Forsker: Kirken har i stigende grad fat i dem, der lever det gode liv

Folkekirken har haft stor succes med aktiviteter målrettet børnefamilier, unge og ældre. Nu er det på tide at stile højere og skabe mere kirke for andre end de ressourcestærke danskere, siger forsker bag ny ph.d.-afhandling

”Men nu har folkekirken fået vist sig selv, at den er god til det med målgrupper. Nu er det tid til at bevæge sig videre derfra, kigge sig i spejlet og spørge sig selv, om kirken skal give til dem, der har, eller dem, der ikke har," siger forsker.
”Men nu har folkekirken fået vist sig selv, at den er god til det med målgrupper. Nu er det tid til at bevæge sig videre derfra, kigge sig i spejlet og spørge sig selv, om kirken skal give til dem, der har, eller dem, der ikke har," siger forsker. Foto: Mike Reuters/Københavns Universitet.

Der er en god og en dårlig nyhed til folkekirken i den forskning, som Karen Marie Leth-Nissen netop har færdiggjort. Den gode er, at forskeren på Københavns Universitet har påvist kirkens positive betydning for samfundets sammenhængskraft. Den dårlige er, at kirkens tilbud til danskerne primært gavner dem, som allerede har det godt.

Konklusionerne kommer fra den ph.d.-afhandling, som teolog Karen Marie Leth-Nissen netop har forsvaret, og som hun har givet navnet ”Churching Alone”. Titlen kan lettest oversættes til at ”kirke alene” og dækker over en udvikling i danskernes måde at bruge kirken på.

”’Churching Alone’ er min måde at samle op på den individualisering og mar-kedstænkning, der i dag er i folkekirken. Hvor man tidligere brugte kirken på grund af tradition, gør man det nu i højere grad som individ og ud fra egne behov. Det kommer til udtryk med stadig flere målgruppeorienterede aktiviteter, som trækker kulturforbrugerne ind i kirken,” siger hun.

Så finder hun pen og papir frem og tegner en cirkel, som deles i to. ”Folkekirkens organisation” skriver hun øverst og ”individer” nederst. Med pile viser hun, hvordan folkekirken fodrer individerne med aktiviteter tilpasset deres ønsker, og hvordan individerne forbruger dem. Så tegner hun en anden cirkel. Det er samfundet.

”Fordi 75 procent af danskerne er medlem af folkekirken, går der også en forbindelse mellem kirken og det, der sker i resten af samfundet. Spørgsmålet er, hvad kirken og dens medlemmer giver til samfundet, og hvilke konsekvenser vores nye måde at bruge kirken på har. Det er det, jeg har forsøgt at undersøge,” siger hun.

Og her kommer begrebet social kapital ind i billedet. Det kom for alvor på dagsordenen, da den amerikanske politolog Robert Putnam brugte det til at beskrive foreningslivet betydning for samfundet. Ved at være med i en forening fik man ifølge ham sociale relationer, der både styrkede en selv og fællesskabet i form af social kapital.

”Når man er med i sociale netværk, hvor der er tillid til andre, og hvor man har en fælles norm for, hvordan man skal leve i samfundet, giver det social kapital, som man giver videre til samfundet. Den sociale kapital kan enten være afgrænsende og skabes sammen med mennesker, vi kender eller kan spejle os i, eller den kan være brobyggende og skabes sammen med mennesker, vi ikke kender eller ligner. Begge dele er vigtige for samfundet,” siger hun.

Karen Marie Leth-Nissen har gennem en spørgeundersøgelse foretaget af analyseinstituttet YouGov forsøgt at finde ud af, om folkekirkens brugere er med til at opbygge social kapital til fællesskabet. Hun har brugt eksisterende måleredskaber for social kapital og spurgt ind til de adspurgtes nære relationer, foreningsliv, tillid til forskellige dele af samfundet og deres deltagelse i kirkelige handlinger som gudstjeneste og dåb.

