Prøv avisen

Kirkens asylindsats rejser etiske dilemmaer

”Asylsøgere er en ekstremt sårbar gruppe, og der er en betydelig risiko for, at de konverterer af de forkerte grunde. Enten fordi de på et måske fejlagtigt grundlag vurderer, at det kan gavne deres asylsag. Eller fordi nogle måske tror, at det at tilslutte sig den officielle statsreligion er en forudsætning for at blive integreret i det danske samfund. Usikkerhed om de reelle motiver kan være et argument for ikke at omvende asylsøgere,” siger Sune Lægaard, lektor i etik og praktisk filosofi .Arkivfoto Foto: Jonas Skovbjerg Fogh

Mission blandt asylsøgere er ikke uproblematisk, mener flere eksperter om nyt initiativ. Men initiativet er netop et forsøg på at gennemtænke den folkekirkelige tilgang til asylsøgerne, siger projektets koordinator

Det er en del af folkekirkens natur at forkynde og udbrede det kristne evangelium. Det gælder også over for de mennesker, som kommer til landet med en anden religiøs og kulturel baggrund.

Men det er langt fra uproblematisk, at folkekirken nu opruster sit arbejde over for asylsøgere, påpeger flere eksperter, efter at Folkekirkens mellemkirkelige Råd i sidste uge lancerede et nyt samlet initiativ for folkekirkens indsats på landets asylcentre.

Indsatsen rejser flere etiske dilemmaer, påpeger lektor i etik og praktisk filosofi ved Roskilde Universitet Sune Lægaard.

”Asylsøgere er en ekstremt sårbar gruppe, og der er en betydelig risiko for, at de konverterer af de forkerte grunde. Enten fordi de på et måske fejlagtigt grundlag vurderer, at det kan gavne deres asylsag. Eller fordi nogle måske tror, at det at tilslutte sig den officielle statsreligion er en forudsætning for at blive integreret i det danske samfund. Usikkerhed om de reelle motiver kan være et argument for ikke at omvende asylsøgere,” siger Sune Lægaard.

Dertil skal der lægges den betydelige risiko, som konversion kan indebære for de asylsøgere, som sendes tilbage til hjemlandet, på-peger han. Der har været en række sager i Flygtningenævnet, hvor konversion og den deraf følgende risiko for forfølgelser i hjemlandet har ført til asyl, men også flere, hvor konversion ikke har ført til asyl, fordi Flygtningenævnet har vurderet, at den ikke var reel.

”Etisk ansvar handler også om at indtænke alle de mulige konsekvenser af ens handlinger, og det taler for at tænke sig rigtig godt om i forhold til mennesker, hvor man ikke kender motivet, og heller ikke kan vide sig sikker på deres fremtidige situation. Samtidig er det selvfølgelig naturligt for kirken at opsøge udsatte personer med henblik på at hjælpe dem,” siger Sune Lægaard.

Samme dilemma påpeger forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder Thomas Gammeltoft-Hansen.

”Der kan være god grund til, at man fra kirkens side vil støtte folk i en meget vanskelig livssituation, men det er samtidig helt afgørende, at man ikke sælger konversion med henblik på at styrke asyl-søgernes sager, hvor man risikerer at gøre dem en bjørnetjeneste. Det er derfor vigtigt, at præsten er over-bevist om, at trosforholdet er oprigtigt,” siger han.

Koordinator for det nystartede initiativ Folkekirkens Asylsamarbejde Søren Dalsgaard anerkender, at arbejdet med asylsøgere rummer flere etiske dilemmaer.

”Initiativet er netop udtryk for et ønske om at gå grundigt og reflekteret til det område. Som det er i dag, står landets asyl- og indvandrerpræster meget alene med udfordringerne, og derfor forsøger vi nu at udvikle en best practice, som også forholder sig til de etiske dilemmaer,” siger Søren Dalsgaard.

Men det vil også både teologisk og menneskeligt være forkert at afvise dåb af konvertitter af principielle grunde, mener han.

”Vi ved, at asylsøgere over hele landet opsøger folkekirkens præster, så behovet er reelt. Vi kan ikke granske folks hjerter, men vi kan gøre alt, hvad der står i vores magt, for at undervisning og dåb finder sted på et ordentligt grundlag. Det handler om at gå grundigt og ansvarligt til værks,” siger Søren Dalsgaard.