Prøv avisen

Kirkens frihedskæmpere var skytsengle og smørrebrødsjomfruer

31-årige cand.mag. Lasse Mortensen har afdækket en hidtil overset kirkelig modstandsgruppe, der både ydede væbnet beskyttelse under Anden Verdenskrig og bespiste folk efter krigen. – Foto: Claus Fisker.

Man antager, at præster spillede en betydelig rolle i beskyttelsen af de danske jøder under Anden Verdenskrig. Nu har cand.mag. Lasse Mortensen for første gang afdækket hele historien om en glemt kirkelig modstandsgruppe

Det er september 2011. Lasse Mortensen bladrer i Erik Thostrup Jacobsens bog Som om intet var hændt om den danske folkekirke under Besættelsen. På side 225 stopper han op. Her står modstandsgruppen Kirkelig Hjælpeforening af 1944 nævnt og beskrevet over 10 linjer. Lasse Mortensen, der har studeret religion og historie ved Syddansk Universitet og specialiseret sig i blandt andet den tyske besættelse, har aldrig hørt om gruppen.

Han kontakter Frihedsmuseet. Men heller ikke der kender de til kirkelige frihedskæmpere. For det har ganske vist været en almindelig antagelse, at en del danske præster deltog i redningen af de danske jøder. Men denne modstandsgruppes arbejde er glemt i historien.

LÆS OGSÅ:
Kvinder under besættelsen

Det kirkelige modstandsarbejde er aldrig blevet undersøgt til bunds. Man har bare slået sig til tåls med antagelsen, at mange præster deltog, på baggrund af de erindringer og artikler, de efterfølgende har skrevet, fortæller Lasse Mortensen.

Memoirer og løst spredte artikler var ikke nok for ham.

Derfor blev de 10 linjer i Thostrup Jacobsens bog indledningen på et års detektivarbejde i arkivmapper, gamle reviderede regnskaber og gulnede menighedsblade for at afdække, hvem modstandsgruppen Kirkelig Hjælpeforening af 1944 var. Og hvad den kunne fortælle om kirkens generelle engagement i modstanden mod den tyske besættelse af Danmark fra 1940 til 1945.

I dag sidder han i hjemmet i Odense med sin specialeafhandling, Besættelsestidens skytsengle og Smørrebrødsjomfruer, foran sig.

Der er jo skrevet og producereret flere film senest Hvidsten gruppen om modstandsarbejdet under krigen. Men det her giver nogle helt andre nuancer, siger Lasse Mortensen og peger på materialet foran sig.

Heri fremgår det, at Kirkeministeriet og landets biskopper officielt støttede samarbejdspolitikken med Tyskland, ligesom den danske regering havde befalet. Men ikke alle præster fulgte trop. Det gælder blandt andre den danske præst og dramatiker Kaj Munk, der flittigt brugte sin prædikestol til at ytre modstand mod besættelsesmagten. Han blev likvideret i januar 1944, og mordet skulle skræmme andre fra at yde lignende modstand.

Det virkede. Mange præster følte sig utrygge efter mordet. Og derfor blev Kirkelig Hjælpeforening af 1944 oprettet. Som et vagtværn, der i små væbnede grupper bestående af folk fra KFUM-miljøet skulle beskytte hovedstadens præster, fortæller Lasse Mortensen.

Men ikke nok med det. Efter folkestrejken i København i sommeren 1944 gik det op for Danmarks Frihedsråd, at der i København var et meget ringe fødevarenetværk, og at tyskerne ville kunne sulte københavnerne ihjel, hvis befrielsen skete med væbnede gadekampe som under folkestrejken.

Derfor fik Kirkelig Hjælpeforening af 1944 til opgave at oprette fødevaredepoter og nødlazaretter i 37 af byens kirker i samarbejde med Præsternes Uofficielle Forening og Samvirkende Menighedsplejer. Modstandsgruppen skiftede i samme ombæring af uvisse årsager navn til Kirkens Front. Og samtidig røg gruppen ud af danmarkshistorien.

Der fandtes nemlig på det tidspunkt allerede et illegalt blad ved navn Kirkens Front, der intet havde med modstandsgruppens arbejde at gøre. Og jeg har blandt andet fundet en artikel fra Kristeligt Dagblad fra 2009, hvori det illegale blad akkrediteres for at betjene tyske flygtninge efter krigen. Men det var altså ikke bladet, der gjorde det. Det var modstandsgruppen, konstaterer Lasse Mortensen.

Og Lasse Mortensen har ikke alene udredet gruppens konkrete arbejde. Hans studie har også givet indblik i, hvilke kirkeretninger der var repræsenteret i modstandsarbejdet i København. Det viste, at hovedparten af de involverede var fra Indre Mission. Langt færre var grundtvigianere. Et forhold, der skyldes deres teologiske opfattelser, påpeger Lasse Mortensen.

Gennem 1930erne var der sket en sekularisering af samfundet, blandt andet var præsterne ikke længere født til en plads i skolebestyrelsen.

Besættelsesmagten blev af de missionske anset for at være satans udsendinge og en straf fra Gud, der skulle bekæmpes, hvis man ikke ville risikere fortabelsen, fortæller Lasse Mortensen.

Omvendt forholdt grundtvigianerne sig. De anså Besættelsen for at være en test af menneskets tro. Man skulle ikke mødes i modstand, men i kirken for at bevare den danske folkeånd. Landet var et fysisk udtryk for troen, som nok skulle komme igen, hvis man bevarede den tro, som Gud nu testede.

Det var altså to meget forskellige teologiske udlægninger af Besættelsen. På den måde har teologien i høj grad haft betydning for deres personlige valg, siger Lasse Mortensen.

Det teologiske engagement fik i alt 1450 mennesker til at gribe til enten et våben eller en smørrebrødskniv. For langt de flestes vedkommende det sidste.

Mere end 190 ton fødevarer blev indkøbt og deponeret i de københavnske kirketårne. Og skønt befrielsen ikke endte i væbnet konflikt, blev der brug for maden efter befrielsen.

Fødevaredepoterne blev samlet i 14 kirker, og fra den 5. maj 1945 stod kirkens smørrebrødsjomfruer klar til at bespise mange tusinde frihedskæmpere og tyske flygtninge dagligt rundt om på københavnske skoler.

På den måde fortæller historien om først Kirkelig Hjælpeforening af 1944 og dernæst Kirkens Front historien om en kirke, der har spillet en særdeles vigtig samfundsmæssig rolle i Danmark, mener Lasse Mortensen.

I dag forbinder mange mest kirken med jul og barnedåb. Det her viser, at kirken også kan være en aktiv del af samfundsdebatten, der forsvarer Danmark som nation. Det kan vi lære af. Måske mangler kirken i dag noget mere jordisk at kæmpe for, der kan samle befolkningen, siger Lasse Mortensen.