Prøv avisen

Kirkeråd møder bred opbakning blandt kirkelige organisationer

"Under debatten er der kommet afklaring på, hvordan folkekirken rent faktisk styres nu, og hvor meget magt og indflydelse kirkeministeren faktisk kan have," siger religionsforsker ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen. Foto: Heine Pedersen Denmark

En rundspørge til en række kirkelige organisationer og foreninger viser en klar og bred støtte til et nyt styringsorgan i folkekirken. Ekspert er overrasket over, at også Indre Mission og Luthersk Mission bakker op

På tværs af kirkelige retninger melder folkekirken sig nu klar til at fortsætte arbejdet med et kirkeråd.

Det viser en rundspørge blandt en række af de mere toneangivende kirkelige foreninger og organisationer få dage før fristen for høringssvar om folkekirkens struktur i fremtiden. Fristen er torsdag i denne uge.

Af de 20, Kristeligt Dagblad har talt med, har 14 taget stilling til, hvilken styringsmodel de foretrækker, og her peger alle på nær én på et kirkeråd i en eller anden forstand.

LÆS OGSÅ: Kirken rækker ud efter magten

Blandt de positive er Præsteforeningen, som ønsker et råd for indre anliggender og et for fælles anliggender og økonomi. Formand Per Bucholdt Andreasen oplever, at der er størst interesse blandt medlemmerne for det sidstnævnte.

Vi har brug for en klarere beskrivelse af, hvordan økonomien skal forvaltes. Der skal stadig være tale om relationer mellem minister og folkekirke, men vi skal have mere tydelige og klare regler for det.

Ifølge teolog og ph.d. Marie Hedegaard Thomsen fra Aarhus Universitet er noget af det mest overraskende bredden i tilslutningen. Blandt andet overrasker det hende, at et kirkeråd får opbakning fra kirkelige retninger som Indre Mission og Luthersk Mission, der ellers ikke har været udprægede fortalere for et kirkeligt styringsorgan undervejs i debatten.

LÆS OGSÅ: Delte meninger om kirkeråd i sognene

Et bud er, at deres incitament skyldes et håb om at få en tydeligere stemme og en vægtig form for mindretalsindflydelse i et kirkeråd. Samtidig har de dårligt råd til at sige nej tak, for hvis de gør det, og der alligevel kommer et kirkeråd, har de placeret sig selv i den yderste periferi af folkekirken. Det her er en oplagt mulighed for, at de kan forblive forankret i folkekirken.

Derudover ser hun den brede opbakning som et udtryk for et ualmindeligt godt arbejde fra udvalgets side og en generel søgen efter fælles fodfæste i folkekirken.

Folkekirken har i mange år efterspurgt noget, der binder den sammen. Der har været brug for en mulighed for at træffe fælles beslutninger, så folkekirken får tydeligere fælles profil, siger hun.

Religionsforsker ved Aarhus Universitet Marie Vejrup Nielsen ser også den brede opbakning som et udtryk for, at mange under den seneste tids debat er blevet klogere på den nuværende struktur.

Under debatten er der kommet afklaring på, hvordan folkekirken rent faktisk styres nu, og hvor meget magt og indflydelse kirkeministeren faktisk kan have. Det kan have overrasket mange, og derfor har man rettet blikket mod et kirkeråd. Ikke fordi det er drømmescenariet, men derimod et pragmatisk valg, der gør folkekirken til en mere selvstændig enhed.

Derudover bider hun mærke i, at det i højere grad er ledelsernes og ikke nødvendigvis medlemmernes holdninger, der kommer til udtryk i de indsendte høringssvar.

Holdningerne her er ikke noget, som nogle medlemmer er tvunget til at tage på sig. Mange vil forstå det som et organisatorisk træk, at ledelsen siger ja, fordi man vil have indflydelse og være med til at præge processen fremadrettet.

Derudover ser både Marie Vejrup Nielsen og Marie Hedegaard Thomsen frem til at få den samlede holdning fra Landsforeningen for Menighedsråd, som først færdiggør deres høringssvar i morgen. Svaret her får ifølge dem begge stor betydning, da den lokale opbakning har stor betydning for folkekirken.

Den eneste, Kristeligt Dagblad talte med, der ikke bakker op om et kirkeråd, er sognepræst i Stauning sogn Claus Thomas Nielsen, der der er tilknyttet Tidehverv. Han fraråder alle debatoplæggets foreslåede modeller for en ny styring.

Enhver lovfæstelse af de nuværende sædvaner for styring af folkekirken vil betyde en endnu stærkere centralisering af magtforholdene. Når man er på vej ud ad en helt forkert vej, er det ikke progressivt at gå fremad, nej, så er det mest progressive at gå tilbage til den vejforgrening, hvor man valgte forkert, siger han.