Prøv avisen

Kirken udfordres i kontakten med børn om tro

I 1980'erne blev minikonfirmandundervisningen kritiseret, fordi man mente, det tog ansvaret for troen fra forældrene. Ny rapport viser, at forældrene slet ikke tager det ansvar på sig. Modelfoto. Foto: BM

Dåb opfattes ikke længere som bindende af forældre. Det giver kirken en ny udfordring, hvor den står alene med ansvaret for viden om tro, påpeger forfatter til ny rapport om dåb

Et midlertidigt valg. Ann Pedersen, bosat i København, er en af de medvirkende forældre i en ny undersøgelse om forældres til- og fravalg af dåb. Hun og hendes mand har adopteret en treårig dreng, som snart skal døbes. For hun er selv troende, og hendes mand er ”tilpas troende” til, at de for traditionens skyld vælger barnedåben. Men det er et foreløbigt valg.

”Ved at være en del af kirken kan han indefra komme til at kende de værdier, som vores samfund bygger på. Men det individuelle valg skal også være der. Det kan være, han får et andet syn på verden, eller at verden ændrer sig,” siger hun og tilføjer, at de går i kirke ved de kristne højtider og andre højtidelige begivenheder, men kristendommen er ikke eksplicit en del af deres hverdag.

Den nye undersøgelse peger på, at de voksne i høj grad føler sig forpligtede til at træffe en beslutning. Men uanset om dåben vælges fra eller ej, er det ikke et forpligtende valg for hverken barn eller forældre: Barnet skal selv vælge tro senere i livet, og forældrene mener for eksempel ikke, at de bør opdrage det kristent.

Rapporten, som Karen Marie Leth-Nissen, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, og religionssociolog Astrid Krabbe Trolle står bag, beskriver, hvor stærkt individualiserede de medvirkende forældre er. Det kommer frem i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 1042 forældre og desuden en række interviews med københavnske forældre.

”Alt er til diskussion i dag. Også dåb. De voksne overvejer dåben, og uanset udfaldet understreger de, at børnene selv skal vælge senere hen,” siger Karen Marie Leth-Nissen.

De tre vigtigste grunde til dåb er ifølge forældrene: Den er en familietradition, markeringen af at barnet har fået et navn, og dåben er en del af at være dansk. 51 procent af de forældre i undersøgelsen, der har fravalgt dåb, forklarer fravalget med, at barnet skal vælge selv.

”Ingen forældre angiver, at en negativ oplevelse i kirken har fået dem til at vælge dåben fra. Det er meget glædeligt for folkekirken. Men de positive oplevelser får omvendt heller ikke forældrene til at døbe deres børn. Det er en udfordring, som kirken må erkende. Forældrenes forventning er, at folkekirken tager de unge alvorligt. De lægger ansvaret fra sig, og kirken står alene, for i skolen får børnene heller ikke meget med. Det presser folkekirken på en ny måde,” siger Karen Marie Leth-Nissen.

At forældre overlader tro til børn og kirke er ifølge Leise Christensen, lektor ved Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter, trist.

”Men på den anden side kan vi ikke forvente, at forældre i dag giver noget videre, som de ikke selv har fået. Det er en opgave, kirken må tage på sig, hvis den ikke ønsker, at viden om kristendommen skal gå fuldstændig tabt i den brede danske befolkning. Kirken har måske været lidt sen til at indse det. Da minikonfirmandordningen i midten af 1980'erne kom som forsøg, argumenterede mange imod, for man skulle ikke fratage forældrene et ansvar. Det må kirken i dag indse, at den ikke gør, for forældrene tager ikke det ansvar,” siger hun.

Leise Christensen mener, at alt fra babysalmesang, børneklubber, dåbstræf og undervisning af minikonfirmander og konfirmander er tegn på, at kirken forsøger at lære børn om tro og gør det godt. Hun mener dog også, at det er vigtigt at rette fokus mod forældrene:

”Moderne mennesker er ofte så gennemreflekterede, at de ikke tør springe ud på de mange favne vand, hvis de ikke ved, hvad der ligger på bunden. Kirken må forklare, at alt ikke kan forklares.”

I undersøgelsen begrunder 32 procent af forældrene deres nej til dåb med, at de ikke kan sige ja til trosbekendelsen. Også her er det ifølge Leise Christensen vigtigt, at forældrene tilskyndes til ”bare at overlade en lille smule til Gud”.

Karen Marie Leth-Nissen mener, at kirken fremover skal tage de unge endnu mere seriøst, når nu forældrene giver den religiøse opdragelse fra sig.

Hun peger på, at nye initiativer som samtalegrupper for gravide er gode eksempler på en folkekirke, der lytter til forældrene, når de står midt i spørgsmålet om børneopdragelse og dåb.