Prøv avisen

Kirken i Norge frigør sig mere fra staten

Kirkerådet i Norge, skal for fremtiden tage sig af de løbende sager mellem kirkemødets årlige sammentrædener, oplyser den norske kirkes informationstjeneste. Foto: ARKIVFOTO

I næsten 200 år har ansættelse af landets biskopper ligget hos regeringen. Nu har kirkens stormøde besluttet, at det skal kirken selv gøre

Det er ikke kun i Danmark, at det knager i båndene mellem kirke og stat. I Norge er et af de gamle bånd oven i købet blevet revet over. I mandags besluttede den norske kirkes øverste forsamling, kirke-mødet, at biskopper ikke længere skal ansættes af staten, men af kirken selv.

LÆS OGSÅ: Kristne styrkes i Norge

Dermed er det slut med en næsten 200 år gammel tradition, hvor den norske regerings kirkelige statsråd udnævner og ansætter landets biskopper. Den opgave bliver nu lagt over til kirkerådet i Norge, som er det organ, der tager sig af de løbende sager mellem kirkemødets årlige sammentrædener, oplyser den norske kirkes informationstjeneste.

I Danmark vælges biskopperne ved en afstemning mellem menighedsrådsmedlemmer og præster. Herefter indstiller kirkeministeren den vindende kandidat til kongelig udnævnelse, som så bekræftes af Kirkeministeriet.

Selvom de norske biskopper med vedtagelsen underskriver deres ansættelseskontrakt med kirken i stedet for med staten, er de fortsat tjenestemænd. Det var et forlig i Stortinget, der i 2008 ryddede vejen for at kirken selv ansætter sine biskopper.

Biskopperne skal fremme enheden i kirken og opmuntre menigheder og ansatte. Det er rigtigt og vigtigt for den norske kirke, at staten ikke ansætter disse ledere, siger Knut Lundby, der er formand for den kommission, der har arbejdet med den nye ordning for biskopperne frem til dette års kirkemøde.

Knut Lundby er godt tilfreds med, at den norske stat ikke længere har indflydelse på, hvem der bliver biskop.

Selvom mange ikke kender navnet på deres biskop, så opfattes biskopperne som vigtige symbolbærere i samfundet. Kirken skal nu selv sørge for, at bredden og mangfoldigheden i kirken bliver repræsenteret i bispekollegiet. Men selvom kirken nu selv kan ansætte biskopperne, så er de fortsat statstjenestemænd. I den forstand er der stadig statskirke i Norge, siger Knut Lundby.

Den første biskop som bliver ansat under de nye betingelser vil være afløseren for biskop Olav Skjevesland i Agder og Telemark Stift, som går af den 1. juni.

Siden Reformationen er biskopper i Norge blevet udnævnt af kongen. I begyndelsen af 1900-tallet gik udnævnelserne over til regeringens kirkelige statsråd, som kun består af medlemmer af kirken. Frem til 1989 blev også sognepræster udnævnt af staten. Efterhånden som kirken har fået mere selvstyre, er disse opgaver blevet uddelegeret til bispedømmerådene (stiftrådene). Så enkelt går det ikke med biskoppernes kirkelige ansættelse, som kræver en ændring af norsk lov.