Kirkeministre uden baggrund i menighedsråd

Rundringning viser, at kirkeministre ikke har erfaring fra menighedsrådsarbejde

Den nyere tids kirkeministre har aldrig siddet i et menighedsråd og har dermed ikke direkte erfaring med denne del af folkekirken, som valget i dag handler om. Kristeligt Dagblad har spurgt den nuværende og fire tidligere kirkeministre om deres fortid i menighedsråd. Ingen har hverken før eller efter deres ministertid rådserfaring. Dagens menighedsrådsvalg forventes at være præget af lav stemmedeltagelse. De fem kirkeministre er alle enige om, at den faldende interesse er foruroligende. Nuværende kirkeminister Margrethe Vestager (R) har aldrig været valgt til et menighedsråd, og hun tvivler på, at hun i dag ville stille op, selvom hun ikke havde det krævende ministerjob. - Jeg tror, at jeg ville reagere som langt hovedparten af min generation over for et engagement i menighedsrådet. Jeg ville være optaget af min familie med små børn, skolearbejde, børnehave og arbejdsliv. Desuden ville jeg være lidt ydmyg over for menighedsrådsarbejdet, fordi jeg synes, at det er noget, man vokser til. Så måske er det en anden situation for mig om 15-20 år, når min livserfaring er en anden. Men der er forskel på, om man sidder i menighedsråd og så skal låne kræfter til det. Det kan godt være, at nogle af de menighedsråd, som sammensættes nu af ældre, erfarne kræfter, i højere grad vil trække på nogen, som har holdninger og ideer til, hvordan menighedslivet kan udfoldes og udfordres, og at man lokalt laver f.eks. en tænketank, siger en af landets gennem tiderne yngste kirkeministre. Tove Lindbo Larsen var socialdemokratisk kirkeminister i Anker Jørgensen-regeringens sidste dage fra 1981-82. Hun har aldrig arbejdet i et menighedsråd. - Det politiske har fyldt meget i mit liv. Men jeg værdsætter meget den folkelige indflydelse og medbestemmelse, og det er ønskeligt, at den opfattelse bliver mere udbredt i befolkningen. Men folkekirkens demokrati kan kun fremmes via en indsats lokalt, siger Tove Lindbo Larsen og understreger menighedsrådenes rolle. - Grundlaget for menighedsrådenes indflydelse er allerede til stede, men der kunne nogle steder være et behov for at erkende og bruge det i praksis. Der kan gøres mere for at lette og forkorte arbejdsgangen ikke mindst over for de offentlige myndigheder, siger Tove Lindbo Larsen og efterlyser flere unge i menighedsrådene. Birte Weiss (S) sad som kirkeminister 1994-96 og har heller aldrig været medlem af et menighedsråd. Som kirkeminister rejste hun meget og fandt ud af, at netop menighedsrådets rolle lå alle på sinde. - Men det er dræbende for debatten, at vi stadig accepterer aftalevalg, fordi de amputerer det kirkelige demokrati. Specielt i disse år er der brug for en aktiv debat om en masse ting i folkekirken, siger Birte Weiss, der ikke mener, at der er brug for at tildele menighedsrådet mere kompetence eller lave om på loven om menighedsråd. - Sandheden er, at kirkens aktiviteter, åbenhed og utraditionelle initiativer sagtens kan rummes i den nuværende lovgivning, siger Birte Weiss, der dog finder den dalende interesse for dagens valg foruroligende. Den meget aktive konservative kirkeminister under Poul Schlüter, Torben Rechendorff, slægter fra sin periode 1988-93 sine ministerkolleger på. Hans kone er præst i parrets sogn. - Jeg har ikke kunnet engagere mig, fordi jeg er gift med præsten. De steder, hvor præstens ægtefælle ikke kan forstå, at hun eller han ikke hører hjemme i menighedsrådet, undrer det mig meget, at præsten ikke indser den utidige indblanding og interessekonflikt. Derfor har jeg aldrig lagt an til at sidde i menighedsrådet, siger Torben Rechendorff og pointerer, at det fra hans synspunkt måske endda var bedst ikke at have en fortid i rådet. - Man skal bare vide, hvad det drejer sig om, siger han og efterlyser en landsdækkende debat om menighedsrådets rolle. Torben Rechendorff var i sin ministertid aktiv for åbne dagsordener i menighedsrådet. I dag er han talsmand for en bredt sammensat tænketank, der skal nyvurdere menighedsbegrebet og blandt andet se på, om de 2200 menighedsråd visse steder kan slås sammen, og om rådet i større grad kan være med til at tegne sognets kirkelige profil. Den radikale kirkeminister fra 1996-98, Ole Vig Jensen, har aldrig tænkt sig at engagere sig i menighedsrådsarbejdet. I hans ministertid var der simpelthen ikke tid, og ifølge Ole Vig Jensen har han ingen fortid i menighedsrådet, fordi hans kone selv sidder der. - Min kone tog sig af menighedsrådet, og jeg det politiske. Jeg har stort kendskab til menighedsrådene indirekte via min kone, siger han. Ole Vig Jensen var kirkeminister ved valget i 1996. - Også dengang var tendensen, at interessen og deltagelsen varierede meget fra landsdel til landsdel. Men det er rigtigt, at der ikke er meget at have optimismen i i dag, siger Ole Vig Jensen.