spørgsmål/svar
Hvad er de store linjer i det forslag, der er blevet fremlagt i dag?
Først og fremmest lægges der op til en tydeliggørelse af magtforholdet og arbejdsfordelingen mellem de organer, der er i folkekirken. Kirkeministeren vil stadig have det sidste ord, men initiativretten og arbejdsprocesserne bliver i højere grad lagt over til folkekirken. Der er et ønske om at formalisere plejer, sådan at såvel kirken som kirkeministeren ved, hvem der gør hvad og hvornår.
Samtidig foreslår man at indføre et nyt demokratisk organ, kaldet Folkekirkens Fællesudvalg. Udvalget skal bestå af 26 medlemmer, de fleste lægmænd, men også gejstlige. Det er et organ, der på nogle måder vil ligne et kirkeråd, men udvalget har klogelig valgt at kalde det noget andet. Man håber formentligt, at den her proces i Danmark kan være selvstændig uden at skulle sammenlignes med, hvad der findes af kirkeråd andre steder i verden.
Fællesudvalget skal have del i Folketingets og kirkeministerens kompetence i forhold til de indre anliggender (for eksempel ritualer, dåb, konfirmation og salmebog, red.), men får primært karakter af et rådgivende organ. Der bliver altså ikke skubbet meget til de nuværende magtforhold.
LÆS OGSÅ: Ingen revolution i folkekirken
Udvalget skal desuden have kompetence i forhold til budgetlægningen af pengene i folkekirkens fællesfond. Og statens bloktilskud til fællesfonden skal fremover ikke være øremærket et bestemt formål, så her kommer der altså større selvbestemmelse til dem, der bestyrer pengene.
Hvad sker der med biskoppernes rolle?
Man ønsker at formalisere biskopperne som gruppe, således at bispekollegiet skal lovfæstes ved lov. Dermed lægges der op til to tydelige organer i folkekirken: Folkekirkens Fællesudvalg og et bispekollegie. Det bliver interessant at se, hvordan samarbejdet mellem disse to er tænkt.
I forslaget er der lagt op til, at de to instanser skal være enige for at kunne indstille ændringer til kirkeministeren vedrørende de indre anliggender. Men det fremgår ikke, hvad der sker, hvis de ikke er enige, og der er således flere elementer, som skal afklares.
Det ser ud til at være tænkt som en meget demokratisk, men også noget tung arbejdsproces.
Hvad er formålet med udvalgets forslag?
At sikre, at kirken får større indflydelse på dens økonomi og indre anliggender. Samtidig vil man give kirken en tydeligere stemme, i og med at både Folkekirkens Fællesudvalg og bispekollegiet skal være enige ved indstillinger til ministeren. Dermed vil folkekirken fremstå meget mere samlet end i dag, hvor der i høringsprocesser altid er mange forskellige meninger. Og dermed bliver det sværere for kirkeministeren at overhøre dem.
Alt i alt har vi at gøre med et forslag, der ikke lægger op til de store kirkeidentitets-diskussioner. Det er et pragmatisk forslag, der lægger vægt på, at arbejdet skal være mere på kirkelige hænder. Men kirken skal ikke selv bestemme alt, og staten kan stadig bremse forslag og initiativer.
Hvordan vil Folkekirkens Fællesudvalg kunne agere bliver der plads til mindretallene?
Det er et godt spørgsmål. Det kommer til at afhænge af, hvordan rådet sammensættes om der bliver faste pladser til bestemte kirkelige organisationer.
Samtidig kommer det til at afhænge af, hvem der kan mobilisere et bagland i en eventuel valgkamp.
LÆS MERE OM FOLKEKIRKENS FÆLLESUDVALG I KRISTELIGT DAGBLADS STORE TEMA
VIDEO: Pressemøde og præsentation af forslag til Folkekirkens Fællesråd
