Prøv avisen

Kirkeministeriet nøler med folkekirkens regnskab

”Enhver privat virksomhed lige fra en lille iskiosk til Novo Nordisk kan finde ud af at aflægge regnskab et halvt år efter regnskabsårets afslutning,” siger Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet. Foto: Leif Tuxen

Folkekirken halter flere år efter med at få offentliggjort det samlede overblik over indtægter og udgifter. Vi er blevet forsinket, erkender Kirkeministeriet

Kritiske røster hævder til tider, at folkekirken er gammeldags og hænger fast i fortiden. Ser man på folkekirkens økonomi, er det nærliggende at give dem ret.

Ved årsskiftet var de nyeste opgørelser fra Kirkeministeriet over folkekirkens økonomi helt tilbage fra 2015. I løbet af de seneste dage er flere regnskabstal for 2016 dog blevet lagt ud på undersider af ministeriets hjemmeside, men det er ikke gjort konsekvent, og flere af opgørelserne er stadig fra 2015. Kigger man på folkekirken.dk, finder man også kun tal over folkekirkens økonomi frem til og med 2015.

Det virker mildest talt besynderligt, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, professor i økonomistyring på Aalborg Universitet.

”Enhver privat virksomhed lige fra en lille iskiosk til Novo Nordisk kan finde ud af at aflægge regnskab et halvt år efter regnskabsårets afslutning. Ganske vist har folkekirkens økonomi som en del af den offentlige sektor en høj grad af kompleksitet. Men det er snarere et argument for hurtigt at få rapporteret om økonomien. Jo mere kompleks en økonomi er, jo større er behovet for hurtigt at få skabt et overblik,” siger han.

I staten går der typisk længere tid med at aflægge regnskab end i det private, men Per Nikolaj Bukh mener alligevel, at man bør kunne forvente af folkekirken, at den otte til ni måneder efter regnskabsårets afslutning har et så præcist overblik over økonomien, at den kan rapportere om det.

”Hvis man skal kunne agere efter de økonomiske tal og lave omprioriteringer, så har man behov for så nye tal som muligt. Når tallene er så gamle, mister man flere års genopretningsmuligheder,” siger han.

I 2014 begyndte Kirkeministeriet at offentliggøre en samlet årsopgørelse over alle landets sognekirkers regnskaber, hvilket udgør langt den største del af folkekirkens økonomi. Det skete som et led i en politisk målsætning om at skabe større åbenhed om folkekirkens regnskaber. På samme måde blev det et krav til de enkelte menighedsråd og provstier, at de inden den 1. februar hvert år skal offentliggøre deres seneste lokale regnskab online på sogn.dk eller provsti.dk.

Men hos ministeriet halter man noget efter målsætningen om økonomisk åbenhed. Og det ærgrer Poul Langagergaard, teolog og ledelseskonsulent.

”Det er vigtigt, at vi kan følge med i, hvordan de økonomiske udviklingslinjer er i folkekirken. Anvender vi midlerne på en rimelig måde? Er der for eksempel en tendens til, at vi kommer til at bruge for mange penge på kirken som institution eller ligefrem museum i stedet for på de aktiviteter, der er selve kirkens levevej? Det vil vi kunne få en fornemmelse af ud fra årsregnskaberne,” siger han.

Hos Kirkeministeriet siger chefkonsulent Jacob Øllgaard-Nicolajsen, at 2016-tallene egentlig skulle have været offentliggjort i februar sidste år. Men da man opdagede en stor difference, besluttede man sig for at gå det hele kritisk igennem igen. Samtidig løb ministeriets økonomiafdeling ind i personalemangel med blandt andet flere barselsorlover, og derfor endte offentliggørelsen med at blive næsten et år forsinket. Til gengæld er planen, at regnskabstallene for 2017 bliver offentliggjort allerede om en måned.

Men selv med 2017-tallene er folkekirken næsten et år bagud med at offentliggøre regnskab i forhold til virksomheder. Hvorfor skal folkekirken bruge så lang tid?

”Der går godt et år med revision og kvalitetssikring af alle de lokale menighedsråds regnskaber. Hvis man gerne vil have revideret regnskaberne i starten af året, kommer man til at konkurrere med alle de store virksomheder og anpartsselskaber, som også skal have revideret deres regnskaber der. Derfor har man valgt at sige, at revisionen af folkekirkens regnskaber gerne må vente til senere på året, hvor revisionsfirmaerne har mindre travlt og derved kan gøre det billigere,” siger Jacob Øllgaard-Nicolajsen.