Prøv avisen

Kirkeministeriets udviklingsfond vokser

Kirkeminister Per Stig Møller (K) var onsdag positiv overfor en optankning af Den Folkekirkelige Udviklingsfond. Foto: Rune Evensen.

Selvom Den Folkekirkelige Udviklingsfond næste år får 700.000 kroner mere at råde over, mener forsker, at beløbet er et "meget lille skridt" på vejen til at udvikle kirke

Per Stig Møller vendte tommelfingeren opad, da det i onsdags under det første udvalgsmøde i Folketinget med den nye kirkeminister blev foreslået, at Den Folkekirkelige Udviklingsfond skulle tankes op.

I efteråret bliver det muligt at søge støtte i fonden, der tidligere rådede over 1,3 millioner, og som næste år vil have to millioner at dele ud af.

Formålet med fonden er "at yde støtte til initiativer til udvikling af folkekirkens arv og virke" og de sidste to år har musiske initiativer haft eneret til at søge støtte. Det vil ikke være tilfældet fremover.

Kirkeordfører Charlotte Dyremose (K) er ikke i tvivl om, at det forhøjede pengebeløb vil række langt.

"Det har vist sig, at mange har kunnet gøre ret meget for 1,3 millioner. Så må 50 procent oveni også kunne batte noget," siger hun og fortsætter:

"En del af det her koncept er, at man har en masse frivillige med indover, og at man finansieres andre steder fra. Fonden skal ikke finansiere noget løbende i kirken, men den kan være det sidste skub, der får et nyt projekt til at komme ud over rampen," siger hun.

Teolog Hans Raun Iversen mener, at de projekter, udviklingsfonden indtil videre har støttet, har været af høj kvalitet, men pengemæssigt mener han ikke, beløbet er stort nok til at gøre en afgørende forskel.

"De 700.000 kroner er et meget lille skridt på vejen, det svarer jo godt og vel til inflationen. Det er utroligt lidt i forhold til, hvad der kunne gøres," siger Hans Raun Iversen.

Helt overordnet efterspørger han et helt andet kirkesystem.

"Man burde sætte sig ned og tænke hele folkekirkens virksomhed grundigt igennem ud fra kirkeudviklingsmæssige kriterier. Det her svarer lidt til den raslebøsse, menighedsrådet havde i 1948. Først for omkring fem år siden er budgetterne blevet givet frie, så de i princippet kan disponere til de ting, de synes er nødvendige at disponere til. Det samme kan man jo selvfølgelig håbe, folkekirken kommer frem til inden alt for længe," siger han.

LÆS OGSÅ:Kirkeministeriet tænker kreativt

"Jeg ser hellere en grundlæggende omlægning af folkekirkens økonomi frem for en udvidelse af raslebøssen," siger han.

Når udviklingsfondens tema om musik og salmer ophører næste år, vil det betyde, at musikinitiativerne får konkurrence af andre
udviklingsmæssige initiativer.

Rektor ved Sjællands Kirkemusikskole Ole Brinth frygter dog ikke, at musikprojekterne vil få sværere ved at få støtte.

"Vi har haft meget glæde af, at udviklingsrådet de sidste år har vurderet musikken som en væsentlig faktor i kirken, og det går vi sandelig ud fra, at vi stadig vil blive vurderet som. Men vi har også fuld forståelse for, at der bliver lukket op for andre projekter, for vi har jo stadig mulighed for at søge. Det er en naturlig udvikling," siger Ole Brinth.

Den Folkekirkelige Udviklingsfond blev oprettet i 2006 under daværende kirkeminister Bertel Haarder.

Fra 2012 støtter Den Folkekirkelige Udviklingsfond ikke kun projekter inden for kirkemusik, men alle, der bidrager til folkekirkens arv og virke.

Charlotte Dyremose nævner eksempler på nye oplagte initiativer som fælles dåbs- og minikonfirmand-materialer til kirkerne eller initiativer, der har til formål at forbedre ledelsesstrukturen i kirkerne.

pallesen@k.dk