Kirkeminister skal stå til regnskab for Folkekirkens It

Dansk Folkeparti og Venstre vil udfritte kirkeministeren om rapport, der efterlyser større indflydelse til folkekirken i egne it-anliggender

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Kirkeministeriet, som oplyser, at kirkeminister Mette Bock (LA) ikke har nogle kommentarer, da ministeriet endnu ikke har forholdt sig til rapporten.
Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Kirkeministeriet, som oplyser, at kirkeminister Mette Bock (LA) ikke har nogle kommentarer, da ministeriet endnu ikke har forholdt sig til rapporten. Foto: Casper Holmenlund Christensen

En af de helt centrale afdelinger vedrørende kirken, Folkekirkens It, trænger til et gevaldigt serviceeftersyn.

Sådan lød det i denne uge fra kirkelige stemmer, der hilste en endnu ikke-offentliggjort rapport om Folkekirkens It velkommen. I rapporten, som Kristeligt Dagblad har fået aktindsigt i, efterspørges der større gennemsigtighed og inddragelse af folkekirken i de it-anliggender, som Folkekirkens It har et budget på cirka 90 millioner kroner til at behandle.

Og også på Christiansborg er der et ønske om, at folkekirken inddrages mere i de omkostningsfulde it-beslutninger. Det ytres blandt andet af Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe, der også er sognepræst.

”Jeg synes, at det ville være fuldt ud rimeligt, at folkekirken inddrages mere, når gildet nu bliver betalt af Fællesfonden og landskirkeskat. Staten har haft stor gavn af, at præster og kordegne har siddet med civilregistreringen, indtil den overgik til Kirkeministeriet, så jeg vil kun mene, at det var fair, hvis repræsentanter fra menighedsråd, biskopper, provster og præster fik større ret til at tage beslutninger omkring it-spørgsmål. Det spørgsmål vil jeg derfor tage op med kirkeministeren, for jeg forstår godt kritikken,” siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstres kirkeordfører, Carl Holst, vil også drøfte spørgsmålet med kirkeministeren.

”Man skal inddrage flest mulige for at få de bedste løsninger. Det gælder også her. Derfor vil jeg gerne rejse spørgsmålet med ministeren på baggrund af den nye rapport,” siger Carl Holst.

Omvendt ser Socialdemokratiets kirkeordfører Karen Klint ingen grund til at inddrage folkekirken i større grad om kun it-spørgsmål.

”Jeg mener helt generelt, at folkekirken skal have større indflydelse. Men jeg ville finde det underligt, hvis selvstændigheden kun blev større i et lille hjørne af folkekirken. For mig at se ville forslaget kun være en lappeløsning på en folkekirkestruktur, der bør reformeres helt,” siger Karen Klint.

Kristeligt Dagblad har været i kontakt med Kirkeministeriet, som oplyser, at kirkeminister Mette Bock (LA) ikke har nogle kommentarer, da ministeriet endnu ikke har forholdt sig til rapporten.

Men der er intet i folkekirkens nuværende struktur, der forhindrer, at der eksempelvis laves en bestyrelseskonstruktion for Folkekirkens It. Det siger domprovst i Ribe Stift og medlem af Selskab for Kirkeret Jens Torkild Bak.

”Jeg er helt overbevist om, at man kan lave en bestyrelseskonstruktion inden for de nuværende rammer. For mig at se ville det være en god og meningsfuld ændring, som også har en saglig begrundelse. I og med at it-området så at sige er centralnervesystem i hele folkekirkens forvaltning, ville det være en god ting. Det kunne bidrage til en løbende korrektion af de it-systemer, vi får meldt ud. Kort sagt kunne en bestyrelseskonstruktion binde top og bund sammen i folkekirken, fordi de it-systemer, der skal fungere på et sogneniveau, måske i højere grad blev tilpasset et menighedsdemokrati,” siger Jens Torkild Bak.