Kirkeministeriet blåstempler omstridt muslimsk bevægelse som trossamfund

Den tyrkiske Milli Görüs-bevægelse beskrives af tyske efterretningsmyndigheder som ekstrem og islamistisk, men i Danmark er bevægelsen godkendt som trossamfund. Politisk flertal vil udspørge kirkeministeren om godkendelsen af bevægelsen, der advarer mod kontakt med ”vantro”

Statens blåstempling af en kontroversiel muslimsk gruppering får nu et flertal i Folketinget til at protestere og rette henvendelse til kirkeminister Mette Bock (LA).

Det drejer sig om den omstridte Milli Görüs-bevægelse, der af den tyske efterretningstjeneste tidligere på året blev beskrevet som islamistisk og som en organisation, hvor ekstreme islamistiske synspunkter florerer. Men under navnet Dansk Islamisk Trossamfund er bevægelsen i år blevet godkendt af Kirkeministeriet som trossamfund med vielsesbemyndigelse og en række skattemæssige fordele.

Fem menigheder, der er en del af bevægelsen, er tillige blevet godkendt, og ifølge en rapport fra Aarhus Universitet har den statslige blåstempling betydet, at en af menighederne har kunnet ansætte en imam fra Tyrkiet. Men på Dansk Islamisk Trossamfunds hjemmeside nævnes det ingen steder, at trossamfundet er en del af Milli Görüs-bevægelsen.

Til gengæld henviser man til en korantekst i et afsnit om hyklerisme. Her skriver trossamfundet blandt andet, at Koranen befaler muslimer at holde sig fra vantro og hykleriske mennesker.

Lektor Brian Arly Jacobsen, der forsker i religion og politik ved Københavns Universitet, læser det, som om muslimer ikke skal omgås og leve som ”vantro.”

”I den forstand minder bevægelsen om mange lignende konservative og ligefrem ekstreme religiøse bevægelser, for hvem en kontakt til det omgivende samfund kan forstås som en art forurening eller besmitning af de rettroende menneskers samfund,” vurderer han.

Socialdemokratiet er en del af det folketingsflertal, der vil have undersøgt baggrunden for Kirkeministeriets anerkendelse af Dansk Islamisk Trossamfund i Danmark. Kirkeordfører Karen Klint undrer sig nemlig over, hvordan Milli Görüs-bevægelsen kan være blevet godkendt under navnet Dansk Islamisk Trossamfund.

”Derfor vil jeg rejse et spørgsmål til kirkeministeren om, hvilke betingelser de er blevet anerkendt under, og om der er andre trossamfund, der står på efterretningslister, som det er tilfældet her. Det kunne jo være, at trossamfunds militaristiske tilgang var et element, vi skulle tage ind i forbindelse med trossamfundsloven. For Det Rådgivende Udvalg vedrørende Trossamfund under Kirkeministeriet ser jo kun på, om trossamfundene overholder kravene om at være et religiøst foretagende, og ser ikke på de andre udfordringer,” siger Karen Klint.

Milli Görüs-bevægelsen blev grundlagt i 1969 og stammer fra Tyrkiet, hvor dens politiske gren dog blev forbudt i 1998 på grund af dens stærke religiøse og nationalistiske holdninger, som blandt andet taler imod, at Tyrkiet nærmer sig Europa og dets sekulære værdier.

Brian Arly Jacobsen betegner Milli Görüs-bevægelsen som en konservativ muslimsk gruppering, der også er blevet beskrevet som post-islamistisk.

”De står for en konservativ forståelse af islam og forståelse af, hvilken betydning islam skal have for samfundet. Blandt andet har man kritiseret det, man betegner som et vestligt moralsk forfald på grund af vestlige landes tilgang til ligestilling, og samtidig er man modstander af EU, som man ser som en ’zionistisk og katolsk bevægelse’,” siger Brian Arly Jacobsen.

Også De Konservatives kirkeordfører Naser Khader vil undersøge godkendelsen af trossamfundet og Milli Görüs-organisationen.

”Jeg forstår ikke, at man har godkendt uden at se på, hvordan Tyskland forholder sig til dem. Det er en berygtet organisation, så jeg vil opfordre til, at man genovervejer godkendelsen, og jeg vil undersøge baggrunden for godkendelsen,” siger Naser Khader.

Dansk Folkepartis Christian Langballe vil også rette henvendelse til kirkeminister Mette Bock (LA) om sagen.

”Når vi med den nye trossamfundslov nu får mulighed for at fratage en anerkendelse, så skal vi selvfølgelig bruge den, når vi har med en islamistisk bevægelse at gøre. Ellers er der ikke noget formål med en trossamfundslov,” siger Christian Langballe.

Endelig vil Venstres kirkeordfører Carl Holst også have undersøgt, hvorfor Milli Görüs-bevægelsen er blevet godkendt.

”Som jeg har fået det forelagt, så virker det forkert med en godkendelse. Derfor vil jeg spørge ind til det i forbindelse med forhandlingerne om trossamfundsloven,” siger Carl Holst.

Kristeligt Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Dansk Islamisk Trossamfund og kirkeminister Mette Bock.