Kirkens værdi regnes ikke i penge

Samsø ligger højt på listen over kirkeskat. I så lille et samfund er kirkens rolle og værdi for synlig til, at beløbet betyder noget, lyder forklaringen

Selvom de lokale på Samsø ikke har problemer med at betale landets højeste kirkeskat, er kirken udfordret af affolkning og mere forretningsorienterede unge. 21-årige Maia Bredsdorff Larsen er på besøg hos familien på Samsø i forbindelse med sin barsel, men bor i København. Her sidder hun foran Tranebjerg Kirke. –Se mange flere billeder fra Samsø på de næste sider
Selvom de lokale på Samsø ikke har problemer med at betale landets højeste kirkeskat, er kirken udfordret af affolkning og mere forretningsorienterede unge. 21-årige Maia Bredsdorff Larsen er på besøg hos familien på Samsø i forbindelse med sin barsel, men bor i København. Her sidder hun foran Tranebjerg Kirke. –Se mange flere billeder fra Samsø på de næste sider. Foto: Lars Aarø/Fokus.

De seneste år har det ikke været nemt at være menighedsrådsmedlem på Samsø. For en ting er at skulle træffe ansvarlige økonomiske beslutninger, noget andet er at få de lokale med på planerne.

Det måtte menighedsrådet for alle øens fem sogne blandt andet erkende, da de for få år tilbage skulle skære i antallet af præstegårde og valgte at sælge den i byen Besser den var gammel, stor, dårligt isoleret og dermed dyr at renovere, hvis man tænkte i kroner og øre.

Men det gjorde samsingerne ikke. De ville ikke af med Besser Præstegård, som i dag er nyrenoveret og nymalet med 11 værelser til sin eneste beboer, den nye præst.

Der er god plads, siger værtinden på Cafe Kunst i Tranebjerg, små fire kilometer fra Besser. Ikke at det ser ud til at gøre hende noget, at hendes penge i form af kirkeskat er gået til projektet. Præstegården er jo blevet flot.

LÆS OGSÅ:Folkekirkeskatten er steget markant mere end priserne

En anden kunde i cafeen, 32-årige Mads Risom, ved i grunden ikke, hvad hans kirkeskat går til. Eller hvad han for den sags skyld betaler. Da Kristeligt Dagblad informerer ham om, at skatteprocenten på Samsø er den højeste i hele landet, skyder han på 2,et-eller-andet procent.

Det korrekte tal er dog 1,48 procent. Netop faldet fra 1,5 procent sidste år og på vej mod 1,45-1,46 procent i 2014.

Den betyder nu ikke så meget for den 32-årige cafegæst.

Vi har faktisk næsten lige snakket om kirkeskatten derhjemme. Ingen af os bruger kirken, men vi kom frem til, at det er en vigtig tradition. Derudover har vi et barn på vej, som gerne skal døbes, og et kirkebryllup ude i fremtiden også.

Og sådan er det generelt på øen. Fra Tranebjerg midt på øen til Tanderup mod øst, Ballen i vest og Nordby i toppen er der enighed om, at kirken er mere en tradition end en udgift. Eller som iskioskejer i Nordby Dorte Christensen siger det:

For mig er det ligegyldigt, om den er 0,3 eller 2,1 procent. Pointen er, at alle har behov for kirken i en eller anden sammenhæng, og derfor betaler jeg for at kunne få den ydelse, når jeg vil. Desuden er vi et lille samfund, hvor vi kommer hinanden ved, og selvom jeg ikke er kirkegænger, har jeg et godt forhold til præsterne, som involverer sig meget i lokalsamfundet.

(artiklen fortsætter efter grafikken)

Man hører dog stadig om udmeldelser på grund af skatten, fortæller formand for Samsø Menighedsråd Klaus Worm-Leonhard. Men det er ikke voldsomt. Alligevel går både han, menighedsrådet og domprovstiet, Aarhus Dom-Samsø Provsti, ind for at spare for ikke at være kendt som stedet med den himmelhøje kirkeskat. De seneste år er øens fem sogne derfor blevet samlet i ét pastorat, og de fem menighedsråd er ligeledes blevet til ét. Samtidig er der skåret i antallet af ansatte, to kirker er blevet gjort til lejlighedskirker, og øen har i dag tre præster, som ikke er knyttet til bestemte kirker.

De mange ændringer har gjort det til en svær tid at være formand med stort arbejdspres samt utilfredse borgere, og Klaus Worm-Leonhard er den tredje på posten siden sammenlægningen. Men utilfredsheden skyldes hverken kirkeskatten eller de seneste års dyre renoveringer af præstegårde, men derimod at hvert sogn ønsker at værne om sine lokale traditioner, siger han.

Derudover er der stort fokus på, hvordan kirken kan fylde mere i samfundet, tilføjer Klaus Worm-Leonhard. Han henviser til en debataften om synet på folkekirken, hvor mange mente, at kirken skal forstå sin rolle i lokalsamfundet i disse år, hvor det offentlige får færre midler.

Her var deltagerne mest interesseret i, hvordan der kunne samarbejdes mere og skabes initiativer. Kommunen er også klemt økonomisk i dag, og kirken må som den kæmpe maskine, den er, ikke stå uden for samarbejdet. Fremover vil den blive en nødvendighed på den gode måde. Kirkens opgaver er svære at sætte kroner og øre på, men skal man, vil jeg sige, at man på Samsø får meget kirke for pengene.

