Prøv avisen
LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kirkelige spændinger bliver synlige i Grønland

Folkekirken i Grønland oplever problemer med missionsfremstød fra andre kirkelige fraktioner, heriblandt pinsekirker, missionske menigheder og frikirker. Arkivfoto af kirke i Sisimiut. Foto: Kirsten Petersen/Ritzau Scanpix

Selvom omkring 95 procent af grønlænderne tilhører folkekirken, oplever den grønlandske biskop problemer med missionsfremstød fra ”andre kirkelige fraktioner”. Der findes kirkelige spændinger i Grønland, som ikke kun er teologiske, men også handler om følelser, der er kommet i klemme, siger iagttagere

Grønland er blevet genstand for karismatiske kirkers missionsfremstød. Og det spænder ikke altid lige harmonisk af. Det bliver tydeligt, hvis man kigger på referatet fra det seneste bispemøde, som blev holdt i sidste uge. Heri står der, at Grønlands biskop, Sofie Petersen, fortalte, at der de senere år er kommet ”mange kirkelige fraktioner til Grønland for at drive mission”.

”Dette foregår ikke problemfrit, idet flere af dem har andre holdninger til for eksempel kvindelige præster og homoseksuelle, end den grønlandske folkekirke har,” lyder det i referatet.

Det har ikke været muligt at få Sofie Petersen i tale inden avisens deadline, men flere kilder, Kristeligt Dagblad har talt med, siger, at der findes konflikter mellem folkekirken og andre kirkelige aktører på den store ø, som handler om blandt andet mission og nationalfølelse.

Der er blandt andet tale om pinsekirker og frikirken Ebenezer, som i 1970 blev stiftet af færinger. I tillæg er der tale om et hold fra færøsk Indre Mission, som plejer at komme til Nuuk et par uger hver sommer, vurderer Gimmi Olsen, der er adjunkt ved teologisk fakultet på Grønlands Universitet, i øvrigt selv færing, og som forsker i den grønlandske folkekirkes sociale arbejde.

”Det er mit indtryk, at det af nogle inden for folkekirken opfattes som provokerende, når de har en oplevelse af, at udefrakommende kommer hertil for at missionere over for grønlændere under selve gudstjenesten. Så opleves det af nogle inden for folkekirken nok, som om at man bliver betragtet som missionsmark, og jeg tror, biskoppen er interesseret i at beskytte sit kirkesamfund,” siger han.

En af de kirkelige aktører, der er til stede i Grønland, er Sømandsmissionen, som har tre sømandshjem i Grønland og arbejder i folkekirkeligt regi. Sømandsmissionen blev inviteret til Grønland af folkekirken for godt 50 år siden. Fra generalsekretær Nicolaj Wibe lyder det, at relationen mellem folkekirken og særligt pinsekirkerne i Grønland ganske rigtigt ikke altid er problemfri.

”Man kan have svært ved at være i en god dialog, og som jeg har fået det fortalt, handler det ikke kun om teologiske forskelle, men er også et spørgsmål om følelser. Hvad er en ægte grønlandsk kirke, og hvad har den rødder i?”

I 1721 kom den dansk-norske missionær Hans Egede dertil – et jubilæum Grønland vil fejre i 2021.

”Folkekirken har rødder i Hans Egedes mission. Når der senere er kommet andre missionærer til udefra, som det blandt andet er tilfældet med mange pinsekirker i Grønland, piller det ved den nationalfølelse, der knytter sig til folkekirken deroppe, og jeg har hørt fra flere frikirker, at det langtfra er alle, der føler sig rummet. Der er mange følelser i klemme i det her,” siger han.

Fra INO-kirken i Illulisat, der tilhører en grønlandsk samling af pinsekirker, fortæller prædikant Jens Jere-miassen, at han af og til oplever, at visse dele af folkekirken lægger afstand til dem. Han har været tilknyttet frikirken siden 1990’erne og siger, at nogle folkekirkelige præster ikke ønsker at tale med ham, mens andre gerne vil.

”Jeg tror, det blandt andet handler om, at vi har forskelligt syn på dåb, for i vores kirke har vi voksendåb.”

Kan det have at gøre med, at I ser anderledes på kvindelige præster og vielser af homoseksuelle, end folkekirken i Grønland gør?

”Jeg arbejder gerne sammen med kvindelige præster, men vi gør, som vores Gud siger, og derfor går vi ikke ind for homoseksuelle vielser.”

Men kirkerne i Grønland bør samarbejde på trods af potentielle uenigheder. Det siger Henrik Sonne Petersen, som selv har været ansat på Sømandsmissionens sømandshjem i Nuuk.

”Særligt omkring det diakonale arbejde er det oplagt at samarbejde, selvom der kan være andre punkter, hvor man kan have svært ved det på grund af forskellige opfattelser af det ene eller det andet. Så det er vigtigt, at nye missionærer i Grønland har respekt for, at folkekirken har været der i lang tid. Og omvendt må også nye bevægelser have lov til at være der, for så vidt de overholder landets love,” siger Henrik Sonne Petersen, der i dag er generalsekretær for Dansk Missionsråd.

Artiklen er rettet den 17. januar 2019 klokken 10.16: Tidligere i denne artikel stod der, at Henrik Sonne Petersen er tidligere generalsekretær i Sømandsmissionen. Det er ikke korrekt. Han har været midlertidigt ansat på Sømandsmissionens sømandshjem i Nuuk, men har ikke været generalsekretær. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.