Prøv avisen

Kirkens Korshær vil råbe politikerne op med landsindsamling

Ser man på Kirkens Korshær i dag i forhold til tidligere, så er netop protestdelen kommet til at fylde, siger professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen. Foto: Erik Nielsen/Polfoto

Med en stor landsindsamling på søndag understreger Kirkens Korshær sin protest mod den førte politik i Danmark. Prioriteringen af det politiske er blevet nødvendig, men kan også udfordre den kirkelige organisation, siger professor

Der er to grunde til, at Kirkens Korshær på søndag har deres første landsindsamling: Penge og protest.

Ser man på den første grund, pengene, oplever organisationen et øget pres på sine væresteder og varmestuer i forbindelse med efterårets nye kontanthjælpsloft. Det siger chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

”Stramningerne rammer både vores nuværende brugere og flere andre danskere, og selvom vi hverken skal eller kan kompensere for politikernes forringelser, så vil vi hjælpe så godt, vi kan. Vores store udfordring er at følge med politikernes stramninger, og en landsindsamling kan give et godt tilskud til vores arbejde.”

Dette leder direkte videre til protestdelen. For på grund af de politiske stramninger har Kirkens Korshær set sig nødsaget til at råbe op om deres brugeres behov.

”Det ligger i vores dna at gøre opmærksom på de svagere borgeres situation. Der er en social nød, som vi både skal arbejde på at lindre og at forhindre, og det sidste gør vi ved at tale højt om det, vi ser, og sige, at det ikke er i orden,” siger hun og tilføjer, at ikke kun politikere, men også borgere skal gøres opmærksomme på udsattes forhold i Danmark.

”Mange er overraskede over, at vi taler om fattigdom i Danmark, for de tager for givet, at alle har det mest nødvendige. Derfor sætter landsindsamlingen fokus på de ting, der af de fleste i Danmark tages for givet, som mad, bad og husly.”

Ser man på Kirkens Korshær i dag i forhold til tidligere, så er netop protestdelen kommet til at fylde, siger professor ved Menighedsfakultetet i Aarhus Kurt E. Larsen.

”Kirkens Korshær er over tid gået fra at være en vækkelsesbevægelse, som skulle befri mennesker fra misbrug og give dem et nyt liv i menighedens fællesskab, til at ville lindre menneskers aktuelle nød uden at tænke på, om de kom ud af deres misbrug eller blev en del af menighedens liv, og nu til at have en politisk dagsorden,” siger han.

I takt med, at der er kommet mere fattigdom i Danmark, er organisationens fokus på politik blevet mere nødvendig. Men det indeholder også en latent fare, siger Kurt E. Larsen.

”Spørgsmålet er, hvordan man både har en politisk dagsorden, et stærkt socialt engagement og plads til det rent kirkelige. Hvis den politiske dagsorden tager overhånd, får man en socialpolitisk pressionsgruppe. Samtidig kan det udfordre, når der skal rekrutteres medarbejdere. Nogle vil måske gerne det sociale arbejde, men ikke det kirkelige, og så kan det blive svært at holde en organisation sammen,” siger han og tilføjer, at man samtidig ser en udvikling i samfundet, hvor mange kirkelige organisationer skjuler det kirkelige mere og mere.

”Det er også en fare for Kirkens Korshær, men det er mit indtryk, at de er bevidste om problemet. Det, at de har korshærspræster, hjælper også med til at lægge vægt på forholdet til kirken.”

Spørger man de mange korshærsledere rundt i landet, hvad der udfordrer organisationen i dag, peger de på stigende fattigdom. I en nyere rundspørge foretaget af organisationen selv svarede flere korshærledere, at de blev besøgt af en ny målgruppe, der adskilte sig fra de udsatte med psykiske sygdomme og misbrugsproblemer. Det gælder blandt andet korshærsleder i Helsingør Anette Lauritsen.

”I løbet af halvanden måned denne sommer fik vi pludseligt 25 nye varmestuegæster. Det er den største tilgang i de 14 år, jeg har været her. Det er ikke de typiske brugere, men mennesker, der har levet så længe på en overførselsindkomst, at elendigheden er blevet for meget. De har fundet ud af, at vi er et godt sted at komme, og selvom det er godt, giver det også mere arbejde,” siger hun.