Tidligt i forløbet med udvælgelsen af salmer til salmebogstillægget ”100 salmer” fandt redaktionsgruppen ud af, at en anden gruppe mennesker var ved at planlægge et andet salmebogstillæg. Det fortæller sognepræst Morten Skovsted, som er projektleder for ”100 salmer”, der udkom sidste år på forlaget Eksistensen.
Derfor ringede de til redaktionsgruppen for det andet tillæg for at finde ud af, om de var ved at udkonkurrere hinanden. Det viste sig hurtigt, at de to grupper havde to helt forskellige tilgange, siger Morten Skovsted.
Det andet tillæg hedder ”Kirkesangbogen” og udkommer på fredag fra Det Kgl. Vajsenhus’ Forlag. I bogens forfatterregister kan man læse, at de har gjort brug af alt fra Kim Larsen, Anne Linnet og Bob Dylan til Grundtvig, Ingemann og Brorson.
Morten Skovsteds ”100 salmer” er til gengæld mere traditionelt. De har næsten udelukkende valgt nyere salmer skrevet af etablerede salmedigtere.
”I vores salmebog har vi tilstræbt teologisk tyngde, mens ”Kirkesangbogen” tilsyneladende handler om at bygge bro til noget mere folkeligt. Udgivelsen ’100 salmer’ er 100 salmer og ikke kirkesange. De handler derfor om Jesus og Gud og er skrevet især af salmedigtere, der har kæmpet længe og grundigt med deres stof. I ’Kirkesangbogen’ har man bedt folk, som aldrig har skrevet salmer, om at bidrage. Det er selvfølgelig en anden tilgang,” siger han.
Da ”Kirkesangbogen” endnu ikke er udgivet, har han ikke kunnet vurdere dens kvalitet. Men han glæder sig over, at der kommer nye salmebogsudgivelser.
“Det er først og fremmest glædeligt, at der kommer store salmeudgivelser. Der kom nye salmer med i Den Danske Salmebog fra 2002, og en række af dem er for længst sunget ind. Nu er der brug for endnu flere. Grundtvig skrev nye salmer, ligesom Luther skrev nye salmer. Det er ikke noget nyt og moderne at holde liv i salmedigtningen. Det er rent faktisk meget gammeldags,” siger han.
Formand for redaktionsgruppen for ”Kirkesangbogen” er enig. Det er Rasmus Nøjgaard, som er sognepræst i Sankt Jakobs Kirke i København. Han siger, at gruppen har været igennem over 15.000 salmer, der officielt og uofficielt er udgivet de seneste 40 år.
Det vidner om en enorm grøde i salmedigtningen i Danmark, mener han. Og ligesom Morten Skovsted peger han på, at de to nye udgivelser vil noget helt forskelligt.
”Der er stor forskel på os. ’Kirkesangbogen’ går ind og samler en meget længere tradition af, hvad der har været af sange og salmer gennem de sidste 100 år. Dog med vægt på de nyproducerede. ’100 salmer’ er udvalgt af markante salmedigtere i nyere tid og kan umiddelbart bruges i en søndagsgudstjeneste. ’100 salmer’ udvider det velkendte repertoire, mens vi fornyer repertoiret, i og med at vi også bruger mere folkelige sange,” siger han.
Det folkelige præg i ”Kirkesangbogen” betyder dog, at der ikke er frit valg på hylderne, når landets præster vælger salmer til højmessen. Det er nemlig ikke alle 229 sange og salmer i tillægget, der egner sig til det, mener Rasmus Nøjgaard.
”’Kirkesangbogen’ skal ikke alene bruges til højmessen. Vi lægger i lige så høj grad op til, at den skal bruges til morgensang, til vielser, begravelser, til en sogneaften, et møde eller bare derhjemme privat. Der er nogle sange i bogen, der ikke egner sig særligt godt til en højmesse. For eksempel B.S. Ingemanns ’Tit er jeg glad’.”
Tidligere provst og adjungeret professor i hymnologi Peter Balslev-Clausen kalder det et sundhedstegn, at tillæggene bliver udgivet nu. Han pointerer, at salmebogstillæg typisk bliver sat i verden af yngre kræfter for at tilgodese unge mennesker og børnefamilier.
”I salmebogskommissionen fik vi kritik fra især kirkelige ungdomsorganisationer af forskellig art. De mente ikke, at de blev tilgodeset i arbejdet med den nye salmebog. De måtte sande, at den ældre generation sad lidt tungere på magten,” siger han.
Derfor kan man se de nye udgivelser som udtryk for, at de unge forsøger at præge fremtidens salmetradition, mener hymnologen.
”Sommetider skal man lade tiden gå sin gang. De unge bliver ældre, og så er det dem, der kommer til at bestemme, hvordan kirkens salmesang skal se ud. Når der kommer nye salmetillæg nu, kan man se det som et sundhedstegn. De unge forsøger at præge salmetraditionen. Mange af salmerne i disse to tillæg vil formentlig blive en del af den næste autoriserede salmebog,” siger han.