Prøv avisen

Kirken i Irland kæmper ikke for at holde fast i blasfemiparagraf

Fredag skal Irland stemme om, hvorvidt det vil afskaffe blasfemi-paragraffen. Her ses en af de irer, der går ind for et ja. Foto: Clodagh Kilcoyne/Ritzau Scanpix

Hverken den katolske eller den protestantiske kirke i Irland protesterer over, at landets ubrugelige blasfemiparagraf efter alt at dømme bliver afskaffet ved en folkeafstemning i morgen

En af de sidste vesteuropæiske love mod blasfemi står for fald, når vælgerne i Irland i morgen skal stemme om, hvorvidt de vil afskaffe blasfemiparagraffen i landets forfatning.

I modsætning til andre nylige irske folkeafstemninger om indførelsen af homoseksuelle ægteskaber og tidligere i år afskaffelsen af landets abortforbud er den irske debat om blasfemiparagraffen noget tam.

”Folk er ikke rigtig interesserede. Der har ikke været en straffesag om blasfemi i 200 år, så det er en lov, der ikke praktiseres,” konstaterer forfatningsretseksperten Oran Doyle fra Trinity College Dublin.

Det seneste forsøg på at bruge paragraffen var i 2015, efter den britiske skuespiller og komiker Stephen Fry havde sagt på irsk tv, at han aldrig vil respektere ”en lunefuld, ond, dum Gud, der skaber en verden fuld af uretfærdighed”. Men irsk politi fandt ikke, at der var grundlag for at rejse en sag.

De mest markante stemmer i den irske debat er de irske ateister og humanister, som fører aktiv kampagne for at få folk til at stemme for at afskaffe blasfemiparagraffen, hvilket der også er politisk opbakning til. Men de mangler lidt nogen af debattere med. Bispekollegiet i den katolske kirke i Irland har udsendt en erklæring, hvor biskopperne siger, at de ikke er imod, at blasfemiparagraffen afskaffes. Samme holdning har den anglikanske Church of Ireland.

En af landets ledende konservative katolske stemmer, teologiprofessor Eamonn Conway fra det katolske universitet Mary Immaculate College i byen Limerick, ser på afstemningen med blandede følelser.

”Som det er nu, så er det ren symbolpolitik fra regeringen. Det bunder ikke i et folkeligt krav, og jeg ser det som en del af regeringens dagsorden med at liberalisere landet,” siger Eamonn Conway, der også kritiserer, at blasfemiparagraffen bliver afskaffet, men ikke erstattet med en anden formulering.

”Det ville have givet mere mening at erstatte det med en paragraf om hadforbrydelser,” siger han med henvisning til blandt andet debat-tonen på sociale medier.

Blasfemiparagraffer er i dag mest udbredt i muslimske lande, og irske muslimer er også fortalere for at beholde paragraffen.

”Jeg ser ingen grund til at fjerne den. Alt, hvad der fremmer respekt for andre religioner og tillader os at bevare en situation, hvor alle kommer godt ud af det med hinanden, bør vi beholde,” siger Ali Selim fra Islamic Cultural Centre i Dublin til nyhedsstationen RTÉ.

Den ellers liberalt indstillede professor emeritus Colum Kenny fra Dublin City University angriber afskaffelsen ud fra et juridisk synspunkt, og han kalder argumenterne for letkøbte.

”Blasfemi er ikke et problem i Irland. Men det kan det blive, hvis vi ikke har en vis beskyttelse,” skriver han i en kommentar i avisen The Irish Times.

Og de udsagn er ifølge forfatningsretseksperten Oran Doyle ret symptomatiske.

”Debatten i Irland handler mest om, hvorvidt det er værd at bruge tid på at have en folkeafstemning, for ønsket bunder ikke i en social bevægelse eller en folkeafstemning. Men det er en del af regeringens progressive dagsorden,” siger Oran Doyle, som tilmed tror, at mange vælgere som følge af den manglende debat vil blive overrasket, når de får stemmesedlen i hånden.

Han forudser, at valgdeltagelsen kun bliver relativt høj, fordi folkeafstemningen falder sammen med valget af præsident. En post, som i Irland er mere symbolsk. Traditionelt er der ikke modkandidater, hvis en siddende præsident genopstiller, men den 77-årige præsident Michael Higgins bliver i morgen udfordret af hele fem andre kandidater.