Kirkeminister skal redegøre for forslag om tvangsoversættelser

Hvordan vil regeringen udforme den lov om tvangsoversættelser af prædikener på fremmedsprog, den selv har foreslået? Det skal kirkeminister Joy Mogensen (S) svare på i Folketinget i dag

Forslaget, der skal bekæmpe radikalisering i muslimske trosamfund, kan ramme skævt. Derfor er Kirkeminister Joy Mogensen tirsdag kaldt i samråd for at forklare, hvordan loven skal skrues sammen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Vil regeringen – eller vil den ikke – kræve, at trossamfund oversætter prædikener på fremmedsprog til dansk? Og hvordan skal en lovgivning konkret skrues sammen?

Det er nogle af de spørgsmål, som kirkeminister Joy Mogensen (S) vil blive bedt om at forholde sig til i dag på et samråd i Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg. Forslaget var en del af det udlændingepolitiske valgoplæg, som Socialdemokratiet gik til valg på i 2019, og formålet var angiveligt at forhindre radikalisering. Men hidtil er der ikke blevet fremsat et lovforslag, og faktisk har kirkeministeren tidligere sået tvivl om, hvorvidt der overhovedet ville komme en lov. Idéen mødte da også en del kritik, da den først blev præsenteret, blandt andet fra kristne trossamfund, som frygtede at blive pålagt en byrde, de ikke har ressourcer til at løfte. Men nu indgår forslaget faktisk som en del af det lovprogram, regeringen er udkommet med for det kommende folketingsår. Et lovforslag vil blive fremsat i den sidste halvdel af februar i 2021, fremgår det af programmet.

Det er dog stadig relevant at bede kirkeministeren redegøre for, hvorfor der ikke er kommet et lovforslag tidligere, og ikke mindst, hvordan regeringen forestiller sig, loven skal se ud. Det mener Morten Dahlin, medlem af udlændinge- og integrationsudvalget for Venstre, som har indkaldt ministeren til samrådet.

”Da Socialdemokratiet fremlagde forslaget under valgkampen, var der ikke grænser for, hvor mange integrationsproblemer, det skulle løse. Derfor er det ikke godt nok, at vi ikke har set noget konkret indtil videre. Jeg tror, det handler om, at regeringen slet ikke har gjort sig tanker om, hvordan loven kan udformes. Hvor mange trossamfund drejer det sig for eksempel om? Det er et af de mange spørgsmål, jeg glæder mig til at stille ministeren,” siger Morten Dahlin.

De Konservatives udlændinge- og integrationsordfører, Marcus Knuth, ser også frem til dagens samråd. Han støtter umiddelbart grundtanken i regeringens forslag, men han kan også se problemer.

”Det er rigtigt, at der bliver sagt mange grufulde ting på arabisk i nogle moskéer, men for mig er det vigtigt, at man tænker på andre trossamfund, når man laver sådan en lov. Oversættelsesopgaven må ikke blive en byrde for eksempelvis jøder eller katolikker,” siger Marcus Knuth, der ligesom Morten Dahlin mener, at regeringen har nølet.

Lisbet Christoffersen, professor i ret og religion ved Roskilde Universitet, undrer sig dog ikke over, at det tager en rum tid at fremlægge et konkret lovforslag. Der er nemlig flere grunde til, at det vil være yderst kompliceret at lovgive på området, siger hun.

”For det første kan man jo ikke lave en lovgivning, som kun stiller krav til muslimer. Det er svært at forestille sig, hvordan man vil bede om de her oversættelser, uden at kravet også gælder frikirkemenigheder, katolske menigheder og sågar de tyske menigheder i Danmark,” siger hun og fortsætter:

”For det andet har jeg meget svært ved at se, hvordan man skal håndhæve kravet. Hvem skal oversætte prædikenerne, hvor skal de ligge, og hvem skal kontrollere, at man faktisk har holdt den prædiken, man siger, man har?”.

Brian Arly Jacobsen, lektor på institut for tværkulturelle og regionale studier på Københavns Universitet, undrer sig over det samme.

”Det rejser i hvert fald en masse spørgsmål. Man kan selvfølgelig godt pålægge anerkendte trossamfund, at de skal lave oversættelser, hvis de vil beholde de juridiske og økonomiske fordele, der hører med til at være et anerkendt trossamfund. Men hvem skal kontrollere, at oversætteren ikke bare tager et kontroversielt afsnit ud? Og hvor skal de små trossamfund, hvor få taler dansk, finde ressourcerne til at lave kvalitetsoversættelser? Vil man acceptere maskinoversættelser fra Google? Og hvad er det egentlig, der skal oversættes? Det er jo ikke alle trossamfund, som har prædikener, som vi kender dem fra folkekirken,” siger Brian Arly Jacobsen.

Det er sandsynligvis heller ikke muligt at gå skridtet videre og forlange, at al religiøs forkyndelse skal foregå på dansk, forklarer han. Det kan nemlig være på kant med religionsfriheden og dermed en udfordring i forhold til internationale konventioner og måske også Grundloven.

Hverken kirkeminister Joy Mogensen eller kirkeordfører i Socialdemokratiet Julie Skovsby har haft mulighed for at stille op til interview, men sidstnævnte skriver i en mail til Kristeligt Dagblad, at det er helt normalt, at en regerings lovprogram fordeles over flere folketingssamlinger. Videre skriver hun:

”Der foreligger ikke en færdig model endnu, så præcis hvilke instanser der skal håndhæve loven, er det for tidligt at svare på. Det er naturligvis udgangspunktet, at vi regner med, at lovgivningen vil blive overholdt (...) I det omfang, loven ikke bliver overholdt, skal der selvfølgelig udmøntes en sanktion, der er passende i forhold til graden af lovbruddet.”