Hensigten er god, men metoden er forhastet. Sådan lyder det fra kirkeminister Joy Mogensen (S) om et beslutningsforslag, Alternativet netop har fremsat.
Forslaget går som beskrevet i Kristeligt Dagblad i går ud på, at staten skal kræve af folkekirken, at al dens landbrugsjord skal dyrkes økologisk eller omlægges til urørt skov. Tilsammen råder landets menighedsråd over så store markarealer, at folkekirken er landets tredjestørste jordejer, kun overgået af stat og kommuner. Men blot 11 procent af jorden bliver forpagtet ud til økologiske landmænd, mens konventionelle landmænd dyrker resten af markerne, typisk med hjælp af sprøjtemidler og kunstgødning.
Står det til kirkeministeren, bør menighedsrådenes jorde i langt højere grad dyrkes økologisk, men det skal i første omgang ikke gennemtvinges ved lov.
”Jeg synes, det er for tidligt at skride til en benhård regulering,” siger hun og tilføjer, at metoden til at nå målet om mere økologi skal afstemmes med, at folkekirken er styret af en ”meget fin balance mellem at være tilknyttet staten og have en høj grad af lokal styring”.
”Min oplevelse er, at der allerede er mange gode initiativer i gang. Nogle gange kan det bedre betale sig at understøtte de gode eksempler i stedet for straks at skride til en lovgivning, som af nogen kan opfatte som tvang,” siger hun.
I dag er det op til menighedsrådene selv at afgøre, hvordan jorden skal dyrkes. Og status er, at folkekirkens marker i langt mindre omfang dyrkes økologisk end statens og kommunernes marker. Kræver det ikke hårdere metoder end at fremhæve gode eksempler, hvis noget skal ændres?
”Jeg skal ikke udelukke, at det kan ende der engang. Men på nuværende tidspunkt er der gang i så meget lokal engagement, at jeg heller vil understøtte det og se, om vi ikke kan komme i mål ad frivillighedens vej. Lad os i stedet tage dialogen om, hvad det er for nogle praktiske ting, der skaber forhindringer, inden vi beslutter os for, hvordan vi som stat skal presse på,” siger hun.
Hvad er det konkret, du mener med at understøtte de gode eksempler?
”For eksempel har biskopperne spillet ind med et rådgivende udvalg, der skal koordinere de forskellige grønne initiativer i folkekirken. Vi skal have videreformidlet, hvordan det er lykkedes nogle menighedsråd at omlægge til økologisk drift, så andre kan lære af det,” siger Joy Mogensen.
Du har adskillige gange understreget, at folkekirken skal bidrage til en grøn samfunds-omstilling. Hvis det ikke skal ske igennem Alternativets forslag, hvordan så?
”Jeg tror i høj grad, at folkekirkens jorde er et område, hvor kirken kan bidrage. Folkekirken har så meget jord, at jeg er helt enig i, at det er den retning, vi skal gå. Det handler snarere om, hvorvidt vi skal starte med at lovgive, eller om vi først skal give dialogen en chance,” siger hun.
Kan folkekirken forvente, at der kommer en politisk plan med konkrete grønne krav til menighedsrådene fra din side?
”Vi diskuterer stadig mellem Folketingets partier præcis, hvordan vi skal gøre det. Men til at starte med er jeg meget positiv indstillet over for biskoppernes rådgivende udvalg, der kan få samlet op på, hvad der sker. Om det så også bliver til en statslig plan? Ja, det kunne det måske godt, men jeg er egentlig snarere interesseret i at hjælpe menighedsråd med at komme i gang med handling end at få lavet en plan,” siger Joy Mogensen.