Kirkeminister Manu Sareen (R) hiver forsigtigt i de følsomme bånd mellem kirke og stat, skriver Berlingske.
Folkekirken skal frigøres fra Kirkeministeriet og have større selvbestemmelse, mener den nye minister, som forklarer, at »i yderste konsekvens handler det om at gøre mig arbejdsløs«.
LÆS OGSÅ: Folkekirken skælder ud på kirkeminister
»Det kan være en god idé at give kirken mere selvbestemmelse,« siger Manu Sareen til Berlingske og begrunder:
»Det vil gøre folkekirken mere demokratisk. Det vil være med til at gøre den stærkere. Og det vil gøre det nemmere for folkekirken at træde ind i det næste århundrede.«
Tidligere regeringer har lagt an til samme øvelse, men opgivet. Tidsperspektivet er også langt, og i første omgang parkeres det i et kommissorium, hvor tilhængere og kritikere skal komme med anbefalinger.
Men for Manu Sareen står Sverige som et kirkeligt fyrtårn. Her ophørte Svenska Kyrkan i 2000 med at være statskirke, og magten blev lagt over på kirkemøder.
»Jeg synes, Sverige er et forbillede på, hvordan tingene kan udvikle sig i Danmark. Hvordan man kan få en meget mere demokratisk kirke,« siger ministeren til Berlingske.
Andre beskriver Sverige som et skræmmebillede. Siden 2000 har over 800.000 svenskere forladt Svenska Kyrkan. Indtægtskilderne tørrer ud, og kirken har sat præstegårde til salg.
»De svenske erfaringer er bestemt ikke positive,« siger Per Stig Møller, de Konservatives kirkeordfører og tidligere kirkeminister.
Skeptisk er også Henrik Gade Jensen, som er projektleder i den borgerlig-liberale tænketank CEPOS og tidligere var særlig rådgiver for forhenværende kirkeminister Tove Fergo (V).
»Jeg tror, at man vil få svenske tilstande. Alt efter hvor kraftig adskillelsen bliver i Danmark, jo flere medlemmer vil falde fra,« siger han til Berlingske.
Og den tidligere svenske statsminister Göran Persson, som var finansminister i den regering, der gennemførte adskillelsen i Sverige, lagde i sine erindringer fra 2007 afstand til den svenske model:
»Jeg beklager udviklingen. Svenska Kyrkan var et af de få nationale symboler i vores land, som tilbød et nærvær og et indhold i hverdagen. En samlende kraft ikke mindst i en globaliseret verden.«
Men det er både godt og uundgåeligt, at folkekirken får større selvbestemmelse i forhold til staten, mener Hans Raun Iversen, lektor i praktisk teologi ved Københavns Universitet.
»Udmeldelserne i Sverige var kommet under alle omstændigheder. En indirekte grund er, at mange svenskere uden at vide det betalte til to kirker indtil 2000, hvor kirkeskatten begyndte at fremgå af skattebilletten. Seks procent af svenskerne er medlemmer af frikirker, men betalte også til Svenska Kyrkan,« siger Hans Raun Larsen og afviser svenske tilstande i Danmark:
»Der er intet belæg for, at folk har meldt sig ud af Svenska Kyrkan på grund af forholdet til staten. Folk bliver også i folkekirken i Danmark, hvis de føler, at den kan bruges til noget.«
Ifølge Lunds biskop, Antje Jacklén, vejer de positive konsekvenser ved forandringen i Sverige langt tungere end de negative. Hun fremhæver, at Svenska Kyrkans forhold til andre trossamfund er blevet mere lige, dybere og bedre. Og ligesom andre kirkelige kilder i Sverige forklarer hun den voldsomme medlemsflugt fra Svenska Kyrkan med en generel sekularisering, skriver Berlingske.
»Forholdet til staten er efter min mening af meget mindre betydning for medlemsflugten end andre faktorer i samfundsudviklingen,« skriver Antje Jacklén i en mail.