Prøv avisen

Kirker ændrer gudstjenester for at få flere i kirke

"Hvis vi for eksempel holder gudstjenester med et rytmisk indhold eller gospelgudstjenester, kan der sagtens komme mellem 150 og 200 i kirke,” siger Johan Funch, menighedsrådsformand i Ishøj Kirke. Arkivfoto. Foto: Morten Langkilde/ritzau

Rundt i landet har kirker taget konsekvensen af lav kirkegang og skiftet flere af de månedlige søndagsgudstjenester ud med alternative tiltag. Og det virker, fortæller kirkerne, mens biskop påpeger, at formålet aldrig må være at fylde kirken

For lidt tid siden døde en af sognepræst Kristian Gyllings faste kirkegængere i Ågerup Sogn ved Roskilde. Dermed svandt flokken af kirkevante sognebørn, som kommer til en eller to gudstjenester om måneden, ind til at kunne tælles på to hænder.

Der er med andre ord ikke den store tradition for at gå i kirke om søndagen, og derfor har sognepræsten valgt at tage alternative metoder i brug. Han har udskiftet flere af de traditionelle højmesser - søndagens hovedgudstjeneste - med alternative tiltag.

”Jeg bevarer højmessens struktur, men har fået lov til at holde nogle mere spraglede gudstjenester som erstatning for de klassiske, som vi stadig har hver anden søndag. Det kan være burger-, jagt- eller gospelgudstjenester, som får et andet klientel ind i kirken,” siger Kristian Gylling og tilføjer, at han oplever, at der lige så stille opstår en ny kernemenighed.

Flere kirker er på samme måde begyndt at udskifte klassiske gudstjenester med mere alternative tiltag. I Ishøj Kirke fik menighedsrådet sidste år tilladelse fra biskoppen til i et år at erstatte højmessen med alternative gudstjenester to søndage om måneden. Ved gudstjenesterne kan der bruges anderledes musik eller være fokus på en særlig målgruppe, som konfirmandgudstjenester. Prøveperioden slutter ved udgangen af året, men menighedsrådsformand Johan Funch håber, at ordningen kan fortsætte.

”Vi kan tydeligt se en forskel i, hvor mange der kommer. Tager vi en ganske almindelig højmesse klokken 10, så er der måske 30-40 mennesker i kirke. Men i det øjeblik, vi går ind og gør noget andet, så kommer der betydeligt mange flere. Hvis vi for eksempel holder gudstjenester med et rytmisk indhold eller gospelgudstjenester, kan der sagtens komme mellem 150 og 200 i kirke,” siger han.

I Sct. Nicolai Kirke i Aabenraa holder sognepræst Jørgen Jørgensen to gange om måneden lovsangsgudstjenester efter højmessen til dem, der foretrækker rytmisk musik. Ifølge ham skal det ikke ses som en konkurrent, men et supplement til højmesserne.

”Aabenraa er ikke en traditionelt kirkeligt stærkt egn, og jeg tror, at mellem en tredjedel og halvdelen af dem, der kommer en normal søndag, er nogen, der ikke faldt i gryden som børn. Det er godt, hvis vi kan få dem til at engagere sig i kirken. Så kan nogle tiltag opfattes som poppede, men jeg har oplevet en god opbakning. Det afgørende er, at vi kan variere formen fra tid til anden, men altid forkynde den samme Gud og samme Kristus,” siger han.

Postdoc i kirkehistorie og praktisk teologi på Aarhus Universitet Jette Bendixen Rønkilde sidder med i et af de tre fagudvalg, biskopperne nedsatte sidste år som reaktion på den stigende interesse for alternative gudstjenester. Ifølge hende befinder vi os i en liturgisk opblomstringsperiode med et væld af nye gudstjenesteformer, salmer og bønner, hvor sogne kan ønske at forkorte ritualer eller udskifte tekster og bønner for blandt andet at ramme et sprog og en tone, der gør gudstjenesten mere vedkommende. De seneste år har hun også hørt den begrundelse, at der skal flere i kirke.

”Man kan se det som en missionsstrategi, at man vil sænke barren så meget, at folk kommer til gudstjeneste. Udfordringen er, hvis kvantiteten tager over, og det bliver for event-præget. Derudover er det nødvendigt at diskutere, hvad det gør ved vores forståelse af kirke og menigheder, når gudstjenesteudbuddet bliver differentieret.”

Ifølge biskop over Haderslev Stift Marianne Christiansen, der er formand for et af gudstjeneste-fagudvalgene, er det muligt at lave variationer i søndagens faste gudstjeneste. Men man skal ikke gøre det for at få flere i kirke.

”Formålet med gudstjenesten er mødet med Gud og at forkynde evangeliet levende. Vi kan godt arbejde med, hvordan vi liturgisk bedst fremmer det formål, så længe vi har fokus på formålet. Selvom det er dejligt, når der kommer mange til gudstjenestebegivenheder, skal vi ikke tilrettelægge gudstjenesten efter det. Hvis vi laver radikale ændringer eller noget nyt hver søndag, mister vi gentagelsesaspektet, som er vigtigt for fordybelsen og spiritualiteten,” siger hun.