Lige siden kristendommen opstod som religion, har der været uenighed om, hvordan den skulle tolkes og praktiseres. Uenighederne har gennem årene ført til splittelse og resulteret i, at der i dag findes flere tusinde forskellige retninger inden for den kristne kirke.
Og det kan nogle gange ærgre Henrik Nymann Eriksen. Han er forstander på Luthersk Missions Højskole i Hillerød og tilhører dermed selv en særlig retning inden for kristendommen herhjemme.
”Hvis du googler ordet kirke, vil der dukke et hav af kirke- og trossamfund op, som hver har deres kristne profil. Den kristne kirke er med tiden blevet mere og mere fragmenteret. Og det er ikke, fordi jeg mener, at teologi er ligegyldigt. Men jeg synes på en måde, at det udstiller en sårbarhed ved kirken. De mange fraktioner er et udtryk for, at kirken ikke er perfekt,” siger han.
Af samme grund holder Henrik Nymann Eriksen meget af det budskab, han finder i evangelieteksten, der prædikes over i landets kirker denne søndag. Her beder Jesus nemlig for, at hans disciple ”skal være ét”.
”Det er, som om Jesus profetisk ser for sig, at hans disciple kan ende med at blive splittet og havne i strid og konflikter over troen. Og når vi læser bønnen her næsten 2000 år efter, så forudser den på en måde også, at der ville komme mange variationer af den kristne kirke. Men Jesus fokuserer på enheden. Det synes jeg er ret stærkt,” siger han.
Når kristne hører eller læser søndagens tekst i dag, håber Henrik Nymann Eriksen derfor, at de vil blive mindet om, at alle kristne hører sammen.
”Vi skal vedkende os, at alle kristne er en del af det samme fællesskab. For der er kun én gud, én frelser og én helligånd. Uanset kirkeskel er der en enhed på tværs, som handler om Guds kærlighed. Jeg synes, det kalder på en ydmyghed i kirken, i forhold til hvor skarpt man kridter banen op mod andre kristne,” siger han.
”Når jeg for eksempel møder kristne fra pinsekirken eller baptistkirken, kan jeg opleve, at vi er dybt forbundne, også selvom vi kommer i hver vores kirker. Jeg tror, at mange på samme måde oplever en enhed, når de møder folk fra en anden kirkesammenhæng.”
En anden ting, som Henrik Nymann Eriksen holder meget af ved søndagens tekst, er dens begyndelse, hvor der står: ”Ikke for dem alene beder jeg, men også for dem, som ved deres ord tror på mig.”
”Den sætning er noget, jeg standser ved, hver gang jeg læser bønnen. For i bønnen beder Jesus egentlig for sine 12 disciple, men med den sætning inkluderer han også alle os kristne, der er kommet til senere. Det er jo dejligt opbyggeligt og trækker tråde frem til i dag. Jeg bliver helt varm, når jeg læser det,” siger han.