Kirken er pyntet i smukke farver. Blomster lyser op, efeu snor sig langs de hvide kirkevægge, og ved alteret vidner høje majsplanter og et stort bundt neg om, at der er fest. Årets høst fejres i den lille nordfynske by Skamby, der er omgivet af flade marker med tyk, frugtbar muld.
– Egentlig skulle vi have været udenfor. De sidste par år har vi holdt høstgudstjeneste på halmballer på en græsplæne ved kirken. Her har vi været dejlig tæt på naturen, men dagens vejrudsigt med kulde og regn gjorde det for risikabelt, fortæller Karen Margrethe Andersen, der er formand for menighedsrådet i Skamby Sogn. Selvom hverken hun eller hendes mand ernærer sig ved landbrug, så nyder hun den ene gang om året, hvor frugtbarhed og høst fylder kirken.
– Budskabet i kirken i dag er meget jordnært. Både salmerne og bønnerne. Vi takker for alt det, der vokser og gror – ja, for vores næring. Det er meget nemt at forholde sig til, siger Karen Margrethe Andersen.
Høstgudstjenesten har lige siden reformationstiden været en del af den folkekirkelige tradition, og selvom der i dag er lang afstand til datidens landbrugssamfund, så er traditionen stadig udbredt – både på land og i by.
For Niels Olsen, der er plante- og svineavler i Skamby, og som i år har oplevet en vellykket høst, er dagens gudstjeneste da også en vigtig markering.
– Selvom naturen har sin egen gang, så tror jeg på, at der er mere mellem himmel og jord. Vi mennesker er ikke herre over alt. Høstgudstjenesten er for os noget særligt, hvor man kan takke for, at der er kommet noget godt ud af det, siger Niels Olsen og peger på høstgudstjenestens vigtige budskab til moderne mennesker.
– Vi har som mennesker godt af at blive mindet om, at mælken kommer fra koen – og at koen er en del af skaberværket. I dag hører vi salmer og bønner, der fortæller, at vi er afhængige af, at vi får tingene givet. Afhængige af mad på bordet, afhængige af noget uden for os selv, siger han.
Kirsten Clement har i sytten år været præst i Skamby og afholdt høstgudstjeneste. Selvom der tilbage i 1970'erne, under hendes studietid, var præster, der mente, det var tid til at erstatte høstgudstjenester med arbejdets gudstjeneste – som en konsekvens af, at Danmark var blevet mere by end land – så har hun hvert eneste år sat pris på det jordnære budskab.
– Vi er både krop og ånd. Kroppen skal med – og det kommer den i høj grad ved høstgudstjenesten. Det er en vigtig dimension i årets cyklus, fremhæver Kirsten Clement.
