Prøv avisen

Kirken er også for turister

Stemningsbillede fra Henne Strand, der hører under Ribe Stift, hvor sognepræst Thue Raakjær Jensen også er turistpræst. Symbolet i redningskransen bruger han som blikfang for de mange kirkelige aktiviteter, som i særlig grad henvender sig til områdets mange feriegæster. Foto: Thue Raakjær Jensen

Folkekirken skal være dér, hvor folk er – også om sommeren. Sådan er tankegangen hos turistpræsten i Ribe Stift, der derfor heller ikke bryder sig om lukkede kirkedøre. Ferieafvikling hos kirkens personale og færre deltagere til højmesse udgør dog nogle steder en stor udfordring for ønsket om sommeråbne kirker

For tiden har sognepræst Thue Raakjær Jensen lidt svært ved at falde i søvn om aftenen.

Han er sognepræst i Henne og Lønne, der ligger på den jyske vestkyst i Varde Kommune, som er en af de helt store turistmagneter i landet med godt fire millioner overnatninger om året. Kun overgået af København.

Netop områdets mange turister har han også et særligt ansvar for. Thue Raakjær Jensen er nemlig turistpræst for hele Ribe Stift og arbejder derfor på at sikre, at folkekirken er både synlig, tilgængelig og vedkommende for dem af områdets gæster, der måtte ønske det.

Lige nu går han derfor og bakser med at få det tyske sprog til at være lige så præcist som det danske, når han den 24. juli skal holde ”Lønne Abend” for områdets mange tyske turister. Udover at fortælle om kirken vil han flette nogle ”gode vestjyske røverhistorier” ind i sit oplæg, så de fremmødte hører noget om både kirken og lokalområdet.

”Jeg kan sagtens ryste de gode historier ud af ærmet på dansk, men gad vide om de bliver lige så sjove i min hjemmelavede tyske oversættelse,” siger Thue Raakjær Jensen og griner, mens han forklarer, at det altså er derfor, hans søvn er lidt udfordret for tiden.

Han fik formelt titel af ”turistpræst” i april, men har arbejdet med feltet i to år og undrer sig lidt over, hvorfor det kun er Ribe Stift, der som det eneste stift i landet har ansat en præst med turismefunktion på tværs af alle stiftets menigheder og sogne.

I Aalborg Stift er der også ansat en turistpræst med titlen ”sommerlandspræst”, men her har vedkommende primært fokus på områderne omkring Skagen og Sæby.

”Som jeg ser det, har folkekirken en forpligtelse over for alle mennesker, der er i et område – også sommergæsterne. Derfor har jeg svært ved at forstå, når kirker lukker helt ned i sommerperioden. Som feriegæst skal man da helst møde en åben kirke. Og det er helt bevidst, at jeg taler om gæster og ikke turister, for de fleste ønsker at blive opfattet som en naturlig del af menigheden, når de for eksempel dukker op til en gudstjeneste i ferieområdet,” siger Thue Raakjær Jensen, der også oplever, at mange af feriegæsterne er meget trofaste kirkegængere, når de holder til i deres sommerbolig, ”nogle gange endda i flere generationer, så sommerkirken i virkeligheden bliver til familiekirke for mange feriegæster”.

At se på sommergæsterne i kirken som et ekstra plus har efterhånden også bredt sig til den øvrige menighed, oplever han.

”Og det er det allervigtigste. For idéen med at lave særlige arrangementer for feriegæsterne og inkludere dem i menigheden skal netop komme nedefra og ikke dikteres fra oven. Det gavner jo også kernemenigheden resten af året, at de mange feriegæster bidrager til at holde den generelle kirkebetjening oppe,” lyder det fra Thue Raakjær Jensen.

Helt overordnet mener han, at folkekirken bør være mindre optaget af at tænke i sogneskel, ”for hvor mange af os har i virkeligheden en sognebevidsthed i dag? Jeg tror, at de fleste tænker, at når man nu betaler kirkeskat, bør kirken i Henne da stå lige så meget til rådighed for en som kirken i København, hvor man bor til daglig. Jeg tror, vi skal blive bedre til at tænke, at vi er én fælles kirke.”

Kirkerne i Lønne og Henne holder gudstjeneste hver eneste søndag i sommerperioden. Fra juli til september. Først da går Thue Raakjær Jensen selv på ferie. Men sådan er det ikke alle steder i landet.

I Torslunde Kirke ved Ishøj har man i de seneste år valgt at lukke helt for gudstjenester tre af julis fem søndage på grund af ferieafvikling hos kirkens personale, ”og fordi der ganske enkelt ikke var ret mange, der dukkede op til gudstjenesterne her om sommeren. Det fik os til at søge om lov til at ferielukke kirken, hvilket biskoppen gav tilladelse til. Vi er heller ikke et udpræget turiststed, så jeg oplever ikke, at vi forsømmer nogle. Og hvis folk fra sognet har ønske om kirkelige handlinger i perioden, siger vi selvfølgelig ja,” fortæller menighedsrådsformand Karsten Kehler.

Også et sted som Langeland kan folk opleve at komme til en lukket kirkedør ved søndagens højmesse. Men det er nu ikke kun om sommeren, fortæller provst Trille Brink Westergaard.

”Langeland har 20 kirker og syv præster, så heller ikke om vinteren kan vi gennemføre gudstjenester hver søndag i alle kirker. Men jeg synes, at vi gør så meget andet for øens turister. Her er både morgenandagter i hverdagene med tekster på tysk, engelsk og dansk, særlige strandgudstjenester og kirkevandringer. Om vi så gør nok, kan man jo altid diskutere, men jeg oplever i hvert fald, at vi har fokus på at lave særlige arrangementer for turisterne,” siger hun.

Om folkekirken gør nok – og det rigtige – er netop de spørgsmål, antropolog Marianne Houmøller Jørgensen er i gang med at undersøge. Hun er ansat ved Folkekirkens Videns- og Uddannelsescenter (FUV) i et projekt, som biskopperne i Aalborg, Viborg og Ribe har sat i gang for at undersøge muligheder og udfordringer for kirken i sommerlandet.

”Derfor laver jeg lige nu interview i stifternes forskellige turistområder for at klarlægge sommergæsternes behov. Vores undersøgelse skal munde ud i en rapport, som kan bruges til inspiration for biskopper, provster og lokalt i sognene,” siger Marianne Houmøller Jørgensen, der blandt andet oplever, at mange feriegæster netop får tid til at ”tænke store tanker om liv og død, når de holder fri, og at kirkerummet ofte efterspørges som et sted for den ro og fordybelse, man har behov for, når man er på ferie.”