Folkekirkens historiske og nære bånd til staten står givetvis til at blive slidt tyndere.
Det vurderer teologiprofessor Peter Lodberg, efter at et rødt flertal i Københavns Kommunes kultur- og fritidsudvalg i onsdags stemte for, at registeringen af blandt andet nyfødte og afdøde skal på kommunale hænder. Dermed imødekommes et ønske fra ikke-folkekirkelige grupper, der har kritiseret, at ikke-folkekirkemedlemmer tvinges til at henvende sig til folkekirken for at gennemføre registreringen.
”Hvis civilregisteringen nu også bliver en kommunal opgave, sker det i forlængelse af udviklingen i Danmark, hvor stadigt flere offentlige opgaver tages fra folkekirken,” siger Peter Lodberg.
For at folkekirkens monopol på civilregistreringen kan brydes, skal også Social- og Indenrigsministeriet godkende forslaget. Derudover skal Aarhus Kommune godkende det, da beslutningen indgår som en del af et frikommune-forsøg for København og Aarhus, der er et forsøg på at afbureaukratisere og effektivisere det offentlige.
Aarhus Kommune har endnu ikke stemt om forslaget, men også her har det politisk opbakning.
Anders Gadegaard, domprovst ved Vor Frue Kirke i København, har imidlertid svært ved at se idéen i de to kommuners ønske.
”Beslutningen indeholder en præmis, der ikke holder, for man behøver slet ikke komme i kontakt med ’det forfærdelige monstrum’, der er folkekirken, for at registrere sit barns navn, da det kan klares digitalt. Derudover må jeg virkelig undre mig over, at kommunen vil bruge penge på noget, der fungerer fuldstændig problemfrit i dag. Og så mener jeg, at beslutningen er udtryk for, at intet må være værdiladet i samfundet. For mig er det her et knæfald for aggressive ateister. Hviler man i sit eget, kan der vel ikke være noget problem i, at folkekirken fastholder en århundreder lang tradition med at varetage civilregistreringen,” siger han.
Hans frygt for nye udgifter bekræftes af et politisk notat fra Københavns Kommune, hvoraf det fremgår, at beslutningen vil skabe en endnu ukendt kommunal merudgift, da der skal etableres nye it- systemer til opgaven.
Med Københavns Kommunes beslutning – og Aarhus Kommunes ønske om at følge trop – kan folkekirkens tætte kontakt med det offentlige Danmark gå tabt, siger Peter Lodberg fra Aarhus Universitet. Før i tiden var præsten gerne formand for skolekommissionen og formand for de sociale kasser i kommunerne, men med tiden har folkekirkens repræsentanter mistet de opgaver som led i en stigende effektivisering, digitalisering og sekularisering i Danmark, forklarer han.
”For folkekirken betyder det også, at den digitalisering, som kirken har gennemført og betalt, nu kan overtages af staten og kommunerne. Det scenarie har man talt om i flere år, og nu kan den profeti så gå i opfyldelse,” siger han.
På Christiansborg er der opbakning til kommunernes ønske om at registrere danskernes nyfødte og afdøde, blandt andet fra kirkeminister Bertel Haarder (V):
”Jeg er sønderjyde, og i Sønderjylland er civilregistreringen på borgerlige hænder, så jeg har ingen som helst indvendinger imod forslaget. Kirke og stat skal ikke adskilles, men det er ikke et sakramente for mig, at kirken har monopol på registreringen,” siger Bertel Haarder.
Karen Klint (S), formand for Kirkeudvalget, er enig.
”Hvis kommunerne kan gøre det og vil det, skal de have lov til det. Jeg har ingen følelser i klemme, hvis opgaven forsvinder fra folkekirken, og jeg ser ikke, at det er et knæfald for nogle grupper, men det kan være en del af den nødvendige udvikling i et flerkulturelt samfund.”
Hvis registeringen fremover skal varetages af kommuner, skal der laves en dispensation fra den gældende lov. Og Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti, er også åben over forslaget, så der er politisk flertal for at fratage kirkens eneret på civilregisteringen:
”Hvis enkelte kommuner vil gøre det på den måde, er de i deres gode ret til at eksperimentere med det som en del af frikommune-ordningen. Men jeg vil også bare minde om, at det tætte bånd mellem kirke og stat skal bestå.”