Klaus Worm-Leonhard ser dog ikke positivt på, at domprovstiet vil sætte kirkeskatten yderligere ned og dermed spare mere i de kommende år. Der kan ikke spares mere på driften, og det er begrænset, hvor meget anlægsudgifterne kan sænkes, siger han. Dog kan både Klaus Worm-Leonhard og domprovst Poul Henning Bartholin blive enige om, at der ikke skal lukkes kirker.

Og det vil ganske rigtigt blive for svært at lukke kirker, mener lærer på Tranebjerg Skole og tidligere forstander på Samsø Højskole Ole Kæmpe.

For tilflyttere er det måske ligegyldigt, hvilket kirke man kommer i. Men hvis man som jeg er født og opvokset på øen, har man en særlig tilknytning til en bestemt kirke, og så er ens liv blandet ind i den, siger han og tilføjer, at det, der sker uden for kirkerne, dog fylder mere i den lokale kirkekultur.

Ligesom andre steder er der ikke fyldte kirker på Samsø, men i et lille samfund som her har man især brug for præsten og menighedsrådets arbejde ud over gudstjenesterne. For eksempel sørges der for vågekoner til de ældre, som i mange tilfælde ikke længere har børn på øen.

Generelt er der ikke mange unge tilbage på øen, og indbyggertallet på Samsø falder også, hvorfor Ole Kæmpe ser det som det eneste rigtige at sænke udgifterne og kirkeskatten. Øen har brug for tilflyttere, og de yngre medlemmer af folkekirken vil i stigende grad se kirken som en forretning og være optaget af procenten, siger han.

Dog har affolkningen på Samsø ifølge ham også en styrkende effekt på kirkelivet.

Det er en kunst at leve i et samfund, som er under forfald, og samtidig bevare livsmodet. Selvom der ikke er meget tilbage selvom bageren og slagteren lukker, og vi pludselig kun har en Rema og Brugsen i nærheden så skal vi finde et sted at være sammen og noget at være sammen om. Der kommer kirken til at spille en rolle.

Nogle samsinger er åbne for tanken om at spare på antallet af kirker på øen. Ifølge kirkeværge og menighedsrådsmedlem Jens Wærum kan det i fremtiden blive et nødvendigt skridt.

Jeg kunne personligt godt forestille mig, at nogle kirker overgik til et andet formål, men det er ikke noget, vi har diskuteret i menighedsrådet. Udgifterne til opvarmning og vedligeholdelse af kirker er store, og på længere sigt er der ikke råd til at opretholde alle kirker, hvis indbyggertallet samtidig falder, siger han og tilføjer, at han ved, at beslutningen vil være svær for de lokale.

De, der har oplevet de gamle sogne, de gamle menighedsråd og de lokale præstegårde, hvor man i tide og utide blev budt ind på en kop kaffe, vil få det svært. Men deres romantiske forestilling om kirken og præsten passer ikke længere, og det må man vænne sig til.

Se overblik over, hvor meget man betaler i kirkeskat i de forskellige kommuner. Jo rødere farve, jo højere skat. Jo grønnere farve, jo lavere skat.

Langelandsbroen prydes stadig af juletræer.
Langelandsbroen prydes stadig af juletræer. Foto: ©Lars AArø
Inger Astrup (tv.) og Ida Hansen finder det helt i orden, at de pårørende selv påtager sig et ansvar, som når der skal gøres rent på Kastaniehaven. I øvrigt er mange af de pårørende desuden involveret i aktiviteter i ældrecentrets dagligdag. – Foto: ClausFisker/Scanpix.
Inger Astrup (tv.) og Ida Hansen finder det helt i orden, at de pårørende selv påtager sig et ansvar, som når der skal gøres rent på Kastaniehaven. I øvrigt er mange af de pårørende desuden involveret i aktiviteter i ældrecentrets dagligdag. – Foto: ClausFisker/Scanpix. Foto: ©Lars AArø
Aktuelt undersøger Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvordan borgere kan involveres på klimaområdet.
Aktuelt undersøger Jens Hoff, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, hvordan borgere kan involveres på klimaområdet. Foto: ©Lars AArø
Centerleder Emma Winter: "De pårørende kan hjælpe os med de ekstra ting og aktiviteter, som vi ikke har ressourcer til." --
Centerleder Emma Winter: "De pårørende kan hjælpe os med de ekstra ting og aktiviteter, som vi ikke har ressourcer til." -- Foto: ©Lars AArø
Forfatteren Ester Bock.
Forfatteren Ester Bock. Foto: ©Lars AArø
Indbyggere i Tripoli demonstrerer mod Gaddafi. Mens allierede styrker bomber Gaddafis hær fra luften, bliver civile tilbageholdt, fængslet og gennemtævet.
Indbyggere i Tripoli demonstrerer mod Gaddafi. Mens allierede styrker bomber Gaddafis hær fra luften, bliver civile tilbageholdt, fængslet og gennemtævet. Foto: ©Lars AArø
Bakkehusmuseet, også kaldet De Rahbekske Mindestuer, er et litteratur- og kulturhistorisk museum indrettet i den lejlighed, hvori ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802, til han døde som den sidste af de to i 1830.
Bakkehusmuseet, også kaldet De Rahbekske Mindestuer, er et litteratur- og kulturhistorisk museum indrettet i den lejlighed, hvori ægteparret Kamma og Knud Lyne Rahbek boede fra 1802, til han døde som den sidste af de to i 1830. Foto: ©Lars AArø