Prøv avisen

Kirkeminister rykker tættere på budgetlægning

Kirkeministeren har taget plads ved bordet for folkekirkens budgetsamråd. Arkivfoto. Foto: Linda Kastrup

Har det nogen videre betydning, når kirkeministeren nu vælger at deltage i budgetsamråd? Ja, siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd,det er et lille skridt mod en mere demokratisk funderet budgetlægning

Sidste år ville et flertal i et regeringsnedsat udvalg give folkekirken en ny styring af for eksempel den fælles økonomi. Det lykkedes ikke. Men nu har kirkeminister Marianne Jelved taget initiativ til en helt ny model for styringen af den lidt over en milliard kroner, som hvert år kommer ind fra landskirkeskatten.

Det er penge, som fordeles på forskellige poster som præsteløn, kirkemusikuddannelser, fælles IT, Folkekirkens mellemkirkelige Råd og efteruddannelse, og som bruges af hele folkekirken.

Nu sætter Marianne Jelved sig ved forhandlingsbordet om fordelingen af disse penge sammen med en bred vifte af folkekirkens repræsentanter. Idéen er, at ministeren skal lytte og få inspiration, inden det endelige budget for de fælles udgifter lægges og godkendes af kirkeministeren.

”Det ser umiddelbart ikke ud af meget, men betyder dog større indflydelse fra lægfolk på folkekirkens fælles budget, og det er et hanefjed i retning af en mere demokratisk funderet budgetlægning. Så det kan vi kun hilse velkomment,” siger formand for Landsforeningen af Menighedsråd Inge Lise Pedersen.

Marianne Jelved bekendtgjorde efter strukturreformens sammenbrud, at hun ville forsøge at indføre mere demokratisering i styringsstrukturen, hvor hun på egen hånd kunne gøre det.

Biskopper, provster, præster og menighedsrådsmedlemmer er i forvejen repræsenteret ved budgetlægningen af folkekirkens fælles udgifter. Men to gange om året suppleres de med 10 lægfolk fra alle stifter i folkekirken, og det er i dette store samråd, at kirkeministeren fremover vil deltage.

”Det er måske ikke den store sag, men det må alligevel tolkes sådan, at når Jelved vil sidde med i det brede samråd i budgetprocessens begyndelse, så er det fordi hun har en lyst og en velvilje til at lytte til alle nuancer og synspunkter på, hvordan folkekirken skal bruge sine fælles penge,” siger Henning Nørhøj, formand for Kirkeligt Centrum. Foreningen ser helst, at der oprettes et landsdækkende demokratisk valgt kirkeråd kun for folkekirken, det såkaldte Folkekirkens Fællesudvalg.

Kirkeministerens initiativ kan gennemføres uden at ændre et komma i en lov eller bekendtgørelse.

”Kirkeministeren er fortsat ikke bundet af noget som helst og fastsætter stadig suverænt landskirkeskattens størrelse og fordeling på de forskellige poster. Men hvis det ikke fungerer i samrådet, og folkekirkens repræsentanter ikke oplever en reel demokratisering, så kan man hurtigt forestille sig, at det trækker dårlige overskrifter i medierne for ministeren. Den risiko tror jeg ikke at ministeren vil løbe, og det ville også være politisk uklogt,” siger Henning Nørhøj, som tilføjer, at skal man tolke ministerens initiativ meget positivt, er det en omend svag begyndelse på en øget demokratisering, som på et tidspunkt måske alligevel kan ende med en egentlig styrelseslov for folkekirken.

De Konservatives Charlotte Dyremose var sidste år med i forhandlinger om en styringsreform af Fællesfonden, men valgte at trække sig fordi en reform kunne blive en glidebane mod et kirkeråd. Det mener hun ikke ligger i kirkeministerens nye initiativ.

”Jeg ser slet ikke initiativet som et forsøg fra ministerens side på at genoplive omfattende strukturændringer i folkekirken. Jeg formoder, at ministeren gerne vil lytte og inddrage folkekirkens parter i planlægningen af økonomien, og det opfatter jeg som en helt pragmatisk måde at forny det samarbejde på. Det er der ikke noget kirkeråd i. Men føler tilhængerne af et kirkeråd sig imødekommet ved ministerens initiativ, så er det kun glædeligt,” siger Charlotte Dyremose.