Prøv avisen

Kirken har tilpasset sig folkets nye vaner

"Præster og menighedsråd har været gode til at give folk mulighed for at komme mellem søndagene," siger Peter Skov-Jakobsen, biskop i Københavns Stift om danskernes forhold til kirken. Her ses Fanefjord Kirke på Møn. Foto: Torben Huss/ Denmark

Biskopper har de seneste årtier oplevet et mere forbrugerorienteret forhold til kirken

Da biskop Peter Fischer-Møller i midten af 1980erne begyndte som præst i Terslev og Ørslev Sogne i Roskilde Stift, mødte han ofte de samme fra sognet til sine gudstjenester. Særligt husker han nogle ældre landbokvinder, der til glæde for den nybagte præst mødte trofast op, selv hvis prædikenen søndagen forinden havde været mindre god. Den slags danskere ser man ifølge biskoppen over Roskilde Stift sjældnere i dag.

Danskerne bruger stadig folkekirken, men hvor der dengang var en trofasthed og en vis overbærenhed fra de faste kirkegængeres side, kommer folk i dag mere lejlighedsvis. Man har fået en mere forbrugerorienteret tankegang. Hvis gudstjenesten ikke siger en noget, finder man noget andet at bruge søndagen på fremover.

Flere biskopper peger på den samme tendens ved spørgsmålet om, hvordan danskernes forhold til kirken og kristendommen har ændret sig de seneste årtier.

LÆS OGSÅ: Biskopper: Kristendommen er blevet mere relevant for danskerne

Ganske vist kan man i denne tid glæde sig over, at godt hver fjerde dansker ifølge en undersøgelse har planer om at skulle i kirke juleaften for at høre juleevangeliet og synge salmer, mens hver ottende dansker skal se eller høre en gudstjeneste i fjernsynet eller radioen.

Men danskerne er ikke længere vanekirkegængere, og ifølge biskop over Aalborg Stift Henning Toft Bro passer søndagsgudstjenesten ikke godt ind i de moderne familiemønstre, hvor der eksempelvis er flere skilsmissefamilier og dermed også flere børn, der bruger weekenden på at pendle mellem forældrene.

Til gengæld har folkekirken forstået at indrette sig efter de nye mønstre.

Præster og menighedsråd har været gode til at give folk mulighed for at komme mellem søndagene. I dag er der spisearrangementer og lignende i hverdagene, hvor danskerne er meget åbne for at deltage. Det viser, at de gerne vil kirken, og det er en markant ændring, siden jeg startede som præst i 1985.

En af årsagerne til, at folkekirken i dag har flere forskellige arrangementer i hverdagene, er, at kirken over de seneste 20 år har skullet finde en ny plads i danskernes bevidsthed. Det mener biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen.

Da Danmark for alvor blev et velfærdssamfund, overtog staten en del af kirkens aktive, sociale rolle. Det betød, at vi skulle vænne os til at have en anden plads hos danskerne og finde en anden måde at sikre kirkelivet i danskernes moderne tilværelse på. Det er sket med babysalmesang, kirkekoncerter og andre varierede gudstjenester.

Samtidig oplever han, at de danskere, der bruger kirken i dag, bruger den langt mere end tidligere.

Biskop i Viborg Stift Karsten Nissen mener, at den åndelige blufærdighed i Danmark er blevet mindre, og at dette måske er årsagen til, at danskerne har mere fokus på kristendommen og kirken. Og kirken gør derfor også mere ud af at kunne forkynde budskabet til dem bedst muligt, siger han.

For eksempel oplever vi, at menighedsråd specifikt søger en præst, der er troende i en eller anden forstand, når de skal besætte et embede. Jeg tager dette som et udtryk for, at man i dag mere frimodigt kan tale om Kristus og troen på ham.

Danskernes forhold til kirken og kristendommen er dog mest fokuseret på højtiderne og de kirkelige handlinger i dag, siger biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm.

For langt de fleste spiller kirken en stor rolle, når et menneske skal døbes, begraves eller konfirmeres, men den er ikke en rød tråd i deres liv. Når jeg taler med danskere om kristendommen, relaterer de eksempelvis ofte til sidste gang, de var der. Det er deres relation i det øjeblik, men det kan ændre sig, når de får en anden oplevelse i kirken, siger han og tilføjer, at julen derfor illustrerer danskernes forhold til kirken og kristendommen godt.

Her spiller kirke og kristendom en væsentlig rolle, men som et fragment. For nogle årtier siden skulle julefesten kaste lys over danskernes hverdag og sætte den i perspektiv. Men sådan tænker mange ikke længere, og 0det gælder også for kristendommen generelt.