Kirkens Korshær stod sidste år over for et lidt mærkeligt valg. Hvis den kirkelige hjælpeorganisations bidragsydere skulle kunne beholde bestemte fradragsfordele, måtte den enten blive et trossamfund eller ændre sin struktur.
Valget faldt på den sidste mulighed, og ved Kirkens Korshærs årsmøde, der begynder i dag, skal organisationen drøfte og vedtage nye vedtægter.
”Vi ønsker at gøre det tydeligere, at vi er en frivilligbåren, medlemsbaseret organisation. Det gør vi, fordi det frivillige arbejde er afgørende for os, men også fordi det var nødvendigt for at kunne leve op til nye politiske bestemmelser,” siger korshærschef Helle Christiansen.
Ændringerne er en konsekvens af den såkaldte trossamfundslov fra 2018. En lovændring betød, at folkekirkelige organisationer ville miste deres godkendelser, hvad angår fradragsberettigede gaver, hvis ikke de lod sig registrere som enten trossamfund uden for folkekirken eller almennyttige foreninger. Det betød, at bidragsydere ikke længere kunne få skattefradrag for donationer til de kirkelige foreninger, og at organisationerne ikke kunne søge om momskompensation for deres arbejde. I efteråret vurderede Kirkens Korshær, at ændringen kunne betyde et tab i millionklassen.
”Det var det, man kalder en brændende platform, hvor vi måtte handle hurtigt. Det var nogle hektiske uger, hvor vi ringede frem og tilbage til politikere, styrelser og ministerier for at finde en ny ordning,” siger Helle Christiansen og tilføjer, at Kirkens Korshær valgte at blive en almennyttig forening.
Af praktiske ændringer skal der fra oktober indføres medlemskontingent, og der er allerede nu skaffet de 300 kontingentbetalende medlemmer, som det kræver, for at blive en almennyttig forening. Et medlemskab er sat til at koste 290 kroner. Men ingen frivillige er tvunget til at melde sig ind, og der er ingen forskel på, om man er medlem eller ej, understreger Helle Christiansen. Man skal dog være medlem for at kunne sidde i hovedbestyrelsen.
De nye vedtægter betyder også, at Kirkens Korshær får en mere demokratisk struktur. De frivillige får lettere ved at blive en del af de råd, der styrer Kirkens Korshærs arbejde, og byde ind med nye idéer.
”Vi er egentlig ikke kede af ændringerne, for de giver os en mulighed for at skabe mere kontakt til de frivillige. De skal også kunne komme til forskellige møder og få viden om, hvad de er en del af,” siger Helle Christiansen.
Får de frivillige større magt til at ændre på for eksempel det kristne værdigrundlag?
”Det er ifølge lovene meget svært at ændre på formål og værdigrundlag, og der er ikke nogen risiko for, at Kirkens Korshær kan blive ’kuppet’, heller ikke med den ændrede medlemsstruktur.”
I 2017 havde Kirkens Korshær et underskud på fem millioner kroner, hvilket blandt andet skyldtes et mindre overskud end ventet fra landsindsamlingen og fra arv i fælleskassen. I det nye regnskab for 2018 er der noteret et underskud på 4,6 millioner, men det er ifølge Helle Christiansen udelukkende et regnskabsteknisk spørgsmål, som kommer af, at salget af en ejendom ikke er taget med i regnestykket. Det reelle underskud er ifølge korshærs-chefen på cirka 600.000 kroner, hvilket hun finder tilfredsstillende. Hendes forklaring på dette underskud er blandt andet, at der er investeret i at gøre organisationens genbrugsbutikker og forholdene for de frivillige bedre. Sidste år blev der skåret i personalet på fælleskontoret samt i det sociale arbejde i København som reaktion på 2017-regnskabet.