Prøv avisen

Kirkeministeriet: Fejlberegning på mere end 100 millioner kroner er "ærgerlig tastefejl"

I fredags oplyste Kirkeministeriet til Kristeligt Dagblad, at tilskud fra staten og folkekirkens centrale fond, Fællesfonden, til menighedsrådene er talt med som indtægter to gange. Dermed er overskuddet i den folkekirkelige økonomi ikke 452 millioner kroner, som det fremgik af Kirkeministeriets hjemmeside indtil i fredags, men derimod 327 millioner kroner. Arkivfoto Foto: Christian Lindgren

Regnefejl på mere end 100 millioner kroner i Kirkeministeriet burde ikke kunne lade sig gøre, siger professor. Ministeriet kalder fejlene for ”ærgerlige”

Der er vrøvl med lommeregneren i Kirkeministeriet. For anden gang på lidt mere end to måneder har Kirkeministeriet opdaget regnefejl i millionklassen.

Først kunne ministeriet i marts afblæse en forventet milliardstor regning til pensioner, da en ekstra gennemgang af tallene afdækkede en central regnefejl.

Og i fredags oplyste Kirkeministeriet til Kristeligt Dagblad, at tilskud fra staten og folkekirkens centrale fond, Fællesfonden, til menighedsrådene er talt med som indtægter to gange. Dermed er overskuddet i den folkekirkelige økonomi ikke 452 millioner kroner, som det fremgik af Kirkeministeriets hjemmeside indtil i fredags, men derimod 327 millioner kroner – altså en fejlberegning på 125 millioner kroner.

Der er i begge tilfælde tale om relativt store fejl. Det vurderer Peter Munk Christiansen, ekspert i offentlig forvaltning og professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

”Det er en forholdsvis stor brøler ikke at være helt klar over, om man regner i løbende eller faste priser,” siger Peter Munk Christiansen om den metodefejl fra marts i Kirkeministeriet, der betød, at udgifterne til pensioner for kirkefunktionærer var mindre end hidtil antaget.

”Det er en relativt stor fejl, fordi pensioner er fremtidige og faste fordringer. Mig bekendt lever de heller ikke hverken kortere eller længere tid end alle andre tilsvarende grupper, så det burde være relativt fast, hvad der ligger af udgifter. Det andet eksempel om dobbeltbogføringen er jo ikke voldsomt stort i sig selv, men det er en grim fodfejl, og den slags burde ikke ske. I virkeligheden er begge dele fejl, som burde være undgået,” siger Peter Munk Christensen.

Han understreger, at der jævnligt er beretninger om regnefejl i det offentlige, men fordi der er tale om relativt simple fejl i Kirkeministeriet, bør de give anledning til eftertanke.

”Der skal meget til at overraske en, når man taler om fejl i SKAT, og vi har også set gevaldige fejl i Energiministeriet, men i tilfældet med Kirkeministeriet er vi relativt langt nede i driften, og det er ikke så ofte, at man hører om den slags fejl, fordi de ikke burde komme bag på embedsværket,” siger Peter Munk Christiansen.

Kirkeministeriet udsendte i går en pressemeddelelse om de forkerte tal for folkekirkens overskud, som de selv betegner som en ”tastefejl”. Kontorchef i Kirkeministeriets økonomikontor Klaus Kerrn-Jespersen ærgrer sig over fejlen.

”Vi gennemgår nu samtlige tal i regnskabsstatistikken og dobbelttjekker, at man kan regne med dem. Det gode er, at ingen har tabt noget på fejlen, men at vi kan karakterisere den som en beklagelig og ærgerlig tastefejl,” siger Klaus Kerrn-Jespersen.

Han understreger samtidig, at fejlen ikke ændrer ved ministeriets holdning til, at overskuddet i menighedsrådenes lokale kasser i 2012-2014 er udtryk for en ”uhensigtsmæssig” udvikling.

De omtalte regnefejl kan blandt andet skyldes den særlige decentrale organisering af folkekirken, vurderer Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

”At få de rette data kan være et problem i en så decentral institution som folkekirken. Derudover kan man også forestille sig, at staten vil være mere varsom med at tromle særlige regnskabssystemer ned over folkekirken på grund af den særlige konstruktion, som folkekirken er. Det kunne nemt føles som en provokation lokalt. Men det er klart, at hvis alle dele af staten og folkekirken konterede efter samme principper, så ville der ske færre fejl, men det ville måske også være til gene for folkekirken, hvis de skulle implementerede nye regnskabsmodeller,” siger Per Nikolaj Bukh.