Kirkeminister Mette Bock, hvad er begrundelsen for indførelsen af den nye personattest som led i opdateringen af systemet til personregistreringen?
Vi vil gerne samle civiloplysningerne i en personattest for at forbedre de offentlige myndigheders mulighed for at gå ind i systemet og finde oplysningerne. Der er altså tale om en samlet civilattest. Ud over det vil de kirkelige attester fungere som hidtil, så på bundlinjen kan jeg sige, at de kirkelige attester stadig har gyldighed.
Flere kordegne og kirkebogsførende sognepræster synes, det har været uklart, hvad indførelsen af den nye personattest kommer til at betyde for de kirkelige attester. Eksempelvis har Folkekirkens It afholdt kurser i det nye system henover de seneste tre uger, hvor kordegnene har lært, at dåbsattesten i fremtiden kun bliver en kirkelig attest uden civilretlig gyldighed. Hvorfor er der stadig så store uklarheder blot tre uger før den planlagte lancering?
Jeg skal selvfølgelig være den første til at beklage forvirringen. Det er ved en fejl blevet sagt, at dåbsattesten ikke har civilretlig gyldighed, og sådan en information spreder sig jo, men jeg vil understrege, at de kirkelige attester stadig har juridisk gyldighed. Derfor har jeg bedt om, at man får rettet op og præciseret netop dette på it-kurserne med de personregisterførende.
Kritikken lyder, at det rører ved hele den historiske tradition for det danske stat-kirke-forhold, når der indføres en personattest, hvor folkekirkens brevhoved ikke er på attester for de borgere, der ikke er medlem af folkekirken. Du har selv tidligere sagt, at civilregistreringen lige så godt kunne ligge hos kommunerne som i kirken, sådan som det er tilfældet i Sønderjylland. Er personattesten i virkeligheden første skridt i den retning?
Spørgsmålet om, hvorvidt vi flytter opgaven over til kommunerne, er ved at overflødiggøre sig selv. Selvom jeg for 10 år siden havde den holdning, at vi lige så godt kunne gøre som i Sønderjylland, ser jeg ingen grund til at lave om på ordningen i dag. For faktum er, at vi bliver mere og mere digitaliserede – både hos kommunerne i Sønderjylland, der varetager civilregistreringen, og hos folkekirken, der tager sig af civilregistreringen i resten af landet. Ved genforeningen med Sønderjylland i 1920 vurderede man, at der ikke var grund til at lægge de sønderjyske kommuners opgave over på folkekirken på ny, fordi der var mulighed for, at civilregistreringen alligevel snart ville foregå sådan alle steder. Nu har nutidens digitalisering så overhalet os indenom. For det er allerede over 90 procent af borgerne, der bruger de digitale løsninger.
Men når folkekirkens brevhoved fjernes fra attes-terne, kan de personregisterførende på kirkekontoret komme til at føle, at folkekirkens opgave med civilregistrering kommer til at ligne noget, der skal holdes skjult. De udfører jo stadig et reelt stykke arbejde. Hvad siger du til det?
Det forstår jeg simpelthen ikke, hvis man går op i. Det skal udføres af den opgaveholder, der er. Det, der er væsentligt, hvis man ser det fra et borgersynspunkt, er, at det bliver løst med høj kvalitet og stor sikkerhed, og at vi nemmere kan bruge personattes-ten i vores liv som borgere.
Flere kalder det en lusket måde at lægge en ny personattest ind under en opdatering af et registreringsprogram. Hvad siger du til det?
Jeg synes slet ikke, at det er lusket. Det er en naturlig del af udviklingen hen imod digitaliseringen og nye arbejdsmetoder. Enhver har ret til at kritisere, men jeg synes ikke, at det er en stor ændring. Jeg har dog ikke fået nogen henvendelser fra kritikere om dette endnu. Såfremt det sker, vil jeg da meget gerne diskutere det.