Det sker ikke hver dag, at en kirkeminister er i audiens hos Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg. Men i går var kirkeminister Joy Mogensen (S) kaldt i åbent samråd netop her.
Hun var blevet bedt om at svare på, hvorfor regeringen endnu ikke har handlet på det punkt i sit eget udlændningepolitiske valgoplæg, som går på, at trossamfund skal tvinges til at oversætte prædikener på fremmedsprog til dansk. I mellemtiden har regeringen faktisk meldt ud, at den vil fremsætte et lovforslag om det i dette folketingsår. Ministeren benyttede derfor samrådet til at fastslå intentionen med loven, som er at sikre åbenhed og gøre religiøse forkyndere til ”medspillere” i indsatsen mod parallelsamfund og negativ social kontrol frem for de modspillere, som der ifølge ministeren er eksempler på, at de er i dag.
”Det så vi for nylig i Odense, hvor en imam angiveligt udarbejdede en religiøs skilsmissekontrakt, der indeholder nogle indlysende helt uacceptable vilkår, og det så vi også i 2017, da en imam på Nørrebro under en prædiken i en moské udtrykkeligt billigede drab på jøder (...),” lød det fra Joy Mogensen.
Efter planen vil lovforslaget blive fremsat i februar, og på samrådet sagde kirkeministeren, at hun ”ser frem til at tage debatten, når det kommer”. Men det afholdt ikke de fremmødte, som både var kirkesamt udlændinge- og integrationsordførere fra fortrinsvis Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, fra at stille en række spørgsmål. For godt nok var de fleste enige i, at særligt imamer kommer med problematiske ytringer i moskéerne. Men derfor ville mange alligevel gerne vide, hvordan loven mere konkret skal udformes, hvem den skal gælde, og hvordan den skal håndhæves.
For eksempel ville De Konservatives udlændingeordfører, Marcus Knuth, og flere andre gerne vide, hvordan ministeren vil ”beskytte de kirker, som ikke er noget problem”. Ministren gjorde det klart, at der på grund af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke kan laves en lov, som kun gælder muslimer, men at ministeriet prøver at få lovgivningen til at afspejle et hensyn.
Morten Dahlin, Venstres udlændingeordfører, ville vide, om der kunne differentieres mellem anerkendte sprog i og uden for EU. Til det svarede ministeren uden yderligere uddybning, at ”der arbejdes på en konkret model”. Et svar, som gik igen flere gange på samrådet.
Det fik Venstres kirkeordfører, Louise Schack Elholm, til at spørge, om regeringen overhovedet havde undersøgt, hvordan dens egen idé, som altså blev præsenteret før sidste valg, kan føres ud i livet.
”Eller er det bare kastet ud i den blå luft?”, spurgte hun.
Det mente Joy Mogensen ikke, man kunne sige.
”Selvfølgelig har Socialdemokratiet ikke bare kastet det ud i det blå. Jeg synes, det stod meget klart både dengang og nu, hvad formålet er med det her lovforslag. Det er netop at skabe større åbenhed omkring religiøse forkyndere, når de prædiker på andre sprog end dansk, det synes jeg er et legitimt formål, som netop er en del af den palet, som skal fremme integrationen i Danmark,” sagde hun.
Morten Messerschmidt, medlem af kirkeudvalget for Dansk Folkeparti, var også til stede på samrådet. Han var ikke specielt tilfreds med de forklaringer, kirkeministeren kom med, sagde han efterfølgende.
”Jeg synes, der blev givet nogle enormt vigende og vage svar. Jeg er enig med ministeren i, at vi skal have sat en stopper for alt det formørkede, som prædikes i moskéerne, men det er enormt vigtigt, at det ikke rammer de kirkelige samfund, som aldrig har været et problem – for eksempel den katolske kirke,” siger han.
Adspurgt hvorfor det er vigtigt at få ministeren til at forklare sig allerede nu, når der kommer et lovforslag til februar, svarer Morten Messerschmidt:
”Fordi der sidder en masse trossamfund, som har en historisk og kulturel berettigelse til at være i Danmark. De skal ikke være nervøse for, at de bliver pålagt en masse bøvl og ekstra udgifter.”
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra kirkeminister Joy Mogensen.