Det var særligt kirkens egne folk, der lagde pres på regeringen og folkekirkens ledelse inden jul. En del præster, kirkesangere, kordegne og kirketjenere meldte ud, at det på ingen måde var forsvarligt at gennemføre julegudstjenester, der typisk har stort fremmøde, midt i coronaepidemiens anden bølge.
Siden er smittetallene kun steget, og en engelsk mutation af virussen har fået endnu større udbredelse i Danmark, end den havde den 23. december, da biskopperne sendte en anbefaling ud om at aflyse gudstjenester til og med den 3. januar. Men nu skal folkekirken igen holde gudstjeneste, og det bekymrer flere af dem, der gav deres mening til kende inden jul.
En af dem er kirketjener Marianne Seeberg fra Juelsminde mellem Horsens og Vejle, der før jul skrev under på at aflyse julegudstjenester.
”Jeg kan ikke se fornuften i, at vi skal holde gudstjenester, når krisen er på sit højeste, og en engelsk mutation af coronavirus spøger. Vi kirketjenere er dem, der kommer i tættest kontakt med kirkegængerne, men vi bliver ikke inddraget i spørgsmålet om, hvorvidt, vi skal holde kirkerne åbne. Mit forslag er, at man opfordrer til andagter uden sang. Det handler ikke om, at vi ikke gider gå på arbejde, men om at vi ikke vil sætte folks liv på spil,” siger hun.
I en udmelding i søndags skrev folkekirkens biskopper, at det er på baggrund af sundhedsmyndighedernes anbefalinger, at man igen anbefaler at gennemføre gudstjenester. Dog under de retningslinjer, der blev meldt ud den 21. december. Det betyder, at alle kirker bliver opfordret til at afvikle gudstjenester på 45-50 minutter.
Men det var en bedre idé helt at aflyse gudstjenesterne, mener Carsten Bitsch Jørgensen. Han er pensionist og kirkesanger i to kirker i Slagelse og skrev før jul et debatindlæg i Kristeligt Dagblad om, at kirkene burde blive lukket juleaften. Udviklingen i smittetal hen over julen taget i betragtning mener han også, at gudstjeneste-aflysningerne skal forlænges.
”Jeg har en vis alder, der nok sætter mig i risikogruppen, så jeg er selvfølgelig nervøs for selv at blive smittet. Men også af hensyn til kirkegængere og resten af samfundet er det altså ikke risikoen værd at holde gudstjenester lige nu. Jeg mener, at kirkerne ligesom resten af samfundet bør være lukket til tidligst 17. januar,” siger han.
Blandt folkekirkens præster var Kaj Bollman fra Jyllinge Sogn på Østsjælland den mest synlige af de kritikere, der vendte sig imod at holde julegudstjenester under epidemiens anden bølge. Han stod bag en underskriftsindsamling om at aflyse jules gudstjeneste, men mener nu, at det er i orden at holde gudstjeneste igen med særlige restriktioner.
”Jeg var bekymret for julegudstjenester, fordi der sædvanligvis kommer så mange i kirke fra forskellige egne af landet. Det var en langt større smitterisiko end almindelige gudstjenester, hvor det er den faste menighed, der kommer. Jeg synes, vi skal holde gudstjeneste, men undlade fællessang og opfordre til så vidt muligt at gøre brug af streaming- og tv-gudstjenester,” siger præsten, der i aften holder en gudstjeneste uden sang på Helligtrekongersaften.
Kristeligt Dagblad forsøgte uden held at komme i kontakt med kirkesanger Jacob Skov Andersen, der stod bag en online underskriftsindsamling for at aflyse julegudstjenester. Flere end 3500 mennesker endte med at skrive under på den, heriblandt mange ansatte i folkekirken. Men der har også gennem hele forløbet været mange kirkeansatte, der har holdt fast ved gudstjenesterne.