Hvad er det bedste ved kristendommen?
Det bedste ved kristendommen er beretningen om den barmhjertige samaritaner. Her læser vi om en mand, der stik imod alles forventninger tør tage sig af sin næste. Det er en rollemodel, der er værd at lære af. Beretningen om den barmhjertige samaritaner tilskynder os til at vende os mod verden og tage del i det fælles og det andet menneskes skæbne.
Deri ligger en eksistentiel kurs, som går imod vores individualistiske tid, hvor vi alle har fokus på os selv. Psykolog Svend Brinkmann har for nylig rettet en kritik mod individualismen og siger, at mennesket i højere grad skal vende sig mod verden og blive beriget og inspireret af den frem for at vende fokus indad.
Det er samme budskab, som ligger i lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Et budskab, som vi også forsøger at give videre og praktisere på Rønde Højskole, hvor vi ofte møder unge, der vender sig ind mod sig selv, hvis de har problemer. Men i det fælles, i samværet med andre mennesker, ligger der både glæde og livskraft, som kan give forandring til den enkelte - hvis man blot tør kigge derud.
Hvad er det værste ved kristendommen?
Det værste ved kristendommen er snæversyn. Når kristendommen kun kan have ét ansigt og kun kan forstås på én måde. Mit eget kristendomssyn er i høj grad præget af frihed. Der skal være frihed til at forstå kristendommen på forskellig vis, for kristendom er tro, ikke viden.
Derfor oplever jeg debatter om teologiske emner som givende, så længe der er respekt for forskelligheden. Det er for mig vigtigt, at der for eksempel kan være en høj grad af rummelighed omkring forståelsen af et begreb som opstandelsen. Når den rummelighed forsvinder, opstår det snæversyn, som jeg synes, står i vejen for, at kristendommen kan tilpasse sig det moderne samfund.
Hvad er det bedste ved folkekirken?
Det bedste ved folkekirken er, at det er folkets kirke. At folkekirken eksisterer overalt i landet, både i storbyen og i udkanten. Det giver den en helt særlig plads i samfundet og en bred kontaktflade, som vi også ser det i folkehøjskolen. I folkekirken er vi fælles på tværs af kultur og sociale lag og dermed giver kirken rum og plads for mangfoldighed og bliver i ordets bredeste forstand folkets kirke.
Hvad er det værste ved folkekirken?
Det værste ved folkekirken er, hvis den bliver kirke for de få. Jeg har som barn og ung selv tilhørt en grundtvigsk valgmenighed, der oprindeligt blev dannet som modpol mod en indremissionsk dominans i sognet. Det er et godt eksempel på, hvad der kan se, når en gruppe sætter sig på fortolkningen og tager patent på sandheden. For mig at se har menighedsrådene i folkekirken en vigtig rolle i, at de ikke blot repræsenterer sig selv og dem, der ligner dem, men repræsenterer helheden i den danske befolkning. Det er bedst, hvis folkekirken kan rumme alle. I mit eget sogn i dag har vi en folkekirke, der er præget af rummelighed og fællesskab. Det er fantastisk.
Hvad er det bedste ved gudstjenesten?
Det bedste ved gudstjenesten er roen, forudsigeligheden, ritualerne, musikken og fællesskabet. Og til det en positiv prædiken med en eksistentiel vinkel. Det tilsammen lader op og giver fornyet lyst til at virke som menneske. Til gudstjenesten skal man ikke præstere, men så at sige blot levere sin krop til kirken. Derefter bliver man overrakt roen og inspirationen. Det er jo helt unikt. På den måde har gudstjenesten stor betydning for mig, fordi man blot skal være der og derefter kan gå beriget derfra.
Hvad er det værste ved gudstjenesten?
På et tidspunkt spurgte jeg en højskoleelev om det samme, og hans svar lød således:
”Det værste ved gudstjenesten er indgangsbønnen, og det bedste er udgangsbønnen.”
I det svar lå det selvfølgelig underforstået, at han oplevede gudstjenesten som kedelig og som noget, der ingen relevans havde for ham. Og netop det, mener jeg, er det værste ved gudstjenesten: Hvis den kun er relevant for få. Der ligger en stor udfordring i at arbejde med kirkens aktiviteter og ritualer, så kirken bliver tilgængelig for flere. I takt med at samfundet forandrer sig, må kirken også gøre det.
På mange måder er folkekirken i dag tilpasset kernefamilien, men når samfundet i dag består af et stigende antal singler, bør man arbejde med også at få denne gruppe integreret i kirken. Begrebet singlebryllup er for nylig blevet debatteret, og selvom jeg har det svært ved, at man skal elske og ære sig selv, er debatten et tegn på, at kirken har en opgave med rituelt at rumme singler.
En mulighed kunne være en gudstjeneste målrettet singler. Ligesom kirken bør arbejde med ritualer og aktiviteter, der henvender sig til personer i skilsmisse, i sorg eller til ensomme. Normaliteten er ikke længere kun kernefamilier, og det bør kirkens tilbud afspejle.
Hvad er det bedste ved det multikulturelle samfund?
Det bedste ved det multikulturelle samfund er mangfoldigheden. På Rønde Højskole går 90 fantastiske, unge mennesker, deriblandt nogle få flygtninge og internationale elever. Sammen med danskere fra alle steder i landet udgør de en multikulturel gruppe, hvilket er en stor berigelse.
For eksempel spurgte en afrikansk elev mig forleden om, hvordan man kan være ensom her i Danmark, hvor vi har alt, hvad vi har brug for. Det er et fantastisk spørgsmål, der lægger op til vigtige overvejelser om ens liv og prioriteter.
Hvad er det værste ved det multikulturelle samfund?
Det værste ved det multikulturelle samfund er polariseringen mellem forskellige grupper. Det værste er også terrorforstærkningen. Forstået således, at begrebet terror er blevet en bevidst og stigende del af vores tænkning. Det er en stor opgave at inkludere og give lige muligheder for alle unge, så unge med en anden etnisk baggrund end dansk har mulighed for at få en meningsfuld identitet i samfundet. For alternativet til det er, at de søger identiteten uden for samfundet i for eksempel vold, kriminalitet, radikalisme eller fundamentalisme. Vi skal derfor invitere de unge ind i det danske samfund.