Prøv avisen
Interview

"Vil man skabe en mere moderne kirke, er kirkemusikken en lavthængende frugt at plukke"

Overordnet synes jeg, der er et behov for, at man tilpasser sig nutiden lidt mere, siger kirkegænger Søren Vrist om folkekirkens gudstjenestefejring. – Foto: Jens Bach

Folkekirken kunne lade musikken bære mere præg af den tid, vi lever i, mener 33-årige Søren Vrist

Når Søren Vrist tænker på en typisk højmesse i Danmark, ser han for sig et billede af en præst på en prædikestol, der taler til en menighed, som sidder på kirkebænkene og lytter. Og han hører for sig et orgel, der akkompagnerer gamle salmer. Men tiden er ved at løbe fra den form, og især fra orglets forrang som instrument i kirken, mener den 33-årige tøjindkøber, som har et tæt tilhørsforhold til sin sognekirke i Holstebro.

Som kirkegænger er Søren Vrist en af dem, biskopperne gerne vil have i tale i forbindelse med den debat, der foregår i disse år om, hvordan gudstjenestefejring skal se ud i fremtidens danske folkekirke. Og netop det, at der sker en fejring, kunne der med fordel lægges mere vægt på, mener Søren Vrist.

”Overordnet synes jeg, der er et behov for, at man tilpasser sig nutiden lidt mere. I min egen kirke er der en månedlig rytmisk musikgudstjeneste, og den tiltaler mig mere end den almindelige højmesse. Der er orgelmusikken og de gamle salmer skiftet ud med moderne lovsange og rytmiske instrumenter. Desuden er stemningen lidt mere uformel, og det giver en bedre dynamik mellem præst og menighed, som jeg godt kan lide,” fortæller han.

Søren Vrist holder meget af sin sognekirke, men mener, at de danske højmesser anno 2019 ligner dem, man kunne opleve, hvis man i 1999 trådte ind i en kirke.

”Hvis man gerne vil skabe en mere moderne kirke, hvilket jeg synes, man bør, ville kirkemusikken være en lavthængende frugt at plukke. Jeg tror, at overgangen fra at være barn til at blive voksen i kirken vil være lettere, hvis stemningen og musikken er noget, man kan relatere til, og som er lidt mere i tråd med kulturen i resten af samfundet,” siger Søren Vrist.

Det er desuden af afgørende betydning for Søren Vrist, at alle i hans familie føler sig velkomne, når de indfinder sig på kirkebænkene.

”Vi ville ikke komme af sted hver søndag, hvis ikke det var, fordi vores børn også føler sig set og glæder sig til at komme. De er med i starten og slutningen af gudstjenesten, og under prædikenen går de med andre børn ud til ’børnekirke’, hvor de leger og hører fortællinger og bliver en del af et børnefællesskab,” siger han og tilføjer:

”Balancen er vigtig, og der skal være lige meget plads til børnefamilier, unge og ældre.”