For de første kristne var det så enkelt. De var pacifister og afskrev enhver form for vold og krig som en mulig løsning på konflikter. Da kirken i 400-tallet bevægede sig fra at være en minoritetskirke til at blive en samfundsbærende religion, blev de kristne imidlertid tvunget til at nuancere deres holdning og afklare, om der kunne tænkes situationer, hvor krig var en acceptabel løsning ud fra en kristen tankegang.
- Det handler om krig og om, hvordan man som kristen skal forholde sig til krig, siger Viggo Mortensen, professor i systematisk teologi ved Århus Universitet.
Han peger på, at hvis man som kristen søger til Bibelen for at finde svar på, hvordan man skal forholde sig til krig, må man først gøre op med sig selv, hvordan den skal læses. For hans eget vedkommende skal den læses fra centrum og ud, det vil sige med udgangspunkt i Jesus, og dermed bliver det kristne budskab først og fremmest et fredsbudskab og et ikke-voldeligt budskab.
- Der er ingen tvivl om, at Jesus stod for en ikke-voldelig opfattelse. Det er et gennemgående træk i alt, hvad han sagde, siger Viggo Mortensen.
Det indebærer dog ikke, at kristne automatisk må være pacifister, mener han. Kristendommen er nødt til at forholde sig til, at vold undertiden er umulig at undgå i den verden, vi lever i.
- Læren om retfærdig krig er netop blevet til for at minimere krigen. Det er et forsøg på at opstille nogle stramme regler med det formål at begrænse vold og krig mest muligt, siger Viggo Mortensen med henvisning til de fem kriterier for en retfærdig krig.
På den måde bliver de fem kriterier til teologiens bud på, hvilke overvejelser den enkelte bør gøre sig, før hun eller han accepterer krigen som retfærdig.
- Den nedarvede teologiske argumentation kan således bruges til en personlig og samfundsmæssig afklaring. Kristne mennesker er så mange slags, og andre kan nå frem til andre konklusioner end mig. Det gør dem ikke mindre kristne, pointerer Viggo Mortensen. - Men ved at acceptere at diskutere på baggrund af en sæt kriterier, så har man en fælles basis for debatten.
Efter hans opfattelse er ingen af kriterierne for at vurdere en krig som retfærdig opfyldt i den aktuelle konflikt om Irak.
- Det er karakteristisk, at det heller ikke er den argumentation, der føres. Ingen i USA eller blandt deres partnere gør sig anstrengelser for at retfærdiggøre krigen ud fra de kristne kriterier, mener han.
- Snarere trækker man på argumenter, der har deres oprindelse i diskussioner om tyranmordet, en opfattelse, der altid har været delte meninger om i kirken.
Viggo Mortensen peger på, at vi grundlæggende står over for en ny fase i krigens historie, hvor krig ikke ses som et onde, men som et politisk middel blandt andre. Vi står efter hans mening over for en krig, hvor der virkelig er tale om, at man gør alvor af den tyske militærstrateg Clausewitz ord om, at krig er politik med andre midler.
- Der er tale om, at USA bruger krigen til at tilrettelægge verden for sig i overensstemmelse med, hvad de forstår ved deres egne behov, og det er ikke foreneligt med betingelserne for en retfærdig krig, siger han.
Viggo Mortensen mener, at USA har to mål med krigen: Sikre adgang til olien og sikre Israels fortsatte eksistens, eventuelt i en udvidet skikkelse. Begge er illegitime mål for succes, som ikke kan retfærdiggøre en krig. Dertil kommer udsigten til enorme omkostninger. Der vil være store civile tab og risiko for en utrolig destabilisering af hele området.
- Fra at være den globale supermagt bliver Amerika med denne krig en lokal supermagt i Mellemøsten. Det er en udstrækning af det amerikanske imperium. Og det mener jeg ikke, at USA har mandat til, ligegyldigt hvad FN's Sikkerhedsråd stemmer sig frem til. Hvad værre er: De har heller ikke moral til det. Og i sidste instans tvivler jeg også på, at de har evnen til det, pointerer han.
Krigen er nødvendig
Langt mere overbevist om det acceptable i at gå i krig over for Irak er dr.phil og lektor på Århus Universitet, Hans Hauge, derimod. Han vil nødig blåstemple en eventuel krig som en retfærdig krig, men foretrækker i stedet at tale om en nødvendig krig.
- Det er jo et klassisk dilemma, om man skal myrde tyrannen, før han selv slår ihjel, men i dette tilfælde mener jeg ikke, at der er tvivl om, at det er nødvendigt at gribe ind. Jeg har langt mere tillid til Bush og Blair end Saddam Hussein, siger Hans Hauge.
Han peger på, at der er tale om »den ordnede verden« mod den »uordnede verden«. Civilisationen mod barberiet.
- Problemet lige nu er ikke, at USA har for meget magt. Problemet er, at det har for lidt magt, siger Hauge.
Risikoen for civile tab anser han i forbindelse med en eventuel krig for et nødvendigt onde, omend de selvfølgelig skal begrænses mest muligt.
- Det var jo hverken fredsdemonstrationer eller pacifister, der befriede de tyske koncentratinslejre, fremhæver han.
Bør kirken tale for fred
Biskop i Viborg Stift, Karsten Nissen, deltog for et par uger siden i et stort fællesmøde i Tyskland med hovedparten af de evangeliske kirker i Europa. Mødet handlede om risikoen for en krig mod Irak og mundede ud i en opfordring til at finde en fredelig løsning på situationen.
Efter Karsten Nissens opfattelse er der da heller ikke belæg for at tale om retfærdig krig i forbindelse med USA's trusler om en krig mod Irak og Saddam Hussein.
- Det, vi oplever nu, er, at vi vil angribe et andet land på grund af en mistanke om masseødelæggelsesvåben. Det er meget langt fra at være en forsvarskrig, som ellers er en af hovedbetingelserne for at kunne tale om retfærdig krig, siger han.
Karsten Nissen foretrækker også udtrykket »nødvendig krig« frem for retfærdig krig.
- Krig er altid et onde. Det kan være et nødvendigt onde, fordi det, krigen bekæmper, er et større onde end krigen selv, men det ændrer ikke ved, at også krigen selv er et onde.
Biskoppen fremhæver, at der i udtrykket »retfærdig krig« ligger en legitimering af krigen, som, han ikke mener, hører kirken til.
- Kirken skal altid arbejde for fred, og hvis det ikke er muligt, så skal den i hvert fald ikke levere argumenterne for krig. Det er ikke kirkens opgave at finde teologisk gods, der kan forsvare en krig, siger han.
Dermed ikke sagt, at kirken ikke spiller en rolle, hvis først krigen er en realitet.
- Kirken skal være der til trøst og som sjælesørger. Ved siden af ofrene og ved siden af soldaterne, siger Karsten Nissen.
I det hele taget finder han, at tiden er løbet fra begrebet om en retfærdig krig, fordi selve vilkårene for krig har ændret sig så markant i det seneste århundrede.
Blandt de teologer og filosoffer, der fra Augustin over Thomas Aquintas til Martin Luther og Hugo Grotius har beskæftiget sig med ideen om en retfærdig krig har det været afgørende forudsætninger, at krigen var en forsvarskrig, og at de menneskelige tab blev begrænset mest muligt. Alene det sidste vilkår er stort set umuligt at indfri i nutiden, hvor det først og fremmest er civile, der bliver slået ihjeld, og hvor atomvåben er en potentiel mulighed, fremhæver Nissen.
- Det var anderledes på Luthers tid, hvor krige blev kæmpet mand mod mand. Første Verdenskrig var den sidste krig, hvor de civile tab var mindre end de militære. I dag er det civilbefolkningen, krigen rammer.
På den baggrund kan krige efter hans vurdering alene begrundes politisk og som sådan er det politikerne, der må bære ansvaret for dem.
- Det er ikke kirkens opgave at give teologisk mandat til krig. Jeg kan som enkeltperson mene, at en given krig er nødvendig, men som præst må jeg tale fredens sag. Kirken må altid tale for freden.
Det synspunkt får biskoppen ikke medhold i fra en af stiftets sognepræster, Claus Thomas Nielsen i Stauning. Efter hans opfattelse kan evangeliet hverken bruges til at argumentere for fred eller krig.
- Det væsentlige ved evangeliet er, at det lærer os, at vi skal holde religion og politik adskilt. Give Gud, hvad Guds er. Og kejseren, hvad kejserens er. At kejseren så lever i en ret problematisk verden, hvor krige engang imellem er det mindste onde, er noget, vi må forholde os til på fornuftens grund uden for kirkens regi, siger Claus Thomas Nielsen.
- Jeg ville aldrig fra prædikestolen tale hverken for eller imod en krig. Det er et teologisk skråplan at bruge kristendommen som undskyldning for enten det ene eller andet, siger han.
Samme vurdering har sognepræst og medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti Søren Krarup. Han vender sig direkte mod brugen af ordet retfærdig krig.
- Ordet retfærdighed er i det hele taget tvivlsomt i politik, siger Krarup, der både kan forstå og sympatisere med USA's overvejelser om at gå i krig mod Irak, men ikke kunne drømme om at basere sin opfattelse på kristendommen.
- Der kan være god grund til at bekæmpe den terror, der breder sig, men det sker ikke som et led i højere kristne idealer. De præster, der fra prædikestolen taler for krig eller fred, har ikke forstået en smule af, hvad kristendommen går ud på, mener Søren Krarup.
Fakta
Kriterier for retfærdig krig
n Causa justa: Der skal være en retfærdig grund
n Legitima potestas: Det skal være en legitim autoritet, der erklærer krig
n Ultima ration: Krigen skal være den sidste udvej
n Recta intentio: Krigen skal være båret af den rette intention, som alene kan være at genoprette freden. Og der skal være rimelig udsigt til, at det kan lykkes.
n Krigen skal være styret af proportionalitet og mådehold.
(Kilde: Viggo Mortensen, professor i systematisk teologi ved Århus Universitet)