”Ud fra det kan vi se, at jo mere du er med til at styrke vores fælles sociale kapital, jo mere bruger du også folkekirken. De, der bruger folkekirken, er altså også mere tilbøjelige til at opbygge social kapital i Danmark. Det er noget, vi forskere har haft på fornemmelsen, men ingen har underbygget det med data,” siger hun.

Der er dog et men. For selvom folkekirkens brugere opbygger social kapital, så viser undersøgelsen også, at de primært gør det sammen med de mennesker, de kender, eller som ligner dem selv. Og det er ifølge Karen Marie Leth-Nissen ikke den udvikling, kirken er sat i verden for at støtte.

”Folkekirken har et ønske om at være kirke for alle danskerne, men min forskning viser tydeligt, at folkekirkens kerneydelser i højere grad understøtter dem, der allerede har det godt. Hvis det så var det eneste sted, hvor folkekirken støtter de stærkeste, ville det være fint nok, men vi ser en tendens til, at det voksende antal af målgruppefokuserede aktiviteter også bruges af ressourcestærke mennesker med store netværk. Så kirken har i stigende grad fat i dem, der lever det gode liv - men hvad med resten?”, siger hun og tilføjer, at folkekirken derfor står over for en stor opgave.

”Folkekirken skal gentænke, om den skal fungere på samme markedsvilkår som alle andre. Bare fordi alle andre laver kulturaktiviteter, der henvender sig til konkrete målgrupper, behøver kirken ikke gøre det. Den bør i stedet bruge sine mange ressourcer, dygtige medarbejdere og penge på andet end at opdele os i afgrænsende grupper.”

Dette kunne ifølge Karen Marie Leth-Nissen ske ved flere husbesøg eller aktiviteter, hvor man bygger bro mellem forskellige målgrupper. Hun nævner et eksempel fra Them Sogn ved Silkeborg, hvor en sognepræst har indført babysalmesangsarrangementer på det lokale plejehjem.

”Det er at bygge bro mellem målgrupper, når man får de små til at møde de gamle, og de ressourcestærke til at møde de ressourcesvage på lige vilkår. Det er der virkelig brug for, for vores samfund er på alle mulige andre måder ved at segmentere sig.”

Karen Marie Leth-Nissen understreger, at der ikke er noget galt med de mange aktiviteter, som finder sted rundt i landet.

”Men nu har folkekirken fået vist sig selv, at den er god til det med målgrupper. Nu er det tid til at bevæge sig videre derfra, kigge sig i spejlet og spørge sig selv, om kirken skal give til dem, der har, eller dem, der ikke har.”

Begrebet social kapital er blandt andet blevet beskrevet af den amerikanske politolog Robert Putnam, som i år 2000 udgav bogen ”Bowling alone”. Her beskriver han via empiriske data, hvordan foreningslivet i USA er med til at skabe en sammenhængskraft, en social kapital, der påvirker hele det amerikanske samfund. Idéen er, at man ved at indgå i sociale relationer baseret på netværk, normer og tillid, vil opleve en mellemmenneskelighed, som blandt andet øger den enkeltes tillid til andre og til hele samfundet generelt. Denne øgede tillid smitter ifølge Putnam af på hele samfundet og dets sammenhængskraft.

Født i 1969. Uddannet teolog fra 2003 og derefter sognepræst i knap ti år i primært Helsingør Stift. Har de seneste år forsket i blandt andet dåb og folkekirkens udvikling og netop færddiggjort sin ph.d.-afhandling på Københavns Universitet. Er ansat i projektet ”Dåb i dag” under Center for Kirkeforskning på Det Teologisk Fakultet i København og Kirkefondet og arbejder derudover som teologisk konsulent i Lolland-Falsters Stift.

I 2014 indledtes et tværfagligt forskningsprojekt med økonomer, jurister, religionssociologer og teologer. Det gik ud på at undersøge folkekirkens udvikling i et samfund, der i stigende grad bliver markedsorienteret. Projektet er støttet med 6,3 millioner kroner fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og er det hidtil største projekt hos Center for Kirkeforskning på Københavns Universitet. I denne tid forsvares projektets ph.d.-afhandlinger.