisationer og menighedsråd er under pres.

– Problemet handler dels om kendskabet til de folkekirkelige organisationer og dels om deres image. Menighedsrådene er bange for at komme i kløerne på en organisation, siger han og tilføjer:

– Men i dag kan man lave en kontrakt for samarbejdet, som man gør det med en entrepenør. For organisationerne drejer det sig nu ikke kun om at lave mere pr, men fremover skal de kunne indgå i et anderledes samarbejde med menighedsråd, fordi de i højere grad vil spørge, hvad de så får for pengene, siger Mogens Mogensen.

Tidligere var det organisatoriske arbejde i sognene båret af frivillig arbejdskraft og frivillige økonomiske bidrag. I dag skal menighedsrådene kunne tilbydes en pakke til en bestemt pris i en begrænset periode.

– Vi må melde os på banen, så menighedsrådene kan se, hvad vi kan. Vi må gøre os synlige, for det vi også leverer, og som kommer folkekirken til gode, og som vi måske ikke har tjent penge på, siger cand.theol. Kaj Bollmann, der på årsmødet blev genvalgt som formand for Folkekirkelige Organisationers Fællesudvalg.

Jens Christian Olesen fra Ydre Missions Hus samlede op med et billede, hvor folkekirken var et træ, hvor blade og grene er organisationerne.

– Men når stammen ikke kender dem, er der noget galt, sagde Jens Christian Olesen.

vincents@kristeligt-dagblad.dk

Fakta

FKOF

**FKOF er en forkortelse for Folkekirkelige Organisati-oners Fællesudvalg. Det er en paraplyorganisation og et debatforum for kirkelige organisationer, et kontaktorgan til politikere og det sted, hvor folkekirkens kollektdage bliver fordelt. Fællesudvalget tæller i dag 51 organisationer og har til huse i Diakonisse-stiftelsen i København.