Prøv avisen

Kirkeministers ytringer om præsters tro skaber debat

Aalborg Stifts biskop, Henning Toft Bro. Foto: Jacob Nielsen.

Kirkeminister Manu Sareen (R) skal holde sig fra teologiske spørgsmål og folkekirkens indre anliggender, siger borgerlige tidligere kirkeministre. Sareen er i sin gode ret til at blande sig, mener teologilektor

Kirkeminister Manu Sareen (R) trampede ind over den usynlige grænse til folkekirkens egne anliggender, da han for nylig kritiserede et menighedsråd, der efterlyser en troende præst.

Beskyldningen kommer fra tidligere kirkeminister Bertel Haarder (V) i et interview i Kristeligt Dagblad i dag. Han bakkes op af andre borgerlige politikere, som har siddet på samme ministerpost.
LÆS OGSÅ: Sareen: Præsteløftet må være nok

Manu Sareen undrede sig højlydt over det omtalte menighedsråds formulering om en præst, der er troende. Men det bør han som politiker ikke blande sig i, mener Bertel Haarder.

Sådan et forhold skal kirken ene og alene tage sig af. Det er en sag for biskoppen. I modsætning til den nuværende kirkeminister, der har kaldt sig chef for kirken, lagde jeg som kirkeminister vægt på at kalde mig selv pedel. Det er vigtigt, hvis vi skal bevare det nuværende forhold mellem kirke og stat, siger han.

Til sammenligning pointerer Bertel Haarder, at han selv som kirkeminister valg-te at holde sig ude af striden om Taarbæk-præsten Thorkild Grosbølls tro på Gud.

Det principielle problem er, at Sareen som politisk udnævnt minister blander sig i teologiske spørgsmål, lyder det fra tidligere kirkeminister Per Stig Møller (K).

Troen er ikke et anliggende for kirkeministeren. Han skal sørge for, at lovgivningen er i orden. Det her er ikke en bagatel; han er jo inde at røre ved det, det hele drejer sig om. Han skal ikke rende rundt og fortælle, hvad præster skal tro, siger han.

Sognepræst og tidligere kirkeminister Tove Fergo (V) blev selv i sin ministertid beskyldt for at blande sig i kirkens indre anliggender, da hun luftede idéen om at afblæse mange års arbejde med en ny salmebog. Alligevel tilslutter hun sig kritikken af Manu Sareen.

Det er slet ikke kirkeministerens sag at kommentere den slags. Han kunne blande sig, hvis menighedsrådet begyndte at stille krav til en anden form for teologisk uddannelse end den, der er adgangsgivende til præsteembedet. Men her blander han sig i de indre anliggender eller selve kirkens sjæl.

Som kirkeminister blandede du dig ifølge kritikere selv i kirkens indre anliggender. Hvad er forskellen?

Det, jeg sagde dengang, var, at jeg tvivlede på, at der var brug for en ny salmebog. Salmebogen er som ritualbog et indre anliggende, ja. Men jeg udtalte mig ikke om, hvordan salmebogen skulle være indrettet, men kun om behovet for en ny, siger Tove Fergo.

Manu Sareen ryster på hovedet ad kritikken fra sine borgerlige forgængere på posten. Han understreger, at han i den aktuelle debat har fastslået, at han intet vil eller kan foretage mig i forhold til, hvordan et menighedsråd formulerer sig.

Selvfølgelig er mine udtalelser om stillingsopslaget ikke utidig indblanding i nogle indre forhold i folkekirken. Naturligvis kan jeg som kirkeminister deltage i debatten med den holdning, at det er mærkeligt, at et menighedsråd søger en præst, der er troende, når alle præster afgiver præsteløfte og søndag efter søndag siger trosbekendelsen foran menigheden, siger han og tilføjer:

Det er helt udramatisk og bare et udtryk for, at jeg som kirkeminister engagerer mig i den kirkelige debat.

Og kirkeministeren er i sin gode ret til at lufte undren og kritik, som han har gjort. Det understreger lektor i teologi Peter Lodberg, som forsker i folkekirken og forholdet mellem religion og politik:

Problemet er, at det kirkeretsligt aldrig er blevet afgjort, hvilke grænser en kirkeminister kan blande sig indenfor. Så længe grænserne er uafklarede, kan ministeren godt sige, som han gør.

Manu Sareen har nedsat et udvalg, der netop skal tage stilling til, hvad der må betragtes som folkekirkens ydre og indre anliggender det vil sige, hvad henholdsvis politikere og kirkens biskopper, præster og menighedsråd må blande sig i.

Den her sag viser nødvendigheden af, at de grænser bliver udredt, siger Peter Lodberg.

Noget andet er, hvad der gennem tiden har vundet hævd i folkekirken. Det er et nybrud i forhold til tidligere kirkeministre, at Manu Sa-reen betragter sig som chef for kirken, påpeger Peter Lodberg.

Modsat politikere som Haarder, der skelner mellem indre og ydre anliggender, betragter Sareen kirken som en direkte funktion af staten på linje med DSB og postvæsenet. Kirkeretsligt har andre tidligere argumenteret på den måde, det gjorde for eksempel en tidligere departementschef i Kirkeministeriet. Han blev da også kritiseret af en af biskopperne. Så man kan godt vente protest fra for eksempel biskopperne, hvis de mener, at en minister går for tæt på kirkens indre anliggender.

Tidligere kirkeminister Johannes Lebech (R) tager ligeledes ministeren i forsvar:

Jeg kan sagtens forstå, at han er foranlediget til at kommentere en så spøjs historie.

Kirkeministeren skal ligesom sine forgængere mestre en svær balancegang, påpeger Johannes Lebech:

Han skal balancere mellem respekten for sine teologiske rådgivere, som er biskopperne, og retten til at tage politiske initiativer. Når det er sådan, så skyldes det, at vi siger, at vi har en folkekirke, men lovgivningsmæssigt har vi en statskirke.

folkekirkens ydre og Indre anliggender