Prøv avisen

Korshær reagerer på økonomiske udfordringer

Der var strammere budgetter og nye vedtægter på programmet, da Kirkens Korshær indledte sit årsmøde

Det var et ”radikalt forandret” årsmøde, som engagerede i Kirkens Korshær mødte frem til fredag formiddag. Det mente i hvert fald organisationens landsformand Birgit Friis. Faktisk ville hun gå så langt som at kalde det, der var sket, for tæt på en revolution.

”Årsmødet er ramt af de økonomiske udfordringer, som vi er mødt af,” sagde hun i sin velkomsttale.

Med økonomiske udfordringer henviste hun til, at Kirkens Korshær sidste år havde et underskud på 5 millioner kroner, hvilket har medført flere indskrænkninger i budgettet. Og her er årsmødet selv ikke sluppet, kunne Birgit Friis konstatere. Ud over at være kortere end normalt var den store frokostbuffet, som Nyborg Strand på Fyn kan tilbyde, erstattet med trekantede sandwich.

Økonomien er ganske rigtigt et af de områder, hvor Kirkens Korshær det seneste år har lavet større ændringer. Sidste år blev der blandt andet skåret i personalet på fælleskontoret samt i det sociale arbejde i København. Til gengæld er der lavet nye investereringer, som skal være med til at sikre en god og sund drift fremadrettet, sagde korshærschef Helle Christiansen i sin årsberetning. Der er blandt andet investeret i at gøre organisationens genbrugsbutikker og forholdene for de frivillige bedre, hvilket ifølge korshærschefen skyldes, at over halvdelen af foreningens samlede indtægter kommer fra private og fra butikker.

”Uden de frivillige var der ikke nogen Kirkens Korshær,” sagde hun og påpegede, at omsætningen fra genbrugsbutikker fortsat stiger.

Allerede sidste år stod det ifølge Helle Christiansen klart, at investeringerne ville give et underskud på 4,6 millioner i dette års regnskab.

”Vi besluttede at budgettere med underskuddet, da vi i samme omgang besluttede at sælge en ejendom til 4 millioner. Så vi er tæt på at være med i år,” sagde hun.

Blandt årsagerne til det store underskud i sidste års regnskab var et mindre overskud end ventet fra arv i fælleskassen og fra landsindsamlingen.

Sidstnævnte, som har eksisteret i tre år, bliver nu også lavet om til de såkaldte korshærsdage, som er en uge, hvor der kan samles penge ind og gøres opmærksom på organisationens arbejde.

”Vi skal turde prøve ting af, og det har været fantastisk at opleve, hvordan landsindsamlingen er blevet løftet. Der er kommet penge ind, men vi har også gjort os den erfaring, at det mange steder er svært at finde indsamlere nok. Det har vi taget til efterretning,” sagde hun og tilføjede, at mange steder fortsat vil have husstandsindsamling den 17. november.

I en pause uddybede Christina Lyng Frandsen, der er teamleder for fundraising, at tanken er at gøre indsamlingen til et frivilligt valg i de enkelte byer frem for et krav fra centralt hold.

”Mange steder har den årlige indsamling været en succes, og der kan man fortsætte. Men det skal være lysten, der bærer det,” sagde hun og tilføjede, at der i 2018 blev indsamlet godt 2 millioner kroner.

Den tredje og største forandring, som Helle Christiansen kunne fortælle om, var den strukturændring, som blev endeligt vedtaget på årsmødet. Ændringen skyldes en ny lovgivning, der har gjort det nødvendigt for Kirkens Korshær at blive mere medlemsbaseret, hvis dens bidragsydere skal have mulighed for bestemte fradragsfordele. Dette medfører blandt andet, at årsmødet nu får en generalforsamling, hvor der skal behandles forslag. Derudover kan man blive medlem af Kirkens Korshær, hvilket flere plakater i mødesalen opfordrede de fremmødte til. Men dette er ikke nødvendigt, understregede korshærschef Helle Christiansen.