Danmark er et mangfoldigt land. Sådan skulle det ifølge Alternativet lyde, hvis partiet måtte vælge en pendant til sætningen i de to foregående regeringsgrundlag om, at Danmark er et kristent land. For ordet mangfoldighed er sammen med ligestilling og åndsfrihed sigende for den politik, partiet vil føre, siger kirkeordfører Sikandar Siddique.
”Vi ønsker et alternativt og mangfoldigt samfund, der anerkender alle tros- og livssynssamfund på lige fod og har åndsfrihed som bærende værdi. Vores mål er, at der skal være mere ligestilling mellem folkekirken og andre livssynssamfund,” siger han.
Da ordførerskaberne i Alternativet blev fordelt denne sommer, blev Sikandar Siddique med egne ord ansvarlig for himmel og hav. Det skete, da både kirkeområdet og fiskeriet landede på hans bord sammen med ordførerskaber for blandt andet humanisme, integration, udlændinge, Grundloven og ligestilling.
Posten som kirkeordfører var ifølge politikeren et meget bevidst tilvalg.
”De seneste år synes jeg, der er blevet lagt pres på menneskers mulighed for at udfolde sig åndeligt. Særligt nogle trosretninger har været under pres, herunder de muslimske. Det vil jeg gerne gøre noget ved, for hvis alle danskeres forskellige tros- og livssyn er lige anerkendte, vil det give flere mulighed for at føle sig hjemme i samfundet. Derfor synes jeg, at dette ordførerskab er supervigtigt,” siger Sikandar Siddique, som vil prøve at se, om han også kan få plads i Kirkeudvalget, hvor Alternativet på nuværende tidspunkt ikke har nogen siddende.
Presset på bestemte trosretninger skyldes ifølge Sikandar Siddique en større politisering af troende menneskers liv. Partiet vil derfor gerne have afskaffet nogle af de tiltag, der blev lavet i forbindelse med lovene om trossamfund uden for folkekirken og religiøse forkyndere.
”Vi mener for eksempel, at hadprædikantlisten skal afskaffes. Den er en indskrænkelse af ytringsfriheden. Der er ingen klare objektive kriterier for, hvem der kommer på, og hvornår man kommer af listen. Vi mener, at vi i Danmark har så stærke demokratiske værdier, at vi sagtens kan bære forskelligheder og en friere debat,” siger han med henvisning til, at det er ytringer, der ligger til grund for, at forkyndere ender på sanktionslisten.
Tro spiller også en rolle for Sikandar Siddique personligt. Hans forældre kommer oprindeligt fra Pakistan, og han har selv en muslimsk baggrund.
”Det gør, at jeg selv har følt, hvordan min åndelige frihed er blevet begrænset de seneste år. Jeg kunne selv godt tænke mig, at min religion – uanset hvor meget eller lidt jeg måtte praktisere den – var meget mere anerkendt, end den er i dag. Mine forældre har levet i Danmark i 50 år og bevist, at det er muligt at praktisere islam som religion helt i overensstemmelse med Grundloven og den gældende lovgivning. De har vist, at det ikke er modsætninger.”
Sikandar Siddique er på et tidspunkt blevet beskyldt for at støtte det islamiske politiske parti Hizb ut-Tahrir, hvilket han meget klart afviser og tilføjer, at der aldrig har været bevis derfor af nogen slags. Tilbage i 2004 fik han også kritik for at så tvivl om, hvorvidt al-Qaeda stod bag terrorangrebet på USA den 11. september 2001.
”Historien stammer fra et indlæg, som jeg skrev, da jeg var 16-17 år, og jeg har efterfølgende flere gange taget afstand fra historien. Selvfølgelig er der ingen tvivl om, hvem der stod bag. Jeg skal forhåbentlig ikke tages til indtægt resten af mit liv for noget, jeg har sagt, da jeg var 16,” siger han og tilføjer, at Hizb ut-Tahrir-historien desuden stammer fra 2001, hvor han var 13 år.
For at sikre ligestilling mellem tros- og livssynssamfund i Danmark ønsker Alternativet blandt andet, at ordningen mellem staten og folkekirken ændres, så staten ikke finansierer forkyndelse, men bygninger. Derimod har partiet endnu ikke taget stilling til, om kirke og stat skal adskilles helt.
”Grundloven giver mulighed for religionsfrihed og for, at man må tro og dyrke, hvad man vil. Men vi synes, det er vigtigt at ligestille tros- og livssynssamfund, og derfor vil det være godt, at staten ikke støtter forkyndelse,” siger han og tilføjer, at partiet ønsker kristendomsfaget i folkeskolen ændret til et erkendelsesfag, og at han personligt gerne ser stat og kirke adskilt på længere sigt.
Derudover vil partiet gerne støtte de mennesker, som oplever, at det er svært at forlade et tros- og livssynssamfund. Det skal ske med exitprogrammer eller oprettelse af krisecentre for folk, der oplever social kontrol.
”Vi har hørt om mange, der finder det svært at komme ud af en menighed eller en decideret sekt, og vores indtryk er, at det er noget, der findes inden for alle mulige religioner. For os er nøgleordet i hele vores tros- og livssynspolitik frihed. Du skal have frihed til at tro på, hvad du vil, og også til at lade være med at tro. Derfor skal vi sikre mulighed for gode exitprogrammer,” siger han.
Tidligere på sommeren var Alternativet ramt af en intern strid mellem to partimedlemmer fra to forskellige retninger inden for islam – sunni og ahmadiyya. Den sidstnævnte følte sig diskrimineret i valgkampen på grund af sin tro. Er konflikten løst, og kan Alternativet rumme begge islamiske retninger?
”Begge medlemmer er mine gode og dygtige kolleger. Min holdning er, at der er plads til alle i Alternativet – men den enkeltes religion er en privatsag.”