Prøv avisen
Kirkeanalyse

Kirker engagerer sig mere i valgkampen end nogensinde

12 fynske spidskandidater til det kommende folketingsvalg var med til politisk debat i Sankt Hans Kirke i Odense. – Foto: Anders Haubart Madsen

Forskellige kirkelige kredse har engageret sig mere i det kommende valg end nogensinde. Det hænger sammen med de sidste års debat om politikeres traditionstab og religions- forskrækkelse og også med politikernes reelle indflydelse på folkekirkens fremtid

I den store Sankt Hans Kirke i centrum af Odense holdt menighedsrådet en panel- debat med 12 fynske spidskandidater til det kommende folketingsvalg. Med den aftale, at man i kirkens unikke rum skulle føre en samtale med respekt for andres synspunkter, drøftede politikerne følgende temaer: ansvar for kloden, religionsfrihed og sameksistens, velstand, velfærd og omsorg.

Allerede i februar blev landets menighedsrådsmedlemmer opfordret til at engagere sig i valgkampen af formanden for Landsforeningen af Menighedsråd, Søren Abildgaard.

Hans argument var blandt andet det kirkelige traditionstab hos nutidens politikere, der ikke længere har nogen dybere indsigt i, hvordan folkekirken fungerer, og hvorfor der må gøres noget for, at lovgivningsarbejdet for folkekirken ikke bliver overladt til enkelte politikere med en særlig personlig dagsorden.

På foreningens netop afholdte årsmøde indgik også et vælgermøde med besøg af prominente politikere. Her gav Marianne Jelved (R) udtryk for, at hun og andre folketingspolitikere skulle blive bedre til at inddrage dem, der blev berørte af ny lovgivning, og Carsten Kudsk (DF) hilste det velkomment, hvis Landsforeningen af Menighedsråd ville bidrage til at klæde Folketingets kirkepolitiske udvalg på til deres opgaver.

Menighedsråds økonomiske og juridiske vilkår reguleres gennem love fra Folketinget, og derfor er det vigtigt med gode relationer til politikerne. Anderledes er sagen i frikirkerne, der regulerer egne interne forhold, men også herfra har der i år været megen aktivitet omkring valget.

Frikirkenet, der er et netværk af frikirker med forskellige tilhørsforhold, har opfordret til at gøre det. Det er begrundet i interessen for menneskesyn og også af religionens plads i det danske samfund. I en tid, hvor der tales om religionsforskrækkelse, er frikirkerne særligt i skudlinjen.

Frikirkerne har traditionelt ligget lavt i landskabet og deres ofte store arbejde har været forholdsvis ukendt i den bredere offentlighed. Dermed er de også kommet til at stå i fare for at blive sat på linje med farlige sekter og har derfor en interesse i at modvirke fordomme. De kan kun være interesserede i, at politikere kommer indenfor og bliver opmærksomme på frikirkernes eksistens, og herunder det store sociale arbejde og arbejde for integration, der bliver udført.

Dertil kommer, at de senere års religionspolitiske debatter vel primært har handlet om islam, men ikke desto mindre også har haft konsekvenser for frikirkernes placering i samfundet.

Siden seneste valgkamp er der kommet en lov om trossamfund uden for folkekirken, blandt andet med krav om kurser for danske frikirkepræster, der ønsker vielsesmyndighed. Af disse forskellige grunde har en række frikirker åbnet dørene for arrangementer forud for dette valg, og omkring 50 forskellige politikere har taget imod invitationen.

I frikirken Vadum Kirkecenter i Nordjylland mødes seks kandidater til debat med debatredaktøren på Nordjyske som ordstyrer. Ifølge TV 2 Bornholm er Nexø Frikirke en af 11 frikirker, der holder valgdebatter i løbet af valgkampen.

Tendensen til, at kirker spiller en så aktiv rolle ved et folketingsvalg, ville ikke være forekommet for 10, endsige 30 år siden. Engang ville det være blevet oplevet som en upassende politisering overhovedet at invitere til valgmøde i en kirke. Også selvom det ikke handlede om propaganda for et bestemt politisk parti. I et monokulturelt samfund var det mere naturligt at holde religion og politik adskilt, fordi så mange værdier var fælles.

Men også på det punkt har islam ændret vilkårene. Eksistensen af islamiske kredse, der finder det uforeneligt med sand religion at deltage i valghandlinger og demokrati, har gjort det vigtigt for kristne menigheder at vise, at man netop vil tage ansvar for demokratiet og engagere sig i arbejdet for landets fremtid.

I et mere pluralistisk samfund bliver det også mere vigtigt at arbejde med spørgsmål om værdier og deres rødder. Der har vistnok heller ikke været nogen kritik af kirkernes styrkede engagement i debatten op til valget, og politikere stiller tilsyneladende gerne op til sådanne arrangementer.

Kurt E Larsen er professor i kirkehistorie på Menighedsfakultetet.