Prøv avisen

Kirken mister vetoret i byggesager

Med den nye lov fjernes den ret til at nedlægge veto mod lokalplaner, som ligger hos stiftsøvrigheden, altså den lokale biskop og stiftamtmand. Foto: Michael Mottlau

Ny planlov med bred politisk opbakning fjerner biskoppers særlige indsigelsesret mod nye byggerier. Kritikere frygter, at den nye lov kan marginalisere kirkens betydning i det offentlige rum

Skal biskopper have ret til at sige nej til høje byggerier klos op ad kirkerne?

Det spørgsmål er blevet aktuelt, efter at Holstebro Kommune og politikere har protesteret over Viborg-biskop Henrik Stubkjærs indsigelse over for et nyt byggeri nær kirken i Holstebro. Men kirkens protest i Viborg kan blive rullet tilbage, viser det sig nu. Kirkernes fremtrædende plads i bybilledet og på landet står nemlig over for en særdeles stor udfordring fremover.

Det vurderer eksperter på baggrund af ændringerne i den nye planlov, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Liberal Alliance står til at vedtage i løbet af foråret.

Med den nye lov fjernes nemlig den ret til at nedlægge veto mod lokalplaner, som ligger hos stiftsøvrigheden, altså den lokale biskop og stiftamtmand. Det betyder eksempelvis, at Holstebro Kommune i fremtiden i den aktuelle sag kunne vælge at overhøre stiftsøvrighedens indsigelse mod et butiks- og boligkompleks nær kirken, hvis ikke kirkeministeren af egen drift går ind i sagen. Tidligere har stiftsøvrighederne haft en særlig indsigelsesret som statslig myndighed.

Planloven kan reducere kirkernes betydning i det offentlige rum. Det vurderer arkitekt Jens Bertelsen, der i en årrække har rådgivet stifter i sager om nybyggerier som kongelig bygningsinspektør.

”Jeg synes, at det er rigtig skidt. Det, folk glemmer, er, hvad kirken repræsenterer. Når kirken er øverst i bybilledet, er det, fordi den repræsenterer en vis orden, som skal minde os om de sociale og moralske spørgsmål. Vetoretten skal naturligvis behandles med en vis logisk sans. Men kirkens betydning i samfundet, æstetisk, kulturelt og moralsk, vil blive forringet, når beslutningen lægges over til nogle, der ikke nødvendigvis har det lange perspektiv for øje som stifterne. Man risikerer for mange hurtige løsninger og for meget pres på beslutningsprocessen, når det lægges ud til de kommunale beslutningstagere, som måske ikke har samme forståelse for kirkens betydning,” siger Jens Bertelsen.

Også Jørgen Møller, lektor ved Institut for Planlægning ved Aalborg Universitet, er særdeles kritisk over for planloven og det faktum, at stiftsøvrigheden mister sin vetoret.

”Det er et knæfald for Produktionsdanmark. Det overordnede rationale med loven er at fremme vækst og udvikling, men problemet er, at alle andre interesser trædes under fode. Det, synes jeg, er rigtig trist i forhold til de kirker, den kultur og kulturarv, vi skal passe på. For mig at se er det et gode, at stiftsøvrigheden har ret til at værne om kulturarven, men fordi man mener, at det bremser væksten, fjernes den ret. Det er i virkeligheden et udtryk for, at de økonomiske argumenter vinder over kulturarven,” siger Jørgen Møller.

Samtidig lægges der i den ny planlov op til at forkorte indsigelsesfristen markant fra otte til fire uger. I særlige tilfælde vil fristen være på kun to uger.

Den ændring, der lægges op til, har fået Danmarks 10 stifter til at kritisere forslaget til en ny planlov. Kirkeministeriet har tilsluttet sig de kritiske bemærkninger, men indtil videre uden held. Loven ser ud til at blive gennemført med virkning fra den 1. juli i år, hvilket betyder, at stiftsøvrigheden fremover ikke har samme tyngde til at bremse blandt andet bygge- og vindmølleprojekter nær kirker.

Det mener Jørgen Lützau Larsen, stiftskontorchef i Aalborg Stift, der er kirkens plancenter, hvilket betyder, at stiftet screener alle plansager udarbejdet af landets kommuner:

”Det kan blive næsten umuligt at få overblik over, hvilke udfordringer der er i en lokalplan. Med den korte svartid, der lægges op til, kan konsekvensen blive, at hverken ministeren eller vi får tid til at reagere over for en lokalplan. Samtidig kender ministeriet ikke de lokale forhold. Derfor har vi været nødt til at reagere over for den drejning, der er lagt op til.”

Også biskop over Ribe Stift Elof Westergaard er kritisk:

”Det er utrolig vigtigt, at man tager hensyn til kirkernes placering i landskabet. Derfor er lovforslaget en svækkelse af den beskyttelse, vi har af kirkerne i dag. Den kortere høringsfrist er udtryk for en øget fokus på hastighed, og i netop denne slags sager er der måske særligt grund til at besinde sig,” siger Elof Westergaard.

Kristeligt Dagblad har ikke kunnet få en kommentar fra erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), der står bag planlovsforslaget. Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Petersen forklarer forslaget med, at lokale myndigheder som stifter i for mange tilfælde har bremset lokale tiltag:

”Der er rigtig mange eksempler på, at offentlige myndigheder har sendt en indsigelse af sted og været med til at bremse en udvikling lokalt, uden at der er taget politisk stilling til, om det er en god idé. Derfor lægger vi op til, at det skal være baseret på en politisk beslutning, hvis der skal gøres indsigelse mod lokalplaner fremover,” siger Torsten Schack Petersen.

Hos Kommunernes Landsforening (KL) ser Kolding-borgmester Jørn Pedersen (V) det nye forslag til en planlov som en positiv lempelse af reglerne. Han så dog gerne, at Kirkeministeriet slet ikke havde ret til at gøre indsigelse mod lokalplaner lokalt.

”Vi skal stadig værne om kirkernes placering og kulturarven, men ikke mere end vi skal værne omkring Koldinghus. Jeg forstår stadig ikke, hvorfor stifterne skal have en særlig vetoret,” siger Jørn Pedersen, formand for Teknik og Miljø i KL.