Prøv avisen

Kirker bremser for nybyggeri højere end dem selv

Stillads med stilladsarbejdere på gaden i Åbenrå med Reformert Kirke i baggrunden. Foto: Christian Lindgren

Størstedelen af landets stifter får jævnligt sat en stopper for høje nybyggerier, afslører aktindsigt. Folkekirkens vetoret viser, at den stadig repræsenterer den moralske orden i Danmark, siger kender

For nylig sluttede en månedlang kirkelig og kulturpolitisk strid i Tjørring ved Herning. Det drejede sig om udsigten til den lokale kirke, Baunekirken.

På den ene side stod Herning Kommune med et ønske om at bygge nye boliger i tre etager, mens Baunekirken, den lokale provst, kirkegårdskonsulenten og Viborg Stift på den anden side stod stejlt på et krav om, at kirken skulle fremstå klart og tydeligt i bybilledet.

Og kirken vandt. Boligbyggeriet i Tjørring fik barberet en etage af.

For Viborg-biskop Henrik Stubkjær var det en sejr for kirken:

”Det er en måde at bevare kulturhistorien på. Kirkerne er spredt over hele landet og er markante kendetegn mange steder. Folkekirken kan lokalt beskytte landskaber og byer mod byggerier, der skærmer for kirken,” siger Henrik Stubkjær.

Som statslig myndighed har folkekirken og stifterne vetoret mod byggerier, der skygger for udsynet til og fra kirken.

Og kirker og stifter gør gerne indsigelse, viser en aktindsigt foretaget af Kristeligt Dagblad. Inden for de seneste fire år har 8 ud af 10 stifter protesteret mod høje ny- byggerier, som ifølge kirken truede kirkens historisk fremtrædende plads i lokalområdet.

Men de kirkelige myndigheders ret til at agere stopklods kan være en stor udfordring, når kommuner ytrer ønske om at bygge nyt eller højere. Det siger arkitekt Jens Bertelsen, der i en årrække har rådgivet stifter i sager om nybyggerier som kongelig bygningsinspektør.

”Vi kan ikke forlange, at alt er lavere end kirker, som det var i gamle dage. Vetoretten skal man bruge med omtanke, så kirken ikke bliver en stopklods for, at der sker en udvikling i byerne. Indsigelsesmuligheden skal administreres rigtigt, ellers bliver alle trætte af det,” siger Jens Bertelsen.

Netop den problemstilling kom frem i lyset i Tjørring ifølge et mødenotat fra Herning Kommune.

Ifølge kommunens plan- afdeling virkede de kirkelige betragtninger om sagen ”noget fastlåste”.

Sagsbehandler Claus Peter Blak fra Planafdelingen i Herning Kommune uddyber:

”Befinder kirken sig i et område med regulær bebyggelse, må den finde sig i, at der kan komme høje bygninger omkring den. Det kan også være en styrke i sig selv, at der ligger en fin gammel kirke i midten rammet ind af store moderne højhuse. Det kan være flot. Men vandene er delte, og det er i vid udstrækning et temperamentsspørgsmål,” siger Claus Peter Blak.

Men ledelsen i Baunekirken i Tjørring ønskede ikke at bøje sig for kommunens ønsker:

”Vi frygtede, at Baunekirken, der med sit karakteristiske look er et vartegn for sognet og Tjørring, ville forsvinde bag andre facader og fra bybilledet generelt,” siger Tove Lund Saka, formand for menighedsrådet ved Baunekirken.

Når stiftsøvrigheden stadig i dag har vetoret, skyldes det både de fredningsbestemmelser, som kirken nyder godt af, men også den moralske orden, som kirken stadig repræsenterer, siger Jens Bertelsen.

”Da man tilbage i middel-alderen anlagde kirkerne, var de gerne placeret på et højt punkt i landskab, fordi de markerede en vis moralsk orden i landet. Det var et symbol på, at der var noget større og højere end os selv. Den moralske orden repræsenterer kirken sådan set stadig, for vores moralbegreber knyttes stadig sammen med kirken. Derfor er det vigtigt, at man kan se kirken i landskabet,” siger Jens Bertelsen.