Prøv avisen

Kirkens Korshær: Det er vigtigt at være der, hvor vi skældes ud

En af Kirkens Korshærs genbrugsbutikker på Frederiksberg på Falkoner Allé. Arkivfoto Foto: Peter Kristensen

På Kirkens Korshærs årsmøde i weekenden blev der lagt op til, at hjælpeorganisationen i fremtiden skal formidle flere erfaringer fra arbejdet med socialt udskammede mennesker. Også selvom det giver konflikter

Ingen mennesker skal sove på gaden i Danmark, står der på et lilla skilt bag chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen. Hun har til hjælpeorganisationens årsmøde på Hotel Nyborg Strand i weekenden givet sig i kast med at beskrive det forgangne år ud fra en beretning om de fem sanser over for de omkring 500 tilhørere. Nu er det høresansens tur.

”Man siger jo, at man skal høre meget, inden ørerne falder af. Jeg tror, at mine ører blev en smule løse i foråret. Spøg til side. Det var en alvorlig sag, da vi fik at vide, at Kirkens Korshær var blevet optaget med skjult kamera,” siger Helle Christiansen om sagen, hvor TV 2 med en muldvarp lavede et indslag, der førte til kritik af tre medarbejdere fra rådgivningstilbuddet Kompasset for at råde uregistrerede indvandrere til at finde illegalt arbejde, og hvor organisationen efterfølgende blev bedt om at sende en redegørelse til Socialstyrelsen.

”Vi skal hele tiden lære af vores fejl. Men særligt feltet omkring udenlandske hjemløse er øretævernes holdeplads. Det fylder uforholdsmæssigt meget i mediebilledet om Kirkens Korshærs arbejde, fordi det trods alt kun er en meget lille del af vores arbejde. Men på en måde er det også en prøvesten for vores værdier."

"Der, hvor vi bliver særligt udskældte og udskammede, er vores tilstedeværelse ekstra vigtig og nødvendig. Det gælder ikke kun de udenlandske hjemløse, men også andre, der må være en plet på det pæne byrum,” siger Helle Christiansen, der forklarer, at det er organisationens opgave at nuancere synet på de udsatte, når for eksempel nogle politikere under opstarten til kommunalvalget ønsker at gøre dem mindre synlige i byrummet.

Et medgivende nik kommer fra midterrækken. Det er Camilla Aae, leder af Kirkens Korshærs sociale arbejde i Sydvestjylland. For hun er helt enig i, at der ikke er plads til forskellighed i byrummet.

”Derfor kan jeg godt lide tanken om Kirkens Korshær som protestvirksomhed,” fortæller Camilla Aae og fortsætter: ”Især de frivillige har en betydningsfuld ambassadørrolle i formidlingsarbejdet til offentligheden. De bærer jo på tonsvis af vidnesbyrd og har en anden form for kapital til at fortælle om det vigtige arbejde, end jeg som lønnet leder har.”

Årsberetningen går over tid, og spørgerunden må derfor begrænses til tre spørgsmål fra salen, men efterfølgende er der arrangeret seminarer om det sociale arbejde, som indtægterne går til.

Her er Kompasset, der i foråret blev udskældt i offentligheden, også på listen. Blandt de interesserede i seminaret er Bodil Sørensen, frivillig i Kirkens Korshærs Genbrug i Sæby.

”Hvorfor får I ikke bare DR til at lave en positiv reportage fra Kompasset?”, spørger hun under oplægget.

Maj Kastanje, der er ansat i Kompasset, forsøger efterfølgende at svare:

”Det kan være vanskeligt at trænge igennem med virkeligheden, fordi jeg overvejende får henvendelser, der har negative vinkler på uregistrerede indvandrere, som udgør under en procent af vores brugere. De fleste har lovligt ophold i Danmark. Det her er nok vores største udfordring i forhold til formidlingen af vores arbejde.”

Kompasset har for nyligt udgivet en erfaringsrapport om arbejdet med udenlandske hjemløse.