Prøv avisen

Kirken på Distortion og lovlig blasfemi: Læs ugens bedste kirkehistorier

Den omdiskuterede religiøse bevægelse Scientology har åbnet et nyt center i midten af København. Foto: Leif Tuxen

Her får du overblik over de væsentligste historier fra troens verden i denne uge. God læselyst!

Så er det slut med at kunne blive dømt for blasfemi, efter at et flertal i Folketinget har besluttet at afskaffe blasfemiparagraffen. Forsvarer for mand, som er tiltalt for at have brændt Koranen, mener, at sagen derfor nu bør droppes. Læs artiklen på k.dk

Det er også slut med Tidehverv, hvis man hedder Marie Høgh. Sognepræsten har efter en uge med heftig debat om Tidehvervs forhold til blandt andet vielse af homoseksuelle og islam valgt at lægge endegyldigt afstand til bevægelsen. Læs artiklen på k.dk 

Tidehverv har samlet teologer og politikere til ofte polemisk debat gennem mange år. Forstå bevægelsen og folkene bag den. Læs artiklen på kristendom.dk

Den teologiske polemik, som blev fremført af Martin Luther i forbindelse med reformationen, har kirkerne glemt, lyder kritikken fra den tyske reformationshistoriker, Thomas Kaufmann, der mener, at de protestantiske kirker har for travlt med at tilpasse sig det moderne samfund. Læs artiklen på k.dk

Det er dog ikke noget problem at følge med tiden for 70 års-fødselar og teolog Mogens Skjerbæk Hansen, der siden sin studietid har arbejdet med at inddrage spiritualitet og nye religiøse strømninger i kirken. Læs artiklen på k.dk

Moderne spiritualitet i en mere omdiskuteret form er der masser af i den religiøse bevægelse Scientology, som nu har udvidet med en større ejendom i København. Læs artiklen på k.dk

Det er også moderne tider for folkekirken, der i kraft af uKirke (Ungdomskirken) er med på den københavnske gadefestival Distortion. Kirkens præst kalder festivalen for årets højdepunkt. Læs artiklen på k.dk

Et andet højdepunkt er i ugens løb kommet fra salmedigter og forfatter Iben Krogsdal, der kunne fortælle om det løfte, hun som ung gav til Gud, da hun blev ramt af en krise i forbindelse med alvorlig sygdom. Læs artiklen på k.dk

Andre vigtige historier

Folketingsmedlem Naser Khader (K) elsker folkekirken og ville stå forrest i køen, hvis man kunne få et venne-medlemsskab. Læs artiklen på k.dk

DR lukker langsomt ned for trosstoffet på radioens sendeflade. Vi giver et overblik over udviklingen. Læs artiklen på k.dk

Den græsk-ortodokse mystiker Vassula Rydén fortæller om Helligånden i forbindelse med pinsen. Læs artiklen på k.dk