Prøv avisen

Kirker: Bedre behandling af nydanskere

Muslimske indvandrerbørn er på tur i København for at lære om byen og dens historie Foto: Francis Dean

Folkekirkelige kræfter kommer med opsang til den danske indvandrer- og asylpolitik. Udspillet får tværkirkelig opbakning fra biskopper og råd

Danske kirker har i mange år set det som en opgave at hjælpe de mennesker, der frivilligt eller ufrivilligt er kommet til landet. I dag offentliggør de for første gang et samlet kirkeligt manifest med 10 principper, som med syvtommersøm slår fast, at Bibelen pålægger kristne en pligt til at komme udsatte og marginaliserede fremmede i møde. Samtidig er der skarpe udmeldinger om og ønsker til den førte flygtninge- og indvandrerpolitik. Både Københavns biskop og Danske Kirkers Råd bakker manifestet op.

Peter Skov-Jakobsen, der er biskop i København, ser dokumentet som en ny begyndelse på en meget vigtig debat om, hvordan Danmark behandler udsatte fremmede.

"Jeg håber, at man vil tage det til sig og drøfte det i folkekirkens menigheder. Det giver stof til eftertanke, og udsagnene i skriftet er til at tage og føle på. Vi lever i et land, hvor det er tilladt at ytre sin kritik, og i dette tilfælde kommer den fra folk, der har problemerne inde på livet," siger Peter Skov-Jakobsen.

Leder af Tværkulturelt Center Birthe Munck-Fairwood er en af forfatterne. Centret har i dag omkring 150 medlemmer blandt kirkelige organisationer og menigheder i Danmark.

"Hensynet til de mennesker, der er kommet hertil udefra, og vores fælles fremtid betyder, at folks frygt på begge sider skal tages alvorligt. Vi kommer med et bud på, hvad kirken kunne sige. Vi mener, det kristne værdigrundlag er aktuelt og skal bruges i verden i dag, hvor migration fylder så meget," siger Birthe Munck-Fairwood.

Også sogne- og indvandrerpræst i Apostelkirken på Vesterbro, Niels Nymann Eriksen, har været med til at skrive manifestet. Han begrunder i dagens kronik, hvorfor han mener, at det er nødvendigt med en opsang til politikere og andre i indvandrerdebatten. På Vesterbro i København lever en iraner, der er konverteret til kristendommen, i disse dage under jorden på femte måned efter afslag på asyl. Han hjælpes af mennesker fra folkekirken. I netop de 10 principper understreges det, at vælger man at hjælpe ved civil ulydighed, må man være villig til at tage de retlige konsekvenser.

Forfatterne bag manifestet, der i mange år har været engageret med at hjælpe asylsøgere og indvandrere i folkekirkeligt regi, understreger med klar henvisning til Christiansborg, at Danmark ikke bør hjemsende flygtninge i strid med FN's henstillinger. Asylsøgere, som ikke umiddelbart kan sendes hjem, skal have mulighed for arbejde og uddannelse, og alle migranter skal have adgang til basale sundhedsydelser uanset opholdsstatus. Børn må ikke bruges som tolke i svære samtaler, for også ordene har magt. Derfor lyder opfordringen, at lovgivere og meningsdannere helt skal fjerne begrebet "illegal" om andre mennesker.

Domprovst Anders Gadegaard, formand for Danske Kirkers Råd med 16 kirker og 46 organisationer som medlemmer, afviser, at dokumentet er partipolitisk.

"Det er et udtryk for en fælles holdning til et problem, som vi har, i forhold til, hvordan vi behandler de fremmede i vores land," siger Anders Gadegaard.

Også biskoppen for den katolske kirke i Danmark, Czeslaw Kozon, hilser dokumentet velkomment.

"Det er godt, at teksten har et positivt udgangspunkt og siger, hvad der skal gøres for immigranter. Når det sker på den afbalancerede måde, som det er tilfældet, er det i orden også at udtale sig om immigrantpolitik," siger biskop Czeslaw Kozon.

Brian Arly Jacobsen, Københavns Universitet, har skrevet ph.d.-afhandling om dansk flygtninge- og indvandrerdebat. Han har ikke set et lignende skrift før og er imponeret over kvaliteten i manifestet.

"Det tager fat i spørgsmålet om integration af fremmede. Det er en opgave, som politikerne ønsker, at hele samfundet skal være med til at løfte, og her kommer kirken med en meget præcis opskrift," siger Brian Arly Jacobsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrations- og kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V).

vincents@k.dk

Kirke og Tro Side 7

Kronik Side